Skolefolk beklager sig over, at de ofte ikke kan få klar besked om, hvordan de skal forstå nye regler, når de ringer til Undervisningsministeriet. Nogle mener, at det skyldes en ny personalefilosofi i ministeriet, der blandt andet medfører færre læreruddannede på ministeriets kontorer på Frederiksholms Kanal tæt på Christiansborg.

Chefen for grundskoleafdelingen skal nu ikke længere være en skolemand, men en generalist, der har »politisk tæft og handlekraft«, »evne til at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og afdelingens opgaveløsning« og »evne til at sætte fokus på resultater og effekter«, som det hed i ministeriets annoncering i august efter en ny chef for afdelingen.

Opslaget stillede ikke krav om skolefaglig viden, tværtimod blev det anført, at »det må forventes, at der under ansættelsen kan ske rotation til andre områder inden for ansættelsesområdet«.

Også ansøgere til den nyoprettede stilling som chef for Skolestyrelsen, der blandt andet står for afgangsprøverne og de nationale test, skulle have en »relevant akademisk uddannelse«.

Traditionen gennem en lang årrække har været, at den ene skolemand efter den anden afløste hinanden som grundskoleafdelingens førstemand.

Men det blev en generalist, der fik jobbet. Nemlig cand.scient.pol. Peter Grønnegård, der indtil da var kontorchef i ministeriets koncernafdeling. Han har en fortid som blandt andet kontorchef for Det Kongelige Teaters budget- og planlægningskontor.

Stillingen som chef for Skolestyrelsen blev besat af juristen Martin Isenbecker, der ligesom Undervisningsministeriets nye departementschef, Niels Preisler, har en fortid i Integrationsministeriet.

Desuden bliver de menige djøf'ere flyttet rundt i ministeriet med jævne mellemrum for at forhindre, at de bliver »gift« med deres område, lyder kritikken.

Ministeriets departementschef Niels Prei­sler afviser »på det bestemteste« alle disse rygter, påstande og gisninger.

»Der er ikke sket nogle væsentlige ændringer i den tid, jeg har været her, i hvert fald. Vi har masser af pædagogiske konsulenter. Det er der ikke lavet om på«, fastslår Preisler, som Bertel Haarder tog med fra Integrationsministeriet, da han blev undervisningsminister igen i 2005.

Niels Preisler oplyser, at antallet af medarbejdere i ministeriet som helhed er faldet i hans tid, mens antallet af pædagogisk personale i grundskoleafdelingen og den nye Skolestyrelse - der har overtaget en del af grundskoleafdelingens opgaver - er steget fra 17 til 22. Antallet af fagkonsulenter er dog faldet fra 15 til 14.

»Det skyldes blandt andet, at ministeriet har prioriteret at ansætte pædagogisk personale i fuldtidsstillinger, og at også fagkonsulentgruppen har måttet bære ministeriets reduktioner på årsværksrammen, som vi er blevet pålagt af Finansministeriet«, siger Niels Preisler.

Af de 22 pædagogiske medarbejdere har de 17 baggrund i grundskolen. De 11 er ansat i grundskoleafdelingen, de seks i Skolestyrelsen. I alt er der 53 ansatte i grundskoleafdelingen og 43 i Skolestyrelsen. I hele ministeriet er der omkring 500 medarbejdere.

Departementschefen »afkræfter med disse tal påstande om et fald i antallet af pædagogiske medarbejdere siden 2005«.

På den lange bane synes der imidlertid at være sket en udtynding af pædagogiske medarbejdere i Undervisningsministeriet, blandt andet som følge af den grønthøster-nedskæring på 22 procent, som den nytiltrådte VK-regering satte i værk i 2001 i hele centraladministrationen.

»Jeg har ikke tal på det, men før 2001-nedskæringen - i 2000, da jeg blev ansat - var der betydeligt flere med skolebaggrund i Undervisningsministeriet«, siger tillidsrepræsentant for medlemmerne af Lærernes Centralorganisation i Undervisningsministeriet, Per Bredholt.

Når der er nedskæringer, går det som regel hårdere ud over stillinger på åremål, fordi de jo netop er tidsbegrænsede, påpeger han.

»Det har over årene givet en skævhed, for når en åremålsansættelse som pædagogisk konsulent udløb, var det ikke altid, stillingen blev slået op igen, fordi ministeriet jo skulle skære ned i årsværkene - eller tilpasse, som det kaldes«.

Ministeriet prøver nu at rekruttere mere pædagogisk personale for at styrke fagligheden i ministeriet, fortæller departementschef Niels Preisler.

»Jeg har netop talt med vores grundskoleafdeling om, at vi skal yde en særlig indsats for rekrutteringen af pædagogisk personale. Vi har en lille vanskelighed med - som vi ellers har kunnet indtil nu - at tiltrække de allerbedste pædagogiske medarbejdere. Det forbereder vi en indsats over for«, uddyber han.

