Antallet af lærere i folkeskolen er i årevis droslet ned, men kurven er langt om længe vendt en smule – i hvert fald for en stund. Det viser en analyse over antallet af lærere i folkeskolen, som Danmarks Lærerforening har foretaget på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor over antallet af lærere de seneste 13 år.

I den årrække er lærerstaben skrumpet ind med tæt på 10.000 fuldtidslærere svarende til en nedgang på 18 procent. Men fra 2020 til 2021 var der for første gang en mindre stigning. Det sker som direkte konsekvens af, at regeringen og støttepartierne tilbage i december 2019 afsatte penge til at ansætte flere lærere. Aftalen er kendt som den såkaldte lærermilliard, hvor partierne blev enige om en model, der år for år indtil 2023 sender et stigende beløb til at øge lærerstaben.

I 2020 fik kommunerne 275 millioner, og beløbet steg året efter til 400 millioner kroner ekstra at ansætte flere lærere for. 400 millioner svarer i lønkroner til 759 nye lærere, men ifølge Danmarks Lærerforenings opgørelse var der ved udgangen af sidste år kun 264 lærere flere end samme tidspunkt to år før. Alligevel konkluderer Lærerforeningen, at effekten har været stor – og faktisk større end forventet.

For antallet af elever er faldet så meget i de to år, at man rent regneteknisk ville have forventet et fald på 1.537 lærere, hvis ikke der var blevet tilført flere midler.

R vil indføre lærergaranti

Det var i første omgang Radikale Venstre, der meldte ud, at man var klar til at afsætte én milliard til flere lærere. Derfor glæder det partiets undervisningsordfører, Lotte Rod, at der nu er dokumentation for, at den negative udvikling er vendt.

“Det gør mig rigtig glad. Det er helt nødvendigt for, at der er mere tid til den enkelte elev og til, at lærerne kan forberede god undervisning”, siger hun.

Lotte Rod understreger dog, at hun ikke mener, at de afsatte penge er nok til at skaffe tilstrækkeligt med lærere. Partiet foreslår derfor, at der indføres en såkaldt lærergaranti, der ved lov forpligter kommunerne til at sikre et minimum af lærere per elever, som man kender det med minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. Hvor mange elever der skal være per lærer, har partiet dog ikke et konkret bud på.

“Derfor er det her kun første skridt. Jeg er desuden glad for, at vi kan se, at pengene ikke er forsvundet i systemet og blevet brugt til alt muligt andet. Vi kæmpede hårdt for, at pengene ikke skulle bindes op på forskellige projekter eller puljer”, siger Lotte Rod.

DLF frygter besparelser

I analysenotatet fremgår det, at den præcise effekt af de ekstra penge skal tages med et vist forbehold, fordi der ikke nødvendigvis ville have været en én til én-tilpasning til det lavere elevtal, og at den heller ikke nødvendigvis sker med det samme.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen glæder sig over, at kurven langt om længe er vendt. Til gengæld er han stærkt bekymret for, at han netop nu oplever, at kommunerne er så pressede på økonomien, at de ekstra penge imod hensigten nogle steder bliver brugt på at lappe huller andre steder i kommunerne.

“Kommunerne står i en situation, hvor man faktisk er nødt til at skære i lærerstillingerne. Så man har givet med den ene hånd, mens virkeligheden viser, at kommunerne er tvunget til at spare. Det er helt tosset, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt som samfund”, siger han og peger på, at den pressede kommunaløkonomi sker samtidig med, at Christiansborg tidligere på året valgte at opjustere forsvarsbudgettet med næsten 18 milliarder om året i 2030, så det samlede forsvarsbudget bliver cirka ti milliarder højere, end der årligt bruges på folkeskolen.

“De her ekstra penge til lærere var en mulighed for, at man bare en gang imellem kunne være to lærere til at håndtere inklusionsopgaven. Det bliver nu forpurret af nye besparelser. Vi er simpelthen nødt til at skabe en situation, hvor der er sammenhæng mellem penge og resurser til den kæmpestore opgave, skolerne står med”, siger lærernes formand.

Stillinger forsvinder lokalt

I Næstved Kommune kan den lokale lærerformand Lise-Lotte Horn Jakobsen nikke genkendende til, at de ekstra penge har haft en positiv effekt. Men i den sydsjællandske kommune er den positive effekt allerede ved at svinde væk.

“Kommunen valgte at fremrykke de penge, man kunne se, at der ville komme til ekstra lærere. Det gjorde, at vi blandt andet ikke skulle reducere i lærerstillinger det første år, selv om vi oplevede en elevnedgang. Men når vi kigger på tallene fra det seneste skoleår, mangler der omkring 30 lærerstillinger i forhold til vores tildeling”, siger hun.

De første år skulle kommunerne dokumentere, at pengene er blevet brugt på flere lærere. Men fra i år tildeles penge uden formelle bindinger. I Næstved har Lise-Lotte Horn Jakobsen dog fået at vide, at pengene fortsat skal administreres som et særskilt regnskab.

“Det er vi glade for, så vi har mulighed for at følge med i, hvordan pengene bliver brugt. For politikerne har ikke vedtaget nogen beslutning om at skære i lærerstillingerne, men alligevel står vi og undrer os over, at stillingerne mangler i forhold til vores opgørelse”, siger hun.

I Socialistisk Folkeparti er undervisningsordfører Jacob Mark ikke overrasket over eksempler på, at økonomisk pressede kommuner vælger at bruge pengene på andet end flere lærere. Det er en situation, han forsøgte at undgå ved at kæmpe for, at pengene skulle bindes til folkeskolen, for eksempel ved lovgivningsmæssigt at sænke klasseloftet.

“Det her var præcis det, jeg advarede imod, da jeg sagde, at man ikke skulle lægge lærermilliarden hen på bloktilskuddet. Men KL og DLF insisterede på, at pengene skulle gives uden bindinger”, siger Jacob Mark.