En af de mange ting, som Bertel Haarder har lavet om på, siden han blev undervisningsminister i 2005, er, at han har nedlagt Grundskolerådet og erstattet det med et nyt råd, som hedder Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, i daglig tale Skolerådet. Det nye råd består af et formandskab af eksperter og et plenum af repræsentanter for interesseorganisationerne omkring skolen.

Hvad er din vision med det nye råd?

»Visionen er at få den meget kvalificerede vurdering af alle de nye tiltag, som er gennemført. Og vel at mærke en vurdering, som er gennemført i armslængdeafstand fra ministeren«, siger Bertel Haarder.

»Jeg er helt klar over, at vi ikke har set den sidste ændring af skoleordningen, og når vi nu har gennemført så mange store ændringer, så er det vigtigt, at vi går meget grundigt til værks, hvis vi skal justere igen. Det tror jeg også, alle omkring skolen vil være interesseret i«.

»Så det er det vigtigste: En armslængdeafstandsvurdering af de nye tiltag og af, hvad der i øvrigt skønnes at virke i undervisningen. Mantraet er: Det er ikke nok at vide, hvad der virker. Vi skal også vide, hvorfor det virker. Det er den store forskningsopgave, som vi gerne skulle arbejde med, så vi kommer væk fra synes- og mene-kulturen og over til en videnskultur. Derfor har rådet også forskningsbevillinger«.

»Derudover skal rådet også følge med i, hvad der foregår i andre lande. Der er jo en meget spændende debat om skolen i alle lande. Jeg har lige været til en OECD-konference, hvor en brasiliansk professor holdt et foredrag, som lige så godt kunne være holdt ud fra danske forhold, inklusive lærernes krav om anerkendelse på forskellig vis - han havde det hele med. Så vi kan i høj grad lære noget af, hvad man gør i andre lande«.

Kan rådets formænd være uafhængige, når de er udpeget af ministeren?

»Jeg kan forsikre, at formændene er uafhængige. De optræder uafhængigt, og de lægger meget vægt på armslængdeafstanden, og det gælder dem alle fem. Derom ingen tvivl. Og jeg vil gøre opmærksom på, at også det frie forskningsråd, og alt hvad vi har af rådgivning på andre felter, jo i oprindelsen hidrører fra en ministerudpegelse. Men i den forbindelse indhenter ministeren jo mange råd, og det gjorde jeg også, og jeg har ikke hørt nogen påstå, at formandskabet er ensidigt sammensat af ministerens venner. Det er det altså ikke. Absolut ikke«.

»Det økonomiske Råd var mit forbillede, og de økonomiske vismænd siger jo også, hvad de vil, selv om de er udpeget af erhvervs- og økonomiministeren«.

Hvad er det gode for skolen ved det nye råd?

»Det gode for skolen er, at Skolerådet virker begge veje. Altså: Skolerådet kan støtte en minister i, at vi skal have nogle ændringer. Men Skolerådet kan jo altså også støtte en lærerforening og en skolelederforening i, at nu skal vi lige klappe hesten og være sikre på, at det, vi har gjort, er kørt ind, og være sikre på, at det, vi vil gøre, nu også virker. Skolerådet er en meget god buffer imellem politikere og ansatte i skolen«.

Hvad er grunden til, at du har udpeget en økonom, nemlig Jørgen Søndergaard, som selv siger, at han ikke har ret meget forstand på pædagogik og skole, til formand for formandskabet?

»Han gjorde det meget godt som formand for læseudvalget. Og han kender jo til den slags formandsarbejde igennem et langt liv. Han har været direktør for Socialforskningsinstituttet siden 1995, han har været medlem af Strukturkommissionen, der skabte kommunalreformen, han har været medlem af Velfærdskommissionen - og så var han som sagt formand for Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en national handlingsplan for læsning«.

»Og dertil kommer, at han er et dybt engageret menneske. Han er meget optaget af opgaven, og jeg synes, han har gjort det godt. Og jeg vil gøre opmærksom på, at hans allerførste rapport som det allerførste sagde det, som Lærerforeningen også altid har sagt, nemlig at der jo er nogle andre målsætninger i folkeskolelovens formålsparagraf end de faglige, som også skal tilgodeses. Og dem startede han med i den allerførste rapport. Det synes jeg må have været tillidsvækkende«.

Hvad var det, han gjorde godt i læseudvalget?

»Han leverede et arbejde, som et kæmpe stort flertal kunne tilslutte sig, og som ingen har stillet spørgsmål ved siden, mig bekendt. Og det på trods af at det hele startede med, at jeg holdt et møde i mit mødelokale med en række læseeksperter, som var totalt uenige om alting. Men den uenighed fik han altså ændret til enighed. Det synes jeg var ret godt gjort«.

Vil du lade formændene selv pege på deres efterfølgere, som tilfældet er med de økonomiske vismænd?

»Jeg vil i hvert fald drøfte det grundigt igennem med dem, så meget kan jeg sige«, siger Bertel Haarder. |