Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tilgangen til ungdomsuddannelsen af aktive elever har været på 1.586 unge fra 28. februar 2009 til februar 2010. Tilgangen er dermed lidt højere end forventet. Det er dog for tidligt at sige noget om uddannelsens samlede omfang.
Det fremgår af Undervisningsministeriets årlige redegørelse om STU, der blandt andet henvender sig til unge med autisme, erhvervet hjerneskade eller svære bevægelseshandicap.
Det er lykkedes at skabe et tilbud til unge, der ellers ikke ville kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, fremhæver undervisningsminister Tina Nedergaard (V).
"Det glæder mig, at vi har konstrueret en ungdomsuddannelse, der tager hånd om unge med andre og flere udfordringer end de fleste. De unge tilbydes relevante, individuelle uddannelsesforløb, der giver dem færdigheder, som kan hjælpe dem til et selvstændigt og aktivt voksenliv. Uddannelsen bidrager til en meningsfyldt hverdag, og jeg glæder mig til det videre arbejde med den", siger hun.
Overbygning kan være på vej
Deltagerantallet på 3.418 er gjort op pr. 28. februar i år og svarer til forventningerne, da loven blev vedtaget i 2007. I alt 3.731 unge har været i gang med ungdomsuddannelsen. 103 unge har fuldført, mens 210 unge har afbrudt uddannelsen, svarende til en andel på 5,7 procent.
Afbrydelserne skyldes blandt andet sygdom, personlige årsager, eller at den unge har fået job eller er begyndt på en anden uddannelse. Under forberedelsen af loven blev det skønnet, at der ville være et frafald på 8 procent.
Redegørelsen for 2010 skal sammen med tidligere redegørelser danne udgangspunkt for afslutningen af en løbende evaluering af uddannelsen. Evalueringen fokuserer blandt andet på sammensætningen af deltagere på uddannelsen og munder ud i en revision af loven i folketingsåret 2011-2012.
Desuden skal en arbejdsgruppe nedsat af regeringen vurdere behovet for en overbygning til ungdomsuddannelsen og eventuelt fremlægge forskellige modeller for, hvordan en overbygning kan tilrettelægges. Arbejdsgruppen forventes at blive færdig med sit arbejde senere i år
Andelen af udviklingshæmmede er faldet
Unge med udviklingshæmning og unge med udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD udgør henholdsvis 50 procent og 21 procent af deltagerne.
Mens andelen af unge med autisme og ADHD er steget, er gruppen af udviklingshæmmede faldet fra 75 procent i 2007 til 50 procent i 2010.
Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at de i mindre grad tilbydes en STU, men skal snarere ses i sammenhæng med at det samlede antal unge på uddannelsen er steget betydeligt, lyder det i redegørelsen.
Ikke desto mindre spurgte Dansk Folkepartis Tina Petersen for nylig spurgt, hvad undervisningsministeren mener om, at kommunerne selv sætter kriterier og regler i visitationsudvalgene for, hvem der er berettiget til en ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede.
Kommunerne kan ikke opstille kriterier og regler
Det har Tina Nedergaard netop svaret på, og hun understreger, at også unge udviklingshæmmede har et retskrav på STU, hvis ikke de kan tage en anden ungdomsuddannelse, selv om denne yder specialpædagogisk støtte.
"Kommunerne træffer efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning afgørelse om, hvorvidt den enkelte unge er omfattet af målgruppen for STU. Kommunerne kan ikke opstille kriterier og regler i visitationsudvalgene for, hvem der er berettiget til en STU, hvis det begrænser adgangen til ungdomsuddannelsen i forhold til loven", fastslår Tina Nedergaard.
Nedergaard har tillid til kommunerne
Hvis den unge mener, at kommunen uberettiget har givet afslag på et tilbud om STU, kan han indbringe sagen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
"Jeg har tillid til, at kommunerne kan løfte opgaven med at give de treårige uddannelsestilbud til unge i målgruppen på en hensigtsmæssig måde, der er i overensstemmelse med lovens formål og bestemmelser", skriver Tina Nedergaard.
Hun tilføjer, at Klagenævnet fra 1. januar 2008 til 1. juli 2010 har modtaget 211 sager.
"Antallet af klagesager giver ikke anledning til en generel bekymring for kommunernes overholdelse af reglerne om uddannelsen. Jeg vil samtidig understrege, at jeg tager overholdelsen af lovgivningen meget alvorligt, og at vi i ministeriet følger med i udviklingen på området gennem den løbende evaluering af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov".
Se redegørelsen via linket til højre.