'Hvis 10. klasse ikke i tilstrækkeligt omfang bliver et overgangsår mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, må loven revideres', lyder meldingen fra undervisningsminister Margrethe Vestager.

10.-klasse-loven, der endnu ikke er fremsat, skal have to år til at vise sin duelighed. Er der til den tid for meget 'folkeskolens afslutningsår' over 10. klasse, må partierne bag folkeskoleforliget foretage stramninger.

Margrethe Vestager kalder lovforslaget for et godt udkast, men hun havde gerne set, at man var kommet længere med brobygning, så de unge i højere grad ville skulle bruge 10. klasse til at afsøge forskellige uddannelsesmuligheder, men den politiske vilje blandt forligspartierne pegede i en anden retning.

'Det viste sig desuden, at der var nogle barrierer. Det ville blive meget bureaukratisk at administrere obligatorisk brobygning, fordi det kunne gøres gratis i forhold til nogle ungdomsuddannelser og ikke i forhold til andre. Rent teknisk var det ikke holdbart', siger hun.

Det er obligatorisk undervisning i dansk, engelsk og matematik til gengæld, men i forhold til de første udmeldinger fra Undervisningsministeriet er der i lovforslaget slækket på kravene til undervisningens omfang. Margrethe Vestager afviser dog, at det betyder mindre faglighed.

'Kravene er ændret, så de er lettere at administrere for skolerne, og så de passer til både efterskolernes og folkeskolens virkelighed. Det er den eneste ændring, der er sket', siger ministeren.

I de første papirer, der slap ud fra Undervisningsministeriet, blev der talt om, at et politisk indgreb kunne have som mål at slanke efterskolerne, så det offentlige kunne spare 300 millioner kroner. Margrethe Vestager afviser dog, at det nogensinde har været et politisk mål, og hun afviser også, at politikerne bag loven ønsker, at efterskolerne skal have færre 10.-klasse-elever.

Det er ikke kun folke- og efterskolerne, der bevarer deres frihed. Det samme gør kommunerne. De tvinges hverken til brobygning eller til at oprette 10.-klasse-centre, sådan som der i første omgang var lagt op til.

Også på dette punkt afviser Margrethe Vestager, at man er endt med et slapt resultat.

'10.-klasse-centre er en god ide, fordi de fører til et miljøskift', siger hun. 'Men kommunerne er meget forskellige. Derfor er det ikke nogen god ide at tvinge dem i den retning'.

Venstres uddannelsespolitiske ordfører Anders Mølgaard kalder det en historisk begivenhed, at der er sket så store ændringer, før et lovforslag er lagt frem. Hvad mener du?

'Det er et spørgsmål om øjnene, der ser. Jeg havde ønsket et krav om obligatorisk introduktion til ungdomsuddannelserne, men bortset fra det er vi nået et godt stykke ad vejen', siger Margrethe Vestager.-Jan Kaare er freelancejournalist