Over 70 procent af de menige lærere og børnehaveklasseledere i DLF er kvinder. Men på den liste af kandidater, de kan stemme ind i DLF's hovedstyrelse, er kun en tredjedel kvinder - færre end ved valget for fire år siden. En enkelt kvinde, Greta Jørgensen, er allerede sikret en plads i hovedstyrelsen som repræsentant for pensionisterne, fordi hun ikke får nogen modkandidat i fraktion 4, som stemmer særskilt. Men der er kun syv kvinder og dobbelt så mange mænd, der har meldt sig til de 18 poster, der skal repræsentere de aktive medlemmer i foreningens ledelse.

Der er kun én kandidat på listen, der ikke er fyldt 40, Niels Lynnerup, Herning, der er 36 år. Ved sidste hovedstyrelsesvalg stillede den kun 32-årige Tina Taarsted op. Hun havde født sit første barn kort før valget og har nået at få to børn mere i den forløbne hovedstyrelsesperiode. Hun er på barselsorlov nu og stiller ikke op igen. Men hun er meget ærgerlig over, at der i den grad mangler ungdom og kvinder på kandidatlisten:

»Jeg savner handling bag de fine ord om rekruttering og ungdoms­politik. De ældre er for dårlige til at give plads til de unge. Det er et mega-hårdt arbejde overhovedet at komme ind og få opbakning til at stille op«, siger Tina Taarsted, som selv savnede »ligesindede« yngre kolleger i hovedstyrelsen.

»Vi er ikke gode nok til at oplyse om, hvad hvervet som hovedstyrelsesmedlem indeholder, og prøve at få unge til at melde sig. Det er alt for hårdt for en ung lærer at stille op mod et hovedstyrelsesmedlem med 8-12 års erfaring«.

Når Tina Taarsted ikke selv er på listen denne gang, er det en privat prioritering. Med tre små børn syntes hun, det var svært at få familielivet til at hænge sammen med en post i DLF's daglige, øverste ledelse, forretningsudvalget. Og efter at have prøvet det har hun ikke lyst til at blive menigt hovedstyrelsesmedlem igen, særlig i forhold til at hun ikke ville få meget barselsorlov, hvis hun skulle føre valgkamp i det gamle Københavns Amt, hvor der er rigtig mange kandidater i spil. Men det kan sagtens være, at hun dukker op på listen igen.

»Jeg har mange ideer til arbejdet, og man kan jo håbe, at det bliver anderledes. Jeg kunne godt tænke mig en mere reel valgkamp, hvor det handlede mere om politik og mindre om kredsnumre«.

60-års-fødselsdagen er passeret for tre af de hovedstyrelsesmedlemmer, som stiller op til en ny periode. Astrid Schjødt Pedersen, 61, vil ikke sættes i bås på grund af sin alder:

»Jeg synes, det er godt med både yngre og erfarne i hovedstyrelsen, men jeg mener, det er en kunstig problemstilling at tale om det fagpolitiske arbejde ud fra en unge-ældre-problematik. Det vigtigste er, at hovedstyrelsen sammensættes af personer, der brænder for det fagpolitiske arbejde, har indlevelsesevne og evner at være hovedstyrelse for alle medlemsgrupper i alle aldre«, siger hun.

»Det er godt at vide, at det er medlemmerne, der bestemmer, hvem der skal sidde i hovedstyrelsen. Derfor handler det heller ikke om 'at træde tilbage og gøre plads'. Det handler om 'at træde til'. Politisk indflydelse får man ved at ville den og ved at tage kampen. Hvis man har lysten og brænder for det fagpolitiske arbejde, så skal man komme ud af busken og stille op, også selv om det er imod mere erfarne«, siger Astrid Schjødt.

»Vi skal som organisation forsøge at sikre fødekæden i det fagpolitiske arbejde ved at inddrage alle medlemsgrupper i arbejdet - også de unge. Vi skal ikke blot fortælle de nyuddannede, hvad vi laver. Vi skal også være åbne over for at inddrage dem i fagpolitiske diskussioner og i fokusgrupper og invitere til involvering, selv om de ikke kan deltage 100 procent for eksempel på grund af mindre børn. Det kan være begyndelsen til engagement, og så sker der jo nogle gange det, at lærlingen overhaler mester. Det er vel ikke så galt, for så har han nok fortjent det«, siger Astrid Schjødt Pedersen.

Valgets yngste kandidat Niels Lynnerup erkender da også, at han næppe var blevet opfordret af kredsstyrelsen i Herningegnens Lærerforening til at stille op, hvis ikke kredsformand og nuværende hovedstyrelsesmedlem Helen Sørensen havde valgt at trække sig. Han har ikke gjort noget forsøg på at sælge sig selv på landsplan som ung, overenskomstansat kandidat:

»Det er for nemt at gennemskue. Det vigtige er, hvad man står for fagpolitisk«, mener Niels Lynnerup, som dog helst synes, at hovedstyrelsen skal repræsentere medlemsskaren bredt, også aldersmæssigt. Trods sin forholdsvis unge alder har han 13 års erfaring som lærer:

»For mit eget vedkommende var det da sådan, at de første år som lærer har man bare travlt med at få en hverdag til at fungere. Der gik nogle år, inden jeg kunne begynde at skue længere ud«.

Der bliver hele tiden færre tjenestemænd og flere overenskomstansatte på lærerværelserne, efterhånden som de ældre lærere går på pension. På nuværende tidspunkt er næsten to tredjedele af de stemmeberettigede DLF-medlemmer ansat på overenskomst, og under en tredjedel er tjenestemænd. En lille gruppe har enten en anden ansættelsesform, for eksempel privat ansættelse, eller der mangler registrering. På kandidatlisten er fordelingen omtrent omvendt. 12 kandidater eller 57 procent er tjenestemandsansat, otte eller 38 procent er overenskomstansat. En enkelt, den tidligere formand for Formidlerne Ulla Maria Mortensen, har ikke orlov fra nogen stilling. |