Ghettopakken

Undervisningsministeren sagde fra talerstolen, at det langt fra er første gang, at han har forsvaret et lovforslag, som bliver mødt af voldsom modstand. Men det får ikke ministeren til at tvivle, slog han fast.

Tesfaye kalder stærkt kritiserede straffe for "noget af det vigtigste", han har vedtaget som politiker

Modsat samtlige organisationer i og omkring skolen mener undervisningsministeren, at det fortsat skal være muligt at dumpe børn i børnehaveklassen og trække forældres børnecheck ved meget fravær. Læs hvorfor.

Det bliver et nej tak herfra.

Sådan lyder det fra samtlige af de organisationer, som tidligere på året valgte at give børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) gode råd med på vejen, før politikerne nu skal tage endelig stilling til, om det fortsat skal være muligt at dumpe børnehaveklassen og miste børnechecken ved for meget ulovligt fravær.

Folketinget førstebehandlede en permanentgørelse tidligere på måneden, og i næste uge forventes den endelig vedtaget efter 2. og 3. behandlingen. 

I folketingssalen gjorde skolepolitikere fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet under førstebehandlingen det klart, at de ligesom de mange organisationer er modstandere af forslaget, mens Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne bakkede op om regeringens ønske om at fortsætte de to sanktionsmuligheder i skolen.

Om fraværsstraf og sprogprøver

  • Både fraværsstraffen og de sproglige prøver for børnehaveklassebørn i ’udsatte områder’ blev indført som en del af den såkaldte ghettopakke for at modvirke ghettodannelse. 
  • Fraværsstraffen gælder alle børn med kvartalsvist fravær på over 15 procent, og sprogprøverne gælder kun børn på skoler med mindst 30 procent elever fra udsatte boligområder. Børn, der i børnehaveklassen dumper sprogprøven, skal gå om.
  • Da politikerne vedtog ordningen i 2019, blev man enige om samtidig at evaluere dem, og at ordningerne skulle tage op til revision. Evalueringerne kom i 2023, hvor begge ordninger har vist sig at have store udfordringer i praksis. 

Radikale undervisningsordfører Lotte Rod opsummerede debatten på talerstolen. 

”Vi har nogle politikere, som mener, der skal være mere straf og flere sanktioner, og så har vi nogle andre politikere, og det er blandt andre os i Radikale Venstre, som står på det, som Børnerådet også skriver i deres høringssvar, nemlig, at børns faglige og trivselsmæssige udfordringer hverken kan testes eller straffes væk”. 

Undervejs trak hun argumenter frem fra både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Børnerådets høringssvar.

Tesfaye: En af de vigtigste love i min tid

”Hvad tænker ministeren om, at alle skolefolk, herunder skolelærerne og skolelederne synes, det her er en virkelig dårlig idé?”, spurgte Lotte Rod undervisningsministeren.

”Jeg har stået på den her talerstol ufattelig mange gange som udlændingeminister med en bunke høringssvar fra alverdens mennesker, der mener, at det, Folketinget vedtager, er helt hat og briller og det værste, vi nogensinde kan gøre ved vores samfund”, lød det fra ministeren, der fortsatte: 

”Jeg konstaterer bare, at den pakke omkring parallelsamfund er - hvis du spørger mig - noget af det vigtigste, jeg har været med til at vedtage i den tid, jeg har været folketingsmedlem”.

Lotte Rod spurgte med det samme om, hvorfor regeringen vælger at straffe forældrene, når der i folkeskolens formål står, at skolen og forældre skal samarbejde.

Ministeren understregede, at det er vigtigt at samarbejde mellem skole og forældre fungerer.

”Vi må nok også konstatere, at for nogle forældres vedkommende bliver der ikke rigtig reageret på den udstrakte hånd fra skolens side, og nogle steder er det, der skal til, nogle ret kontante sanktioner”, lød det fra Mattias Tesfaye.

Tesfaye: Evaluering er ikke fyldestgørende

Evalueringen af fraværsstraffen pegede i januar sidste år på en mindre reduktion i den ulovlige fravær, men evalueringen kunne ikke slå fast, om det var risikoen for at miste børnechecken, der har fået flere elever til at komme i skole.

Siden har manden bag evalueringen senioranalytiker hos Vive Mikkel Giver Kjer over for Folkeskolen fortalt, at man faktisk heller ikke ved, om reduktionen rent faktisk er udtryk for, at
eleverne har været mere i skole, eller om det nærmere skyldes, at deres fravær i mindre grad er registeret som ulovligt. 

Under førstebehandlingen sagde Mattias Tesfaye, at han mener, at evalueringen skal læses ”med betydeligt forbehold”, fordi den blev lavet i den periode, hvor Danmark var lukket ned på grund af corona.

”Det ændrer ikke på, at resultaterne bestemt kunne være bedre, men formålet med reglerne har ikke ændret sig”, sagde Mattias Tesfaye.

”Vi skal reagere på fravær tidligere end i dag, og dårlige dansksproglige kompetencer bedre end i dag, ellers spænder vi ben for børns og unges fremtid i Danmark”, tilføjede han.

Simon Agersnap fra SF ville vide, hvad ministeren mener om, at forskerne, der står bag evalueringen mener, at økonomisk straf er en dårlig måde at løse højt fravær på.

Her pegede Mattias Tesfaye på, at evalueringen også viste en markant forskel på, hvor meget kommunerne har anvendt den økonomiske sanktionsmulighed.

”Jeg er meget optaget af, at den lovgivning, der er vedtaget, faktisk også bliver brugt, og at den bliver brugt rigtigt. For sanktionen er jo ikke det interessante. Det interessante er samarbejdet med forældrene. Sanktionen skal jo åbne det samarbejde op, hvis det er groet helt til”.

Minister: Millioner kan være forsvundet

”Er ministeren slet ikke bekymret for, at det kan have den stik modsatte, når man presser familierne?”, ville Simon Agersnap vide.

”Begge de to tiltag, der ligger i den her lovgivning, kan implementeres på en dårlig måde”, sagde Mattias Tesfaye og pegede på, at han ikke er interesseret i sprogprøverne, men for den sprogstimulering, som gør, at eleverne bliver gjort klar til at begynde i 1. klasse. 

”Prøverne er jo bare en si, hvormed man skal finde frem til de børn, der har brug for noget ekstra støtte”, sagde ministeren og understregede, at der er afsat ”en hel del millioner” til sprogstimulerende forløb. 

”Jeg er lidt i tvivl om, om de millioner faktisk er kommet ud til de børn, eller om de er forsvundet i de kommunale budgetter. Det synes jeg, vi skal interessere os noget mere for”.