Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Både forældre, lærere, pædagoger, psykolog og lederen selv kommer til orde i bogen "Godt på vej - tændt på livet", som Centerafdelingen Sundhøjskolen på Tåsinge i Svendborg Kommune netop har udgivet. Men bogen bæres først og fremmest af otte tidligere elever, der på godt og ondt fortæller, hvad det har betydet for dem at gå på specialskole.
Centerafdelingen underviser normalt begavede elever fra Sydfyn med gennemgribende eller omfattende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og ADHD. Kendetegnende for de otte tidligere elever er, at de kom til skolen efter en række nederlag i almenundervisningen. Et ord som mobning går igen hos flere af dem.
"Centerafdelingen er det fedeste, der er sket i mit liv. Det var bare det bedste, der kunne ske for mig at komme der og få al den støtte og omsorg, som jeg slet ikke var vant til", fortæller Mikkel Slot Saabye, der er ved at uddanne sig til idrætsmedhjælper på Idrætsefterskolen Ulbølle på Fyn.
Eleverne er kendetegnende for skolen
Andre af de portrætterede går i gymnasiet eller på hf, endnu en er på efterskole, og en er i lære som mekaniker. Selv om de alle er godt i vej, afviser skoleleder Kasper Føns, at de er nøje udvalgt til bogen.
"Vi har andre tidligere elever, som klarer sig så godt, at de har sagt nej til at medvirke, fordi de ikke ønsker at blive mindet om noget, de er videre fra. Skolen fylder ti år til sommer, og der er kun et par stykker af de 22 elever, der er gået ud, som ikke klarer sig så hensigtsmæssigt, som vi kunne have drømt om. Sådan er det også i en almindelig 10. klasse. Det går ikke alle børn lige godt", siger han.
Bogen beskriver, hvordan skolen fokuserer på elevernes styrker og potentialer.
"Vi ser det det som afgørende vigtigt, at vi ser eleven før diagnosen, for barnet er ikke diagnosen, men har fået stillet en diagnose. Aktuelt har vi cirka 60 elever indskrevet, og det betyder, at vi har elever med 60 forskellige specialpædagogisk behov", hedder det i et kapitel, hvor Kasper Føns sammen med en psykolog, en lærer og en pædagog guider læserne igennem Centerafdelingens menneskesyn og pædagogiske praksis.
Flere elever vender tilbage til almenundervisningen
Et af de væsentligste formål med at tilpasse rammen for undervisning til eleverne er at sikre, at eleverne ikke kommer mentalt på overarbejde, hedder det videre i kapitlet.
"Hvis eleverne er presset for hårdt, betyder det, at de får betydeligt sværere ved at lære. For de fleste i Centerafdelingen betyder eksempelvis mange i klassen, gruppearbejde, højt støjniveau, distraherende visuelle indtryk eller lyd-input i en sædvanlig skolesammenhæng, at de skal bruge de meste af deres mentale energi på blot at være til stede. Det vil sige, at såfremt en del af vores elever bliver sat i den sædvanlige skolekontekst kommer de i en kronisk stresstilstand", forklarer Kasper Føns og hans medarbejdere.
Ikke desto mindre er der adskillige eksempler blandt de tidligere elever på, at de er blevet sluset tilbage i den almene folkeskole. I hvert fald i fag, som de er så dygtige til, at det levner overskud til sociale udfordringer.
"Vi gør det allerede fornuftigt, men vi arbejder stadig på at styrke forholdet til den almene folkeskole. Det kræver meget at have et godt samarbejde, fordi den modtagende skole skal forstå, at eleven stadig skal have varetaget sit særlige behov. Men vores faglige udvikling gør, at vi formentlig fremover kan inkludere eleverne på normale vilkår tidligere i skoleforløbet end i dag", siger Kasper Føns.
Bogen understreger specialskolernes berettigelse
Bogen rammer ind i den aktuelle debat om inklusion, der blandt andet har fået rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard, til at foreslå, at hver anden specialskole skal nedlægges.
