"Skolelærere bruger alt for lang tid på at registrere og dokumentere, og den tid kunne i stedet bruges sammen med de unge mennesker", sagde Sophie Løhde på pressemødet.
Foto: Nadia Fryd
Regeringen vil skære i bureaukrati og puljeordninger i skolen
Som led i regeringens nye sammenhængsreform vil den skære i bureaukratiet i den offentlige sektor. Men det bliver lettere at blive enige om, at der skal fjernes regler, end om hvilke regler der skal fjernes, erkender Lars Løkke Rasmussen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Regeringen er i disse dage samlet til regeringsseminar i Ribe, og på et pressemøde klokken 13:00 fremlagde fire ministre planerne for en ny reform, der i løbet af efteråret skal suppleres med konkrete udspil til afbureaukratisering på hver enkelt område af den offentlige sektor.
"New public management har taget overhånd, og der er kommet for meget topstyring af den offentlige sektor", lød det fra minister for offentlig innovation Sophie Løhde, som fortsatte:
"Vi vil med afbureaukratiseringsreformen vise tillid til vores dygtige medarbejdere, der skal have større frihed i opgaveløsningen. Derfor vil vi over de næste fire år fjerne bureaukrati for en milliard kroner om året, der i stedet kan bruges lokalt på velfærd".
Regeringen: Enklere elevplaner skal give tid til undervisning
Skal det lykkes, kræver det dog, at det bliver en fælles indsats mellem staten, kommuner, regioner og de enkelte institutioner, påpegede ministeren.
"Vi kan se, at mange af de regler, man bøvler med til hverdag er indført lokalt i kommunen eller på den enkelte institution. Derfor indgår vi i dialog med kommuner, regioner og institutioner for at sikre en aftale, hvor ansvaret bliver fælles", sagde Sophie Løhde.
130 konkrete initiativer
Helt konkret indeholder regeringens udspil 130 initiativer til regelforenklinger. Statsminister Lars Løkke Rasmussen erkender dog, at det er lettere at skaffe poltisk opbakning til afbureaukratisering end at blive enige om, hvordan det konkret skal foregå.
DLF: Elevplanerne er blevet en tidsrøver
"Ingen regler er jo vedtaget med en ond hensigt. Jeg kender ikke nogen politiker, der vågner og tænker, at nu vil jeg indføre en dum regel. Men det vokser. Fordi der ligger gode intentioner bag alle regler, møder man dog også modstand, når man vil fjerne dem", lød det fra ham.
"Derfor er det også vigtigt, hvis man vil afbureaukratisere, at man virkelig lægger vægt bag og er vedholdende. Det har vi blandt andet gjort ved at oprette en ministerpost for offentlig innovation", tilføjede han.
Væk med puljer og mål
Sophie Løhde gennemgik nogle af de konkrete initiativer, der kan få betydning for folkeskoleområdet. Et af dem er, at der skal ryddes op i de puljer, man som kommune eller offentlig institution kan søge.
"Det giver ikke mening, at 98 kommuner bruger resurser på at jagte de samme få millioner. Derfor vil vi indlede forhandlinger med Folketinget om, at antallet af puljer skal halveres inden 2022, og halvdelen af dem skal være på mindst 10 millioner kroner", sagde hun.
Desuden lovede hun en kulegravning af reglerne på undervisnings- og børneområdet.
"Og så skal vi have et opgør med målmylderet. Det har taget overhånd. Der er masser eksempler på, hvordan få mål fra centralt hold bliver til hundrevis af mål ude i virkeligheden. Skolelærere bruger alt for lang tid på at registrere og dokumentere, og den tid kunne i stedet bruges sammen med de unge mennesker", sagde Sophie Løhde.
Frihedsforsøg skal redde folkeskolen
Regeringen planlægger at lave forsøg med folkeskoler, der kan blive selvstyrende og slippe for at leve op til en lang række krav. Det har blandt andet mødt kritik fra skoleledernes formand Claus Hjortdal, der ville have foretrukket, at man venter på den endelige evaluering af folkeskolereformen.
Bondo støtter forsøg med selvstyrende skoler
Lars Løkke Rasmussen mener ikke, at regeringen løber fra reformen med forsøgene.
"Vi vedstår os, at der er en folkeskolereform. Men vi skaber mulighed for, at man i nogle kommuner på enkelte skoler kan sige, at man vil have nogle frihedsgrader. Vi presser dem ikke ned over nogen", sagde han og tilføjede:
"Vi tror, der er mange skoleledelser og forældrebestyrelser, der gerne vil have nogle af de frihedsgrader, man ser på private skoler, men uden forældrebetalingen. Og det er en helt frivillig ordning. Er der ingen efterspørgsel, så sker der ikke noget".
Udenrigsminister og formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen supplerede:
"Jeg tror, det kan blive revolutionerende i forhold til at sikre folkeskolens overlevelse. Men vi presser det ikke ned over folk. Det er et godt eksempel på, at regeringen mener det, når vi siger, at vi stoler på den offentlige sektor".
Læs Undervisningsministeriets beskrivelse af de konkrete tiltag på undervisningsområdet ved at følge link herunder.
Læs mere
Læs om tiltagene på undervisningsområdether