I et nyt notat beskriver Uni-C, hvordan den treårige ungdomsuddannelse har udviklet sig, siden den blev indført i 2007. Tallene dækker til og med 2011. De viser blandt andet, at 743 elever fuldførte deres STU i 2011. Det er flere end dobbelt så mange som i 2010, der var det første år, et fuldt treårigt STU-forløb kunne afsluttes.

"Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder også unge med særlige behov. Derfor glæder det mig, at flere fuldfører STU, så også denne gruppe af unge får bedre muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse samt et godt og rigt voksenliv", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse.

Revisionen af STU udsættes et år

1.300 elever har fuldført en STU siden 2007

736 unge begyndte på uddannelsen, da den havde sit første optag i 2007. Med udgangen af 2011 var 5.086 unge i gang, hvoraf 62 procent var mænd. Det er en stigning på fire procentpoint i forhold til 2007.

I alt 1.300 elever har fuldført en STU siden 2007, mens 824 elever er sprunget fra. De væsentligste årsager til afbrud er personlige årsager, og at eleven er begyndt på en anden uddannelse.

STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte.

STU'en er oppe på det forventede antal unge

To ud af tre har generelle indlæringsvanskeligheder

De seneste tre år er omkring to tredjedele af de unge, som er i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder, mens lidt under en tredjedel har udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme.

Knap en tredjedel af de elever, der var i gang med en STU pr. 30. september 2011, har en specialskole for børn som det seneste skoletilbud forud for STU'en. Lidt over hver femte kommer fra folkeskoler, herunder specialklasser, og knap hver femte har gået på en efterskole med et samlet særligt tilbud. 

Andelen af STU-elever, der forinden har gået på efterskoler, produktionsskoler og specialskoler for børn er kraftigt overrepræsenteret i forhold til andelen af elever på disse uddannelser, mens elever fra folkeskoler, friskoler og private grundskoler er underrepræsenteret.

Langt de fleste af de unge, som er i gang med STU, har ikke taget en afgangsprøve for 9. klasse. De, som har mindst syv prøve- og standpunktskarakterer, har et karaktergennemsnit, som fordeler sig primært i den lave ende af karakterskalaen.

Kommunale uddannelsesinstitutioner de mest anvendte

Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt videre uddannelse og beskæftigelse. Derfor indgår der forskellige typer af uddannelseselementer i STU'en, for eksempel undervisning, praktik og træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter.

Uddannelsen kan foregå på forskellige former for uddannelsessteder og værksteder, men de fleste elever kommer forbi kommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne. Omkring halvdelen af uddannelseselementerne foregår på kommunale uddannelsesinstitutioner.

Inden for de seneste tre år er andelen af elever på "anden institution", herunder private institutioner, vokset. I 2001 foregik en tredjedel af alle uddannelserne her mod en femtedel i begyndelsen af 2010.

Hver fjerde klage fører til ændringer i det kommunale STU-tilbud