”Børn og unge i (mis)trivsel – et fælles ansvar”. Sådan lød
overskriften til den politiske debat på Skolelederforeningens årsmøde i går.
Det skulle vise sig at være en rammende overskrift, for flere af
paneldeltagerne pegede på, at de ikke findes nogen lette løsninger, men at alle
skolens parter - også politikerne - har en fælles opgave med at sikre, at flere
børn og unge trives.
Debatten blev styret af Clement Kjersgaard, og han satte rammen:
”I de 20 år, jeg har været ordstyrer og har holdt foredrag i
undervisningsmiljøet, har dette emne fyldt. Nu tærer børn og unges mistrivsel på
budgetterne, og det giver politikerne mindre handlerum, men hvad nu, hvis det
vi ser, kun er begyndelsen af en massiv mistrivsel? Det er en tanke, man ikke tør
sige højt i kommunerne, regionerne og på Christiansborg”.
Elever skal mærke, at de bidrager
Som de første blev Claus Hjortdal, Rasmus Edelberg og Laura
Drachmann Poulsen inviteret på scenen i Fredericia. De står i spidsen for
henholdsvis Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever.
”Nogle elever har mange klassekammerater at tale med, men
der er også nogle, som oplever, at de ikke bliver set og hørt. Men ingen ser,
at de mistrives, for de ikke giver udtryk for det”, indledte elevernes formand.
Hun ser gode takter i regeringens udspil for folkeskolen.
”Udspillet ser ind i, at ikke alle er lige dygtige til det
boglige, men at vi kan bidrage på forskellige måder. Det er vigtigt, at vi
elever mærker, at vi bidrager, og at vi er vigtige for fællesskabet”, sagde
Laura Drachmann Poulsen.
Rasmus Edelberg pegede på, at knap 20 procent af forældrene
vælger folkeskolen fra.
”Omvendt vælger 80 procent folkeskolen til. Det viser, at
mange har en tårnhøj tillid til deres børns lærere. De er trygge ved at tale
med lærere, så vi skal først og fremmest satse på pædagogik og dernæst på
læring og dannelse. Når regeringen samtidig vil styrke skolebestyrelserne,
sikrer det, at vi arbejder sammen om børnene”, sagde formanden for Skole og
Forældre.
Skoleledere kan ikke løse alle årsager
Når politikerne siger, at det er godt med mere praktisk
undervisning i skolen, stiller det nye krav til skolen. Men giver det også
eleverne endnu et krav, som de skal opfylde, spurgte ordstyreren og bad Claus
Hjortdal svare.
”I dag skal eleverne op i 12 eksamener i otte fag. Hvis vi
kan reducere det til dansk og matematik og ændre de andre til prøver, som ikke
er så målbare, kan eleverne udfolde sig på andre måder end den akademiske”,
svarede Skolelederforeningens formand.
Stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge fik
i august regeringen til at nedsætte en trivselskommission med forstander Rasmus Meyer fra Krogerup
Højskole som formand. Han pegede på, at uanset om folk boer i byen eller på
landet, og om de stemmer rødt eller blåt, er alle optagede af, at børn og unge skal
have det godt.
”Vi skal hjælpe hinanden på kryds og tværs af arenaer med at
overkomme udfordringerne. Vi har stigende angst, flere som ikke går i skole og
piger med lavt selvværd, så vi skal finde nuancerne i, hvad mistrivsel dækker
over. Vi skal bryde det ned i noget, som er til at arbejde med”, sagde Rasmus
Meyer.
Mistrivsel kan bunde i manglende søvn, for meget skærmtid og
for lidt fællesskab, betonede administrerende direktør Stina Vrang Elias fra
Tænketanken Dea.
”Der er en masse omkring mistrivsel, som skoledere ikke kan
gøre noget ved, og som man ikke kan lovgive om”, sagde hun, mens Claus Hjortdal
pegede på, at mistrivsel ikke kun er et dansk problem. Han hører også om det,
når han mødes med skoleledere fra andre europæiske lande.
