Den nuværende 10. klasse skal erstattes af et individuelt tilrettelagt forløb med en høj grad af fleksibilitet og med en varighed på op til to år, foreslår KL, DI og Dansk Metal i et fælles udspil, "Bedre veje til ungdomsuddannelserne" (se link til højre)

Indholdet i den nye 10. klasse kan bestå af grundskoleelementer som dansk og matematik, men der kan også være praktiske elementer, som tilrettelægges i samarbejde med erhvervs- og produktionsskoler, samt virksomhedspraktik.

10. klasse kun for de svageste elever

Den nye 10. klasse - der altså skal erstatte den nuværende 10. klasse, - skal ifølge de tre musketerer fra KL, DI og Dansk Metal være forbeholdt unge, der ikke er klar til at starte på en erhvervsuddannelse eller gymnasieuddannelse direkte efter 9. klasse.

"Med dette udspil sætter vi en tyk streg under, at kommuner, erhvervsskoler og virksomheder har et fælles ansvar for at gøre de ikke-uddannelsesparate klar til en ordinær uddannelse. Det skal være slut med at sende "aben" rundt i manegen. Samtidig sender vi også et signal til eleverne om, at vi kræver noget af dem", siger KL's formand Erik Nielsen.

Udskolingen skal laves om

Ud over en ny 10. klasse foreslår KL, DI og Dansk Metal, at kommuner, ungdomsuddannelser og erhvervsliv fremover skal samarbejde om udskolingslinjer og tilbud i overgangen til en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne skal inddrages i vurderingen af, om de unge er afklarede og fagligt og socialt parate til at starte på en ungdomsuddannelse. En vurdering, der skal indledes allerede fra 8. klasse.

Afgangsprøverne skal laves om

Endelig skal folkeskolens afgangsprøve indgå mere direkte i vurderingen af, hvilken ungdomsuddannelse den unge er parat til og kan optages på. Derfor skal der opstilles differentierede adgangskrav til den enkelte erhvervsuddannelse og gymnasieuddannelse, foreslår KL, DI og Dansk Metal.

"Der er brug for at styrke prestigen omkring erhvervsuddannelserne. Et afgørende redskab er at indføre klare, men differentierede adgangskrav", siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.

"Udgangspunktet er folkeskolens afgangsprøve, men der er stor forskel på uddannelserne, og derfor skal der også være forskel på adgangskravene. I mine øjne er det en afgørende forudsætning for, at vi kan hæve kvaliteten af uddannelserne og dermed også sikre, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse og bliver dygtige håndværkere", tilføjer han.

Regeringens store uddannelsespolitiske satsning i efteråret er en reform af ungdomsuddannelser, og den nye alliance mellem KL, DI og Dansk Metal prøver med udspillet at hacke sig ind på regeringens dagsorden.