I et svensk projekt for nylig, hvor man har fulgt 100 piger med neuropsykiatriske problemer, viste det sig, at lærerne ikke var opmærksomme på de træk hos pigerne, som er karakteristiske for diagnoser inden for autismespektret. Lærernes interesse syntes at aftage, efterhånden som pigerne blev ældre, mens det modsatte var tilfældet for drengenes vedkommende. Undervisningen blev ikke lagt særligt til rette med henblik på pigernes behov, og kun få fik specialpædagogisk hjælp. Psykolog, ph.d. Nils Kaland, Høgskolen i Lillehammer, skriver i en artikel i tidsskriftet »Specialpædagogik«, at pigerne med en diagnose inden for autismespektret ofte forekommer mindre »autistiske« end drenge:

»Desuden ser det ud, som om de relativt godt fungerende piger med Aspergers syndrom er dygtigere til at kompensere for manglerne i kognitiv og social kompetence, idet en del af dem spiller et mere eller mindre overbevisende maskespil over for omgivelserne. Nogle kan fremstå som blide, aktive og tilsyneladende udadvendte. Andre fremstår som tavse, stille og lydige, og dette gør dem særlig sårbare i en skolesituation«, skriver Nils Kaland. Han mener, at der er behov for mere forskning i kønsforskellene ved autismediagnoser:

»Hvad med de alvorlige, tavse og generte piger, som ser ned og sjældent siger noget i klassen?«

Artiklen »Hvorfor får færre jenter enn gutter en diagnose innenfor autismespekteret?« kan læses i tidsskriftet »Specialpædagogik« nummer 1/2007, hvor man også finder en filosofisk gennemgang af autismebegrebet skrevet af Thomas Hvid Thingstrup, filosof og lærer på Fjordskolen i Roskilde.