Trods inklusion af elever med blandt andet autisme, er klasserne så store, at almindelig undervisning er stort set umulig
Foto: Christian T. Jørgensen
Tusindvis af tyske lærere på gaden
Ikke kun i Danmark demonstrerer lærerne. Med en 24-timers advarselsstrejke i eksamenstiden gjorde lærerne i Berlin i går krav på bedre ansættelsesforhold for lærere, der ikke er tjenestemænd.
Lærer Stephan Berger
Stephan Berger er idræts- ogsamfundsfagslærer ved Schule an der Haveldüne i udkanten af Berlinsamt aktiv i GEW Berlin-Spandau.
Hvorfor deltager du i advarselsstrejken?
"Vores mål er at tvinge politikerne i det berlinske senat tilforhandlingsbordet, både for bedre løn og ordentligearbejdsforhold. På min skole arbejder vi med inklusion og harmange elever med alt fra ADHD til autisme. Alligevel erklasserne så store, at almindelig undervisning er stort setumulig".
Er forholdene blevet dårligere i din tid som lærer?
"Jeg kom til Berlin i 2001. Dengang var forholdene ok, men de erkonstant blevet dårligere siden da. I 2003 blev vi pålagt flereundervisningstimer og vi bliver dårligt betalt, så en anstændigoverenskomst er i mine øjne et minimumskrav. Jeg ved godt, atBerlin er markant fattigere end de fleste tyske delstater. Men i etfremtidsperspektiv er det i mine øjne helt tåbeligt at spare påuddannelse".
Er du optimistisk i forhold til at opnå noget medadvarselsstrejken?
"Jeg tror på, at vi nok skal finde en god løsning. I hvert faldhar vi i dag vist, at vi er klar til kamp. Det er en god start -også selvom situationen ikke er så dramatisk, som det vi hører fraDanmark".
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
2000 demonstrerende lærere til fods og mere end 1000 strejkende lærere på cykel gjorde tirsdag både borgere, medier og myndigheder i den tyske hovedstad opmærksomme på deres utilfredshed. Lærerne, der underviser alle klassetrin fra indskoling til studentereksamen, hare alle det til fælles, at de ikke er tjenestemænd.
"Ikke bare lønmæssigt, men også i forhold til ansættelsesforhold er der en uacceptabel kløft mellem tjenestemænd og de øvrige lærere - ca. 8.000 ud af Berlin 28.000 lærere i alt", fortæller Doreen Siebernik, leder af den berlinske afdeling af uddannelsesfagforbundet GEW.
"Vores mål er imidlertid ikke at holde fast i tjenestemandsordningen, men at skabe en rimelig overenskomst for alle lærere, som sikrer, at deres forhold i det mindste er sammenlignelige med tjenestemændenes. Som det står nu, føler de øvrige lærere ikke, at de bliver taget alvorligt," siger Doreen Siebernik, der af tariftekniske årsager ikke kan sætte direkte tal på lønforskellen mellem tjenestemænd og ikke-tjenestemænd. Hun siger dog, at der er tale om et løngab på "flere hundrede euro om måneden".
Et yderligere krav fra de strejkende lærere lyder på bedre forhold for både ældre og nyuddannede lærere. Lærerlønningerne i Berlin ligger generelt under niveauet i de øvrige tyske forbundslande, og den tyske hovedstad har derfor oplevet en stor udvandring af lærere til naboområder, hvor de har større chance for at blive tjenestemænd. Den støt stigende lærermangel har nu fået det berlinske senat til at love en fuldt lønnet "indføringsperiode" på et år til fordel for praktik eller pædagogikum.
"Med denne regulering har nyuddannede lærere mulighed for en høj startløn. Men vi ønsker en overenskomstmæssig regulering, der er bindende. Ellers kan senatet - i det øjeblik der ikke længere er så stor lærermangel - blot nedjustere lønrammen igen," siger Doreen Siebernik fra GEW.
Ved det berlinske senat har advarselsstrejken udløst harme. Først dagen før strejken blev den overhovedet erklæret for lovlig ved arbejdsretten, fordi der ikke foreligger en klar, gældende overenskomst, og fordi strejken ifølge rettens skøn ikke vil skade de skriftlige afgangs- og studentereksaminer, som den rammer ned i.
