Det går bedre, når der er godt med piger
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi kan se, at det er en fordel for piger at sidde sammen med andre piger. Det er en ulempe at komme i en gruppe domineret af drenge«, siger forskeren Hans Bonesrønning fra den norske Senter for økonomisk forskning til Aftenposten. Sammen med kollegaen Jon Marius Vaag Iversen har han ved hjælp af data fra de norske nationale test konkluderet, at piger klarer sig bedre, jo flere piger der er i klassen. For drenges vedkommende betyder kønsfordelingen ikke noget i norsk og matematik, men i engelsk er det både drenge og piger, der profiterer af en høj pigeandel i klassen - pigerne dog tre gange så meget som drengene.
Jo flere piger, jo bedre klarer pigerne sig - men kun op til en pigeandel på 70 procent. Dataene fra de nationale test eller nasjonale prøver, som de kaldes i Norge, viser også, at skoler med en stor andel mandlige lærere gør det dårligere i testene end skoler med færre mænd, i hvert fald i engelsk - og det er drengene, der klarer sig dårligst med mandlige lærere. Men forskerne mener ikke, at man derudfra kan konkludere, at mandlige lærere er dårligere end kvindelige. Det kan jo også for eksempel skyldes, at mandlige lærere enten efter eget valg eller skoleledernes ansættelsesmønster i højere grad end kvindelige underviser adfærdsvanskelige drenge og børn med lav skolemotivation.
De nationale test viser også endnu en gang, at børn af veluddannede forældre klarer sig bedst, og at andengenerationsindvandrere statistisk set klarer sig dårligere end norske, men bedre end første generation.
De to forskere har analyseret dataene fra de nationale test både i 2007 og 2008. Testene gennemføres i begyndelsen af skoleåret på 5. og 8. klassetrin. I engelsk er testen webbaseret, i læsning og matematik foregår testene på papir og bedømmes af levende lærere. Testene rummer i modsætning til de danske også elementer af for eksempel refleksion og elevens egne formuleringer. Utdanningsdirektoratet offentliggør testscorerne på kommuneniveau, og pressen kan få aktindsigt i resultaterne på skoleniveau og publicere ranglister over skolerne.
»Prestasjonsforskjeller mellom skoler og kommuner: Analyse av nasjonale prøver 2008« kan hentes på utdanningsdirektoratet.no