Alle har brug for mere praktisk undervisning
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation,
har længe ventet på, at folkeskolen bliver i stand til at favne flere. Derfor
er hun glad for udsigten til mere praktisk undervisning.
”Mange af mine medlemmer har oplevet, at folkeskolen ikke
havde plads til dem. De havde svært ved at sidde stille en hel dag, lytte til
lærerne og tage noter. Når man samtidig har udfordringer i dansk, engelsk og
matematik, kan man ikke se en mening med, hvorfor man skal lære det. Det kan de
på erhvervsuddannelserne, for man skal kunne regne for at blive tømrer”.
Alle har brug for mere praktisk undervisning, mente Julie
Kølskov Madsen.
”Det er nederen at skulle ringe til sin far som 20-årig,
fordi man skal have sat en hylde op. Det er også dårligt for klimaet, at man
smider sit tøj ud, fordi man ikke kan finde ud af reparere det”.
Det billede genkendte Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s
børne- og undervisningsudvalg. Det er kun et par på år siden, at han hængte sin
første hylde op, fordi svigerfar ikke kunne.
”Vi har arbejdet projektorienteret i skolen og med
brobygning for at gøre flere interesserede i erhvervsuddannelserne. Samtidig er
flere søgt mod gymnasierne. Derfor er det godt tænkt, at vi skal gøre praktiske
kompetencer ligeværdige med de boglige”, sagde Thomas Gyldal Petersen.
Rummet skal være rart at være i
De unge var også repræsenteret i panelet af håndværkerkooperativet
The Lady Lock, som er opkaldt efter en figur i kulttvserien Twin Peaks. Kooperativet,
som tilbyder tømrer- og snedkerløsninger, optager kvinder, transpersoner,
non-binære og andre, som ikke føler sig hjemme i en mandsdomineret
håndværkerverden.
Når folk kommer til jer, hvilke oplevelser har de så med
sig?, spurgte Clement Kjersgaard.
”Hvis de har gået på FGU, har de tit følt sig helt forkerte
i skolesystemet. Vi løsner op, når vi fortæller, at sådan har vi også oplevet skolen.
Så føler de sig mindre dumme”, fortalte Laura Klakk fra kooperativet.
Det gælder ikke kun i skolen.
”Lady Lock er opstået, fordi fire kvinder så hinanden i
mængden af mænd, og fordi det var anstrengende at træde ind i værkstedet. Noget
af det første, man kan gribe til, er at gøre rummet rart at være i, og så skal
man spørge, hvordan den enkelte har det, og om hun har brug for flere pauser
eller for at gå tidligt. Den slags får folk til at slappe af. Hvis man har
ADHD, er det heller ikke en god ide, at andre taler til en, mens man står med
en skruemaskine”, sagde Laura Klakk.
Akademikere er ikke de vigtigste
Selv om man har talt i 20 år om, at samfundet pacer folk
afsted, sker det fortsat, mente Clement Kjersgaard.
”Hvis der kun var ti vvs’ere i Danmark, var de nok de ti
rigeste i landet, for vandhaner og toiletter skal fungere. Akademikere er
vigtige, men de er ikke de vigtigste. Vi er alle vigtige. Derfor skal forældre
ikke se underligt på deres barn, som vil være smed. De skal derimod sige: Det
lyder som en god ide. Hvorfor vil du være det?”, sagde Julie Kølskov Madsen for
Erhvervsskolernes Elevorganisation.
Det genkendte Stina Vrang Elias fra Tænketanken Dea. Hun er
selv kandidat og hendes mand er ph.d., og da datteren sagde, at hun ville være
fysioterapeut, spurgte alle omkring hende, hvorfor hun dog ikke ville læse til
læge.
”Da hun en dag havde været sammen med sine venner fra
folkeskolen, som alle går på universitetet, kom hun hjem og sagde: ’Mor, det er
første gang, at jeg føler mig mindre værd’. Vi har kørt uddannelseselevatoren
op og taler om, at en god uddannelse er en længegående uddannelse. Under en
procent af forældrene forventer, at deres barn tager en erhvervsuddannelse”,
sagde direktøren.
Eleverne skal se kvinder høvle i træ
Hvor meget kan man ændre på rammerne, så man kan gøre noget
ved mistrivslen, spurgte Clement Kjersgaard og bad Rasmus Meyer svare.
”Lige nu tegner vi et billede af, at alt er af helvede til,
men der er meget, som lykkes. Vi skal se på, hvor det lykkes og hvorfor. Som
samfund har vi løst andre og større udfordringer. Denne udfordring er stor, men
den er til at løse”, sagde trivselskommissionens formand.
Mening er svaret, mente Julie Kølskov Madsen.
”Når vi har god trivsel på erhvervsuddannelserne, er det
ikke, fordi vi skal møde klokken syv. Det skyldes, at vi kan se, at vi laver
noget for andre. Når man er udfordret i folkeskolen eller i gymnasiet, forstår man
ikke meningen med de opgaver, man skal aflevere. Det er en selv, som skal
synes, at det er fedt”.
For medlemmerne af The Lady Lock giver det mening at bygge af
lokalt træ.
”Jeg ser fællesskabet som en vej frem, og vi skal samtidig
have mindre klasser, så der er tid til at spørge, hvad den enkelte har brug
for. Når man føler sig hørt og inddraget, begynder man at danne sine egne grænser.
Samtidig skal vi gøre det synligt, at vi er mange forskellige mennesker. Derfor
skal vi have billeder af kvinder, som høvler i træ”, sagde Laura Klakk.
Efter reformer har skolen brug for ro
Uddannelsessektoren har været udsat for mange reformer, men
måske har den mere brug for ro, tilføjede Stina Vrang Elias.
”I Lillehammer er man gået fra, at 22 procent ikke kunne
læse, skrive og regne, når de forlod folkeskolen, til nu 11 procent. Det har
taget ti år, så hvordan gør vi den danske folkeskole mere bæredygtig? Hvad skal
vores børn og unge lære i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående
uddannelser? Jeg kan ikke huske, hvornår vi har taget den grundlæggende
diskussion. I stedet handler det om, hvad vi kan gøre hurtigt og om at flytte
uddannelser ud i landet, men hvad er uddannelserne i sin egen ret? Den debat
skal politikerne give ro til”, sagde direktøren.
Både forældre og samfund forventer, at børn bliver så dygtige,
de kan og helst også dygtigere end forældrene, uddybede Claus Hjortdal.
”Det skal vi respektere, så det hele må ikke blive leg,
bevægelse og sjov og ballade. Vi skal have en skole, som både er sjov, og hvor
man lærer noget”, sagde skoleledernes formand.
Thomas Gyldal Petersen fra KL citerede den norske
undervisningsminister for, at mange problemer i samfundet kan genkendes i
skolen, men at det ikke er det samme som, at skolen skal løse problemerne. Hvad
løsningen så er, bad han skolelederne hjælpe med at svare på.
Skoleledere bør inddrage eleverne
Clement Kjersgaard sluttede debatten af med at spørge,
hvilke lektier Laura Drachmann Poulsen fra Danske Skoleelever ville give de
2.000 skoleledere i salen med hjem.
”I skal få eleverne med, uanset om diskussionen handler om
mobilpolitik eller undervisning, for så bliver de motiverede. Derfor skal I gå
hjem og inddrage eleverne i jeres skolebestyrelse og i elevrådet”.
Julie Kølskov Madsen erklærede sig fuldstændig enig.
”Det begynder med, at eleverne tidligt fornemmer, at de
betyder noget”, sagde erhvervsskoleelevernes formand.
