Status til folkeskolen og til lærerne

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen er samfundets eneste fælles kulturbærende institution. Det skal der være respekt og status om. Og lærernes arbejds- og lønvilkår skal fastlægges i overensstemmelse med og i anerkendelse af den vigtige opgave, de løser i og for samfundet.

Lønniveauet skal hæves. Vi skal have løn som fortjent - i forhold til det ansvar, vi har.

Begyndelseslønnen skal hæves. Lønsystemet skal udbygges, så der gennem hele ansættelsen sker en lønudvikling. Lønnen skal være et af elementerne, som kan tiltrække og gøre lærerjobbet attraktivt.

Arbejdsmiljøindsatsen skal forstærkes. Vi skal være konkrete og præcise i vore krav om et godt arbejdsmiljø. Det forebyggende arbejde skal opprioriteres. Et stærkt og handlekraftigt beredskab på skolerne skal sikre mod nedslidning og udbrændthed. Problemfeltet skal afprivatiseres. Det er et fælles ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø og at sikre, at kollegaer ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Folkeskolens rummelighed giver os mange udfordringer, men der er nogle forhold, som vi må stå fast på. Folkeskolen kan og skal ikke løse alle samfundets problemer. Der er grænser for rummelighed. Grænser i forhold til den enkelte skole, den enkelte klasse og den enkelte lærer.

Krav om rummelighed skal vurderes i forhold til muligheder.

Som lærer må man kunne sige fra. Det er sundhedsfarligt at blive stillet over for en opgave, man ikke kan løse.

Folkeskolen skal udvikles. Det bliver den ikke ved indførelse af test, målinger og kontrolsystemer. Kravene om dokumentation er gået for vidt. Udvikling kan ikke bygges på populistiske floskler eller baseres på internationale rangordningssystemer.

Udvikling skal bygge på dialog med respekt for lærernes professionalisme.

Det er lærerne, der har nøglen til udvikling.

Kandidat Bjørn Rasmussen, 4800 Nykøbing F, Kreds 681. suppleant, Thomas Andreasen, 4700 Næstved, Kreds 61 2. suppleant, Lise-Lotte Horn Jakobsen, 4690 Haslev, Kreds 61 Stillere Claus Clausen, kr. 61 . Mai-Britt Andreasen, kr. 61 . Benedicte Hesselager, kr. 61 . Torben Knud Larsen, kr. 68 . Kasper Hincheli, kr. 61 . Liselotte Rasmussen, kr. 61 . Birthe Petersen, kr. 61 . Leif Næsborg, kr. 61 . Pia Sundberg, kr. 61 . Kirsten Midtgaard, kr. 68 . Erik Poul Nielsen, kr. 68 . Ann Hagbarth, kr. 68 . Steen Bo Blanner, kr. 68 . Birger Hindborg Petersen, kr. 68 . Henrik Hansen, kr. 68 . Jørgen Kjerholt, kr. 68 . Susanne Køhler, kr. 68 . Anne Holse, kr. 68 . Jan Rasmussen, kr. 68 . Finn Jensen, kr. 68 . Lone Thode Tronhjem, kr. 68 . Torben Falslund Jensen, kr. 68 . Puk Pernille Jensen, kr. 68 . Karin Ditlefsen, kr. 68 . Poul Erik Lou, kr. 68 . Helle Stuhr Poulsen, kr. 68 . Karina Harms Christensen, kr. 68 . Jørgen Hemmingsen, kr. 68 . Fini Juliussen, kr. 68 . Ulla Eriksen, kr. 68 . Signe Rasmussen, kr. 68 . Anders Kristensen, kr. 68 . Rudi Jensen, kr. 68 . Bolette Svane Møller, kr. 68 . Birgit Larsen, kr. 68 . Anne Riel Müller, kr. 68 . Bjarne Müller, kr. 68