»Det er ikke færdigt endnu, men jeg forestiller mig, at det ville være naturligt, at vi samarbejder med kommuner, som kunne tænke sig at have en interesse i at give tilbud til dygtige lærere om, at de i en periode kan være ansat i ministeriet. Men det er på et forberedende stadium«.

Tillidsrepræsentant Per Bredholt er overrasket over, at det skulle være så svært at rekruttere pædagogiske medarbejdere. Og så alligevel ikke.

»Hver gang en stilling bliver slået op, får vi mange kvalificerede ansøgninger. Vi får ofte mere end 50. Mange er lærere med videregående uddannelse som cand.pæd. eller master. Nogle af dem er blevet overrasket over, hvor lav lønnen er, og har trukket sig«, siger han.

Alle pædagogiske konsulenter får i dag 33.000 kroner om måneden, uansat anciennitet, svarende til lønramme 34. Førhen fik en pædagogisk medarbejder 33.000 plus 25 procent oveni plus en månedsløn ekstra, for hvert år man var ansat. Begrundelsen for disse tillæg var, at der var tale om åremålsansættelser.

»Men denne åremålsordning har Undervisningsministeriet undladt at anvende nogle år. Den blev så opsagt i 2006. Så nu kan det være svært at konkurrere på lønnen med kommunerne om pædagogiske konsulenter«, tilføjer Per Bredholt.

Påstanden om, at det skulle være et bevidst personalepolitisk tiltag at rykke rundt med djøf'erne, så de ikke bliver for gift med deres område, afviser departementschefen også. »Det er en myte«, siger han. Ægteskabet må dog ikke blive for gammelt og sat.

»Jeg synes, det er godt, at man er gift med sit område. Men jeg synes også, det er godt, at man skifter rundt, så man ikke sidder med det samme område. For hvis man hele tiden sidder med det samme, sker der jo ikke nogen udvikling«, argumenterer Niels Preisler.

»Det er godt, at man identificerer sig med sit ansvarsområde. Det, der kendetegner dygtige medarbejdere, er, at de bliver engageret i det arbejde, de sidder med«, tilføjer han.

Men rent faktisk er der lige blevet indført en rokeringsordning for djøf'erne i ministeriet. Eller rettere - det er en gammel ordning, der var gået i stå, som nu er blevet genoplivet. Efter ønske fra djøf'erne selv.

»Vi har altid haft en turnusordning, men den har i de senere år været sandet til. Nu står det i personalepolitikken, at akademikere højst må være to til fire år hvert sted«, fortæller akademikernes tillidsrepræsentant Kirsten Lippert.

Én indrømmelse vil departementschefen dog gerne give: Medarbejderne har haft meget travlt på det sidste.

»Vi har jo haft nogle meget store opgaver dels med at forberede lovgivningen, dels med at implementere de nationale test. Og det har lagt et vist pres på os. Jeg har flyttet nogle medarbejdere over i Skolestyrelsen, netop fordi der var den vanskelighed med at besvare spørgsmål fra henvendelser. Men vi har måske ikke været gode nok til at omstille os hurtigt nok. Vi har haft en periode, hvor vi havde svært ved at håndtere telefoniske henvendelser. Men det skulle være overvundet nu«, siger Niels Preisler.

Han understreger, at ethvert ministerium har to hovedopgaver - »at forberede politiske initiativer og administrere den lovgivning, der er. Et ministerium skal yde den rådgivning, der er behov for«.

Akademikernes tillidsrepræsentant Kirsten Lippert siger det uden omsvøb: »Hvis skoleledere og andre oplever, at de ikke kan få klar besked, så kan de ikke få klar besked«.

»Og det er altid beklageligt, når 'kunderne' er utilfredse«, tilføjer hun.

Som hun ser det, er en hovedårsag den ret store gennemstrømning af medarbejdere.

I 2006 blev 13,5 procent af Undervisningsministeriets personale skiftet ud, viser en særkørsel, som Personalestyrelsen har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen. Der var omkring 500 ansatte i Undervisningsministeriet, så næsten 70 mennesker forlod ministeriet sidste år.

»Det er noget af et flow«, siger tillidsrepræsentant Per Bredholt, der antager, at billedet har været det samme i nogle år. Han mener dog ikke, at der er noget galt i at have så stor en gennemstrømning, slet ikke for de pædagogiske medarbejdere, der hellere end gerne må have kendskab til virkeligheden ude på skolerne, mener han. De er typisk ansat i tre plus tre år.

Akademikerne kommer typisk direkte fra universiteterne, og når de er »udlært«, søger de ud i »virkeligheden«, hvor de kan få en mere direkte brugerkontakt, siger Per Bredholt.

Gennemstrømningen afspejler det øvrige arbejdsmarked, vurderer tillidsrepræsentanterne, hvor det er nemt at få arbejde, og folk skifter job som aldrig før. Tjenestemanden, der bliver på den samme pind hele sit arbejdsliv, er en saga blot.

Gennemstrømningen er stor i alle ministerier, størst i Beskæftigelsesministeriet med 23 procent, mindst i Justitsministeriet med 7,5 procent. Undervisningsministeriet ligger med sine 13,5 procent i midten. |