»Oh yes!« lyder svaret prompte fra Lysia Kee, skoleleder på Bukit Batok Secondary School. Spørgsmålet var, om Singapores nye fokus på holistisk uddannelse med henblik på innovation har medført mere arbejde for lærerne. Og det har det. Der er nemlig ikke sat tid af til at undervise specifikt i innovation. I stedet skal lærerne tænke holistisk læring og refleksion ind i de undervisningsforløb, der stadig har til formål at opfylde faglige trinmål. Tidligere tog man bare med eleverne på tur. Nu sikrer man sig, at eleverne lærer noget af den. For eksempel ved at lade dem aflevere en opgave med refleksioner.

Samtidig har nye planlægningskrævende arbejdsformer som tværfaglige projektarbejder sneget sig ind i undervisningen i løbet af de seneste fire-fem år, fortæller Lysia Kee.

En typisk arbejdsdag for en lærer i Singapore begynder klokken syv med morgensamling på skolen. I løbet af dagen har hun som regel tre undervisningstimer, der hver kræver en times forberedelse og en times opfølgende evaluering og afrapportering. Hertil kommer opgaveretning, der især i de humanistiske fag kan være omfattende.

»En stil tager cirka et kvarter at rette. Der er cirka 40 elever i klasserne, og vi har minimum tre stile per termin. Så kan I selv lave regnestykket«, siger Lysia Kee. Det gør vi så: 30 timers rettearbejde cirka hver tiende uge. Som minimum. Hun tilføjer, at de travle perioder ikke kommer som en overraskelse for lærerne.

»Skoleåret ligger fast i meget god tid, så lærerne kan regne med, hvornår de har deres travle perioder. På den måde kan man sørge for, at de for eksempel ikke planlægger at flytte på et tidspunkt, hvor de har travlt med at rette opgaver. Det ville være fjollet at gøre«.

I de naturvidenskabelige fag er rettebyrden ikke nær så stor.

»Derfor har undervisningsministeriet netop besluttet at give en engangsbonus på 6.000 dollars (cirka 24.000 kroner) til unge lærere, der vælger de humanistiske fag«, tilføjer Abdullah Abdulatiff, der er leder af skolens engelskafdeling.

Lærerne har egen kontorplads med et skrivebord og en computer på skolen og forventes at være på skolen mindst til klokken 13. Medmindre selvfølgelig der er møder, eftermiddagsundervisning eller lignende. Ofte bliver de dog længere.

»Man har to valg. Enten tager man arbejde med hjem, ellers udfører man det her på skolen. Jeg vælger som regel at gøre det her, og bliver ofte til skolen lukker klokken 19«, siger Chong Li Chen, lærer på Qihua Primary School i det nordlige Singapore.

»Men jeg har heller ikke børn«, tilføjer hun. Det har hendes kollega Patricia Ton:

»Jeg prøver at tage af sted senest klokken 18. Jeg har et barn, så jeg vil meget gerne gå tidligt. Jeg har en hushjælp, og så hjælper min mor mig også meget«, siger hun. Og det er tilsyneladende normal praksis. Mange lærere har en hushjælp, og regeringen i Singapore har for nylig indført en bonus for at flytte tæt på sine forældre, så de kan hjælpe med børnepasning.

Men arbejdstiden er ikke en faktor, når det er lysten, der driver værket, mener Kitha Arumugam, lærer på Bukit Batok Secondary School.

»Vi kigger ikke på uret. Vi ved, at lærergerningen er en ædel profession, der kræver dedikation og medfører et stort ansvar. Det er vi indstillede på, når vi vælger at gå den vej. Selvfølgelig skæver man til uret i ny og næ, men vi elsker at være lærere. Det er det, vi brænder for«, siger hun. Desuden, tilføjer Lysia Kee, er det svært at finde et arbejde i Singapore, hvor arbejdsdagene ikke er lange.

Til gengæld for arbejdsindsatsen er Singapore et land, der værdsætter dets lærere. Hvert år den 1. september er det »Teacher's Day«, hvor alle landets skoler hiver en dag ud af kalenderen for at fejre lærerne. Hertil kommer fire prisoverrækkelser, hvor fremtrædende personer bliver præmieret på forskellige områder. Bevæger vi os væk fra festlighederne og ned på hverdagsniveau, har en lærer i Singapore en startløn som en ingeniør, 100 timers gratis efteruddannelse om året og et alment anerkendt prædikat som intet mindre end varetager af nationens fremtid, hvilket giver jobbet høj status.

Eleverne i Singapore er i skole hver dag fra 7-13. Herefter ekstraundervisning og obligatoriske fritidsaktiviteter på skolen til klokken 16. Sommer tider er der også ekstraundervisning og ekskursioner i ferierne. Men hvornår holder lærerne så ferie? synes det nærliggende at spørge.

»Vi prøøøver at beskytte lærernes fritid«, siger Lysia Kee med et grin og et meget langt 'ø'. »I løbet af den lange sommerferie skulle hver lærer meget gerne have tre uger fri«, tilføjer hun.

Det lyder umiddelbart som et miljø, hvor der skulle være grobund for stress. Men ifølge lærerforeningen hører de ikke om mange tilfælde. Lysia Kee oplever heller ikke, at lærerne ofte lægger sig syge, men mener i øvrigt heller ikke, at man skal være alt for ømskindet som lærer.

»Hvis jobbet gør dig syg, så skal du ikke være lærer. Så kan du ikke håndtere lærergerningen og skal nok finde et andet job«.

Og det er der ifølge lærerne på Qihua Primary School nogle stykker, der gør, efter de fire år man har bundet sig til at arbejde som lærer til gengæld for den gratis uddannelse.

»Der er mange, der stopper efter de fire år. De finder ud af, at det er noget andet, de vil«, siger Chong Li Chen. Nogle vælger at blive privatlærere, da privatundervisning er meget udbredt i Singapore. Folkeskolelærere har lov til at give privatundervisning til elever fra andre skoler, men ifølge Chong Li Chen er det ikke særlig udbredt.

»Jeg har simpelthen ikke tiden til det, og jeg kan ikke forstå, hvordan nogen skulle have det«, siger hun.

Hvert skoleår afsluttes for en singaporeansk lærer med en evaluering på skalaen A til E. Bedømmelsen markerer afslutningen på en løbende evaluering, der foregår hen over skoleåret. Et A, B eller C udløser en økonomisk bonus, mens en lærer, der ikke formår at rette op på et E, bliver fyret. Det kunne man forestille sig skabte en del furore, men ifølge lærerforeningen i Singapore er der ikke mange klager over resultatet af den endelige evaluering. De klager, der er, går som regel på, at den løbende evaluering har været mangelfuld, så lærerne ikke har kunnet rette op på de ting, de gjorde galt.

Og evalueringen er først og fremmest et redskab til at blive en bedre lærer, mener Chong Li Chen og tilføjer, at bonussystemet samtidig er med til at belønne de lærere, der gør et ekstra stykke arbejde:

»Jeg arbejder meget hårdt og vil meget gerne belønnes for de mange ekstratimer, jeg har. Så jeg synes, at det er en fair måde at gøre det på«, siger hun. |