... dengang for 20 år siden

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø.

I en ansøgning til Arbejdsmiljøfondet står blandt andet i projektbeskrivelsen:

»Inden for arbejdsområderne undervisning, socialpædagogik, omsorg og tilgrænsende felter er der en stigende opmærksomhed på problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Et stigende antal registrerede voldsepisoder er den mest synlige del af problematikken, mens den usynlige personlige nedslidning med akutte eller varige fysiske og psykiske skader nok er den mest udbredte del af problematikken.

Formålet med projektet er at afprøve en metode til en samlet afdækning af det psykiske arbejdsmiljø, som kan bringes i anvendelse i det primært forebyggende arbejde«.

aviS81 nummer 3, april 1990

Livsstilsbegrebet.

Husholdningskonsulent i Forbrugerstyrelsen, Lars Messell, opstiller forsøgsvis tre idealtypiske livsstile for familier:

Karriere-livsstilen: Manden med sit arbejde som væsentligste livsindhold, konen sikkert også, for ellers ville de være skilt for længst, få børn, mange penge - der bruges meget lidt tid på husholdning, mens penge ingen rolle spiller; fritid er en by i Rusland.

Fritids-livsstilen: Mand og kone med fritidsudfoldelser som væsentligste livsindhold, få børn, de træller lige længe nok på arbejdsmarkedet til at få skrabet penge sammen til fritidsudfoldelserne - der skelnes mellem sjov og kedsommelig husholdning.

Ude godt - hjemme bedst-livsstilen: Konen, men også manden sætter familielivet højt, få børn, få penge, fordi tiden bruges i hjemmet frem for på arbejdsmarkedet - fornuftige og kreative husmødre og bløde mænd og hønsestrik.

Husholdningslæreren nummer 4, april 1990

18.000 undervisningstimer læses ikke.

En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening af vikardækningen i folkeskolen viser det alarmerende resultat, at i næsten en fjerdedel af de timer, hvor der er vikarbehov, sendes eleverne hjem, eller anden undervisning aflyses. Undersøgelsen er foretaget i ugerne 10 og 11 på 59 skoler repræsentativt udvalgt i hele landet og viser tydeligt, at vikarbevillingerne er for lave. Man forsøger på skolerne at få budgetterne til at hænge sammen ved for godt ni procents vedkommende at sende eleverne hjem, når deres lærer er fraværende. 12 procent af vikarbehovet dækkes ved, at andre lærere på skolen suspenderer deres undervisning. Eller vikartimer klares af lærere, der kommer til at føre tilsyn med flere klasser.

Folkeskolen nummer 14, april 1990