"Vi er et dyrt system, så selvfølgelig er det legalt at spørge, om samfundet får nok for sine penge. Selv om et skoleforløb hos os koster en del, så er det en god investering, når det fører til, at eleverne får et liv, hvor de klarer sig uden sociale ydelser. Desuden skal man huske, at det også koster at inkludere eleverne i almenskolen. Det kan ikke gøres til den pris, en almindelig elev koster", siger Kasper Føns.
Alligevel afviser han, at bogen er et forsvar for specialskolerne.
"Overhovedet ikke. Bogen er med til at understrege, at specialskoler har sin berettigelse, men hvis vi virkelig skal give eleverne et løft, så skal vi have for øje, at vi skal skubbe dem tilbage i den almindelige folkeskole".
Politikere læser forhåbentlig med
På spørgsmålet om, hvem der er bogens målgruppe, nævner Kasper Føns lærer-, pædagog- og socialrådgiverstuderende, forældre til børn med særlige behov og andre specialeskoler. Men ikke politikere og embedsmænd.
"Hvis jeg nævnte dem, ville jeg netop blive skudt i skoene, at bogen er en PR-aktion for specialskolerne. Men jeg håber da, at de læser med, og jeg kan love dig, at jeg har sendt bogen til politikerne i Svendborg Kommune, så de kan se, at vores støtte til eleverne virker".
Kasper Føns håber, at andre specialskoler kan bruge bogen.
"Vi vil selv anvende den over for vores yngre elever. De er konkret opfattende, og i bogen kan de læse artikler om, hvordan det er gået andre med samme diagnose som dem selv. Det kan give anledning til gode diskussioner om deres egen fremtid. På samme måde kan forældre se, at der er et håb for deres barn, selv om det har fået en diagnose".
Også et interview med en lærer
"Godt på vej - tændt på livet" er skrevet af journalist Grete Kronborg, der er ansat i Centerafdelingen med løntilskud. Hun fortæller, at det begyndte med en ide om at portrættere otte elever, men efterhånden som interviewene skred frem, opstod der et behov for også at lade forældre komme til orde og til at lade skolen forklare sin pædagogik.
Da samtlige elever omtalte deres gamle lærer John Frandsen med varme og respekt, har hun også skrevet et kapitel om ham.
"Vi skal tale ordentligt, respektfuldt og tydeligt med eleverne. Gør vi det, og gør vi også af og til noget ekstraordinært med dem, så får de jo oplevelsen af, at vi gerne vil dem, og så rykker de," fastslår John Frandsen blandt andet.
Læserne får også at vide, at i barndommens gade valgte han altid at spille fodbold med de dårlige. De blev forundrede og glade, for de vidste, at John Frandsen var en dygtig spiller, men det blev det en sport for ham at gøre de dårlige gode.
Berigende arbejde for journalisten bag bogen
Grethe Kronborg kalder arbejdet med bogen for en berigende proces for hende selv.
"Jeg er dybt imponeret over den store selvindsigt, de unge har om, hvad de kan og vil, og hvad de fortsat skal arbejde med. Når eleverne kommer til skolen, vender lærerne deres situation 180 grader og begynder at anerkende dem for det, de kan. Det er en kolossal lettelse for forældrene at se deres børn begynde at gro", siger Grete Kronborg.
Centerafdelingen fungerer som videnscenter om udviklingsforstyrrelser for børnehaver, skoler og gymnasiet i Svendborg. Det arbejde fik i april 2010 Undervisningsministeriet og DLF til at kåre den til "Månedens Skole". To år forinden var Kasper Føns indstillet til prisen "Talent Fyn 2008" for sit arbejde på med at udvikle skolen.
"Godt på vej - tændt på livet" er på 100 sider, illustreret og koster 200 kroner. Bogen kan bestilles på Centerafdelingen via linket til højre.