Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Retorik er kunsten at overbevise, informere og engagere gennem sprog og argumentation. Det er læren om situationsbestemt og hensigtsmæssig kommunikation. Men på trods af sine lange historiske rødder og sin åbenlyse relevans i dag, mangler retorikfaget stadig en plads på skoleskemaet. Det forstår jeg ikke.

Når jeg er overbevist om, at retorik skal skrives på skoleskemaet, skyldes det, at faget giver eleverne en bred vifte af kompetencer, som de kan tage med sig videre i bagagen, og som klæder dem på til livet. Øget demokratisk deltagelse, forbedret feedbackkultur og mindsket nervøsitet er blot en brøkdel af de kompetencer, som retorikfaget giver den enkelte elev. Tillad mig at uddybe.

Elever bliver retoriske medborgere

Et af retorikkens vigtigste formål er at tilskynde individet at deltage i et deliberativt demokrati. I samfundsdebatten. På samme måde er retorikfaget med til at fremme deltagerkulturen i klasseværelset. Ved at lære eleverne at forstå og anvende retoriske værktøjer i praksis opmuntrer vi dem til at engagere sig i konstruktive diskussioner med hinanden og til at bygge broer mellem hinandens holdninger.

Effekten er et forstærket fællesskab og en øget deltagelse blandt eleverne, ikke kun i klasselokalet, men også i fritidsklubben og derhjemme ved spisebordet. Det er både til gavn for den enkelte elev og for samfundet som helhed. For når eleverne lærer og forstår vigtigheden af at deltage aktivt i et fællesskab, er de allerede på vej til at blive det, vi på retorikstudiet kalder for en ”retorisk medborger”. Det er en borger, der engagerer sig i den offentlige debat ved at dele sine holdninger eller ved at forholde sig til andres.

Retorik træner og mindsker nervøsitet

At retorikfaget underviser eleverne i at give og modtage feedback er et andet grundlæggende belæg for, hvorfor retorik skal indføres på skoleskemaet. Feedback giver mulighed for at se og forstå styrker og svagheder i ens kommunikation, og det hjælper eleverne med at identificere områder, der kan forbedres, så de udvikler sig mest muligt.

Konstruktiv og kærlig feedback vil ydermere øge motivationen og selvtilliden blandt eleverne, da man dels tilskrives et ansvar som feedbackgiver og dels opnår anerkendelse som feedbackmodtager.

Når man som ung retorikstuderende finder det skræmmende at stille sig op foran andre og åbne munden, er det nemt at sætte sig ind i, at mange folkeskoleelever kæmper med samme nervøsitet. For som det er lige nu, findes der ikke noget fag på skoleskemaet, der træner eleverne i at tale foran andre, i at turde ”tage ordet”, som vi kalder det med retoriksprog. Ved at give eleverne undervisning i retorisk praksis og stemmebrug, lærer de, at nervøsitet er noget, man kan træne ved øvelser i blandt andet kropsholdning og vejrtrækning.

Ikke ske på bekostning af andre fag

Når jeg afslutningsvis understreger, at retorik skal indføres som et udskolingsfag i folkeskolen, er det selvfølgelig ikke uden hensyntagen til de eksisterende fag