Undervisningsminister Bertel Haarder er grundlæggende imod en djøfisering af Undervisningsministeriet. »Jeg har selv haft den bekymring, at der skete en udvikling den forkerte vej, og har klart meldt ud, at udviklingen bør være sådan, at vi i stadig mindre grad beskæftiger os med de ydre rammer - fordi vi decentraliserer - og at vi i stigende grad beskæftiger os med indholdet. Og deri ligger selvfølgelig, at vi ikke skal have en voksende dominans af djøf'ere i de afdelinger i ministeriet, der beskæftiger sig med indholdet i uddannelserne«, siger Bertel Haarder.

»Jeg er derfor meget glad for at kunne sige, at mens der 1. januar 2005 var 17 pædagogiske medarbejdere i grundskoleafdelingen, er der i dag 22 i den afdeling og Skolestyrelsen. Der har altså været en vækst på i alt fem«.

Hvor mange af de 22 har baggrund i folkeskolen?

»Det ved jeg ikke. Skulle der være en enkelt magister imellem, tager folkeskolen vel ikke skade af det«.

Stillingsopslaget her i sommer til jobbet som chef for grundskoleafdelingen lagde klart op til, at det skulle være en djøf'er, ikke en skolemand. Hvad er din holdning til det, når du nu siger, at du ikke ønsker en stigende djøfisering?

»Jeg havde absolut ingen forkærlighed for en djøf'er til det job, det kan jeg garantere for. Absolut ikke. Og det vil jeg i øvrigt kunne bevise, men det vil jeg ikke uddybe«.

Vil det sige, at det var imod ministerens vilje, at stillingsopslaget kom til at se sådan ud?

»Nej, nej, nej. Absolut ikke«.

Hvordan skal jeg så forstå det?

»Ja, det må du gætte dig til. Jeg kan bare sige, at jeg ikke har haft nogen forkærlighed for djøf'ere til det job. Jeg har i øvrigt heller aldrig set Peter Grønnegård, som fik stillingen, som en typisk djøf'er, fordi han i ni år har arbejdet med de sager, som han nu er blevet chef for. I ni år. Så han er jo nærmest en skabspædagog«.

Djøf'erne kommer typisk direkte fra universitetet, bliver »udlært« i ministeriet og forsvinder så ud igen?

»Der er heldigvis mange, der søger job i ministeriet, og der er heldigvis mange, som drager nytter af deres erfaringer og finder gode job udenfor. Begge dele er til gavn for vores rekruttering. Blandt djøf'erne er der desuden et ønske om en vis rokeringsmulighed, for derved bliver deres tid i ministeriet også i højere grad en uddannelsestid for dem. Det er jo fint. Det er dem, der har ønsket det. Men det skal selvfølgelig ikke overdrives. Det er vigtigt, at man på alle områder har folk, der har bund i tingene«.

Skolefolk kan ikke få klar besked om, hvordan de skal forstå nye regler, som de har behov, siger de. Uanset årsagerne er det vel et problem. Hvad vil du gøre for at klæde embedsmændene bedre på?

»Jeg synes, det lyder, som om du har talt med en eller to, og en eller to er jo ingen regel. Det kan da godt være, at der er nogen, der synes, at de har fået et mangelfuldt svar. Det synes jeg i øvrigt også, at jeg sommetider har fået. Sådan kan det jo være alle steder«, siger Bertel Haarder, der er cand.scient.pol. og tidligere højskole- og seminarielærer. |

Undervisningsministeriets særlige rådgiver - i daglig tale spindoktor - Line Aarsland ønskede at få artiklerne i nærværende tema om ministeriet tilsendt, inden ministeren skulle interviewes. Det modsatte redaktionen sig. I stedet tilbød vi at sende en opsummering af de kritikpunkter, Bertel Haarder skulle forholde sig til. Denne præmis accepterede han på følgende betingelser, som Line Aarsland opstiller i en mail:

»Bertel har sagt ja til at blive interviewet på baggrund af et A4-ark med kritikpunkter, men han vil gerne betinge sig, at det fremgår, at han ikke har haft lejlighed til at se artiklerne og sammenhænge, samt at han får citaterne til gennemsyn«.

Det er hermed gjort.