Næsten halvdelen af de unge, der starter i en kommunal 10.-klasse, gør det med et ønske om at blive mere afklarede om uddannelse og job. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Niels Grønborg er uddannelsesvejleder i Vesthimmerland Kommune. Hvert år starter der her mellem 120 og 150 elever i det kommunale 10.-klassecenter.

Og her er det op imod tre ud af fire, der ender med at vælge en anden ungdomsuddannelse, end den de havde regnet med at skulle videre på, da de startede i 10. klasse, fortæller han.

”Eleverne kommer i nye rammer, møder nye mennesker og oplever massiv brobygning mod ungdomsuddannelserne. Det gør, at rigtig mange ender med at gå en anden vej efter 10. klasse, end de havde regnet med, da de startede. Det synes jeg er en ret væsentlig og overset pointe i diskussionen om at afskaffe 10. klasse”, siger vejlederen, som frygter, at en afskaffelse af de kommunale 10.-klasser vil resultere i, at flere unge kommer til at vælge ungdomsuddanelse, inden de er klar til det.

"Vi skal huske på, at rigtig mange vælger 10. klasse, fordi de ikke er klar til at vælge en ungdomsuddannelse. Selv om nogle aktiviteter på epx vil ligne dem, man i dag har i 10. klasse, vil man stadig fremrykke valget af ungdomsuddannelse", siger han.

"I 9. klasse følger de med strømmen"

Samme oplevelse har Susie Østergaard, der er vejleder på Danmarks største 10.-klassecenter, UCS10 i Skanderborg Kommune.

”Det er en vigtig pointe, at den vejledning, der foregår i 10. klasse, er sektor- og institutionsuafhængig. Jeg skal som vejleder sikre, at de unge opnår en realistisk forståelse af egne forudsætninger og krav i uddannelsessystemet, men har ikke et mål om, at de skal søge en bestemt vej. Der er stort fokus på karrierelæring, mentorordninger, brobygning og praktikker i samarbejde med et bredt udbud af uddannelser. Så de unge selv får ben at stå på i forhold til at tage et oplyst valg”, siger hun.

Den pointe bakkes op af Mette Uttrup, der er vejleder ved UU Aarhus. 

Hun oplever også, at eleverne i høj grad bruger 10. klasse til at afsøge muligheder i forhold til ungdomsuddannelse.

”I 9. klasse følger de typisk med strømmen. De vil på gymnasiet og på hf, hvis det ikke er muligt. Men i og med at de i 10. klasse er ude at afprøve en masse ting, får de øjnene op for, hvor de har en god hverdag. Hvor de lykkes”, siger hun og tilføjer:

”Jeg oplever, at eleverne er mere åbne i 10. klasse. Der kan man virkelig komme i spil som vejleder. Eleverne kommer fra mange forskellige skoler, skal stå på egne ben, og det er okay at ville noget andet end de andre”.

12-tals-pigerne går også i 10. klasse

I Vesthimmerland Kommune er det over halvdelen af en årgang, der vælger at gå i 10. klasse. Dermed også en stor andel elever for hvem det ikke handler om at få rettet op på karaktergennemsnittet, pointerer Niels Grønborg. 

”Langt de fleste er det, man ville kalde uddannelsesparate, inden uddannelsesparathedsvurderingerne blev afskaffet. Der er også mange 12-tals-piger, der vælger 10. klasse”, siger han og tilføjer:

”De har på papiret ikke behov for at gå mere i skole. Men de er typisk ikke helt afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil videre på. De har brug for et år mere rent modenhedsmæssigt”.

Derfor mener han, at der i højere grad er brug for at anskue det 10. år som første skridt i retning af en ungdomsuddannelse end som afslutningen på et grundskoleforløb.

”Særligt i dag, hvor 10. klasse typisk ikke længere ligger på samme skole, hvor man har haft resten af skolegangen. De unge møder nye lærere, vejledere og får massiv brobygning mod ungdomsuddannelserne. Det er en mulighed for at få nye input og få pakket rygsækken ordentligt i forhold til at tage et oplyst uddannelsesvalg”, siger han.

Vil føre til mere frafald

Men 10. klasse spiller også en vigtig rolle for de elever, der af den ene eller anden grund har brug for et år for at reparere på et turbulent skoleforløb, lyder det samstemmende fra vejlederne.

”Det kan være tosprogede, der har brug for et lidt længere indløb. Det kan være unge med en mudret skolehistorik, for eksempel med tidligere skolevægring. Det kan være helt almindelige unge mennesker fra resursestærke hjem, der har slået sig på livet på den ene eller anden måde, og som har brug for et ekstra år”, siger Susie Østergaard.

Hvis regeringens planer om at nedlægge 10. klasse for i stedet at gøre plads til en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, epx, frygter vejlederne derfor, at mange elever vil blive tvunget til at tage et afgørende uddannelsesvalg for tidligt.

”Det vil alt andet lige sandsynligvis føre til, at flere falder fra deres ungdomsuddannelse”, siger Niels Grønborg, som tilføjer:

"Mange unge i 10. klasse er man ikke helt færdige med at arbejde pædagogiske med i folkeskolen. Det vil man også skulle forholde sig til på en ungdomsuddannelse, hvis de går direkte videre efter 9. klasse".

Ikke alle kan tage på efterskole

Regeringen har understreget, at det fortsat skal være muligt at tage 10. klasse på en efterskole. Men den mulighed vil ikke være for alle, mener vejlederne.

”Enten af økonomiske årsager, eller fordi man ikke er klar til at være væk hjemmefra et helt år. Og hvad har man så af muligheder? Jeg frygter, man skaber en chanceulighed og en tidlig sorteringsmekanisme, hvis ikke man bevarer den middelvej, som 10. klasse giver i dag”, siger Mette Uttrup.

Den forberedende grunduddannelse FGU vil også blive bevaret i regeringens reform af ungdomsuddannelserne. Men heller ikke den vil kunne overtage den rolle, de kommunale 10. klasser har for nuværende, mener vejlederne.

”Sådan som FGU ser ud i dag er den fantastisk til at give unge i dens målgruppe, det de har brug for. Men det er ikke det rette tilbud for almene unge, der har brug for et år mere for at blive klar til videre uddannelse”, siger Niels Grønborg.

Vejlederne understreger, at de ikke har noget imod planerne om at oprette et erhvervsrettet gymnasium.

”Jeg har absolut intet imod epx, som sikkert vil være det rigtige tilbud for mange. Men den bør stå oven på en 10. klasse, hvor de unge kan blive afklarede om, hvad der er det rigtige tilbud for dem”, siger Niels Grønborg.