Fakta:

Hvordan opdager jeg, at et barn oplever vold i hjemmet, og hvordan kan jeg hjælpe barnet? - En håndbog til lærere og pædagoger i skoler og fritidsordninger

Gratis

48 sider

Udgiver: Lev uden vold

Vi slæber alle rundt med erfaringer og oplevelser, der farver vores syn på, hvordan det hele bør være. Som lærer eller pædagog kan det nogle gange være svært at få øje på alvoren i det, man ser og oplever blandt de børn, man er lærer for. Det er derfor, at det er vigtigt, at der udkommer en bog som denne, der er med til at definere, hvad vold egentlig er. Bogen behandler fire voldsformer: fysisk vold, psykisk vold, overværelse af vold og seksualiseret vold. Det er alt sammen noget, der skaber utryghed i et barns liv, der kan få alvorlige konsekvenser for et barns udvikling og trivsel langt ind i voksenlivet, og det er derfor vigtigt, at de fagprofessionelle bliver opmærksomme på, hvad der foregår i børnenes hjem.

Vi har skærpet underretningspligt, men vi har heldigvis ikke magt til at udsige domme. Den slags skal der ekspertviden til at afgøre, men det er dem, der er tættest på børnene, der skal se, høre og beskrive, hvad de ser og oplever. Desuden er det afgørende, at der er et godt kollegialt samarbejde, da et dårligt og stressende samarbejde ofte kan få negative konsekvenser for, hvornår og hvordan der handles længere oppe i systemet. Men som en kollega sagde til mig, da jeg var ung lærer: ”så et det jo som regel os, der ender med at få ret i sidste ende.” Vi skal tro på, at vi ikke ser spøgelser eller overreager, som vi så ofte får at vide, når vi mærker at børn mistrives. Det er en balancegang mellem at handle for lidt eller for meget, fordi alt hvad vi siger og hører, går videre til forældrene, og det kan få store konsekvenser, som ingen kan forudsige, når det skærpede blik er blevet sat på et barn.

Det gør derfor helt ondt i hjertet, når vi lærere mindes om, hvor stort et ansvar vi har over for de børn, vi har som ansvarsområde – hver eneste dag. Der er alt for mange børn, der mistrives, og som vi som omsorgspersoner ikke når at hjælpe. Men så er det jo godt, at der også udkommer bøger, der fortæller os, at vi faktisk kan gøre en forskel i børns liv, og at der findes bøger som denne, der kan lære os at se tegn på mistrivsel.

Bogen giver en viden og en guidning til konkrete situationer, der er bygget op omkring tre trin, hvor opsporing er det første, håndtering i forhold til underretning er det andet, og det sidste trin er at passe på barnet, når der er igangsat en sag om vold.

Christina hjalp elev, der blev slået hjemme: ”Det sværeste var, da jeg ikke kunne få hende til at holde op med at græde”

Blandt de mange råd og vejledninger er der en vejledning i den svære samtale og til hvordan man skriver en underretning. Da jeg skrev min første underretning, var der ingen, der hjalp mig. Det ville jeg gerne have haft hjælp til, så jeg kunne have gjort det bedre.

Bogen rammer et meget vigtigt område af lærerarbejdet for der er mange børn, der lever med vold – også den usynlige. Det kræver en lærer, der er i ro og balance, der har tid og giver sig tid. Så lad os begynde at lære om det allerede på uddannelsen, så de nye lærere og pædagoger ved, hvad de skal spørge om, og hvem de selv skal have hjælp fra, når de har ansvaret for børn, der mistrives.