»Det er rigtigt, at man ikke på samme måde som tidligere kan bruge ministeriet som sparringspartner«, siger Søren Hansen, der er chef for Undervisningsministeriets afdeling for erhvervsfaglige uddannelser. Og på erhvervsskoleområdet foregår dialogen decentralt i de faglige udvalg og på skolerne.

»Vi er ikke bestykket til at kunne gå ind i konkret sparring, for efter 2000-reformen på erhvervsskoleområdet har vi kun 13 fagkonsulenter tilbage i afdelingen, hvor der før var én for hver uddannelse«, forklarer Søren Hansen.

»Ministeriet tjekker, at tingene juridisk, legalt holder vand, og vi kontrollerer, at uddannelsernes kvalitet er, som den skal være. Men vi kan og skal ikke fortælle, hvad en mekaniker præcist skal kunne. Det bestemmes og vurderes af de faglige udvalg«, siger han og understreger, at man til indholdsarbejdet i øvrigt bruger fagkonsulenter og det øvrige pædagogiske personale intensivt.

Som ny på området kalder Søren Hansen det »en ren tilståelsessag at sige, at man er djøf'er«.

»Jeg har selv en vis skepsis over for det, som nogen kalder djøfiseringen. Derfor tager jeg det oftest lidt offensivt og selvironisk op, at jeg er scient.pol. og derfor kun kan være generalist i forhold til uddannelserne«, siger han.

»Vores kvalitetskontrol består ikke i, at jeg som chef og generalist sidder og kloger mig, for jeg har ikke forstand på hverdagen ude på skolerne. Afdelingschefen skal kende uddannelserne godt nok til at kunne rådgive ministeren og sørge for, at organisationen har den nødvendige viden, og kunne forstå og 'oversætte' det, medarbejdere siger. Chefen skal ikke have den dybe fagspecifikke, didaktiske indsigt«, siger Søren Hansen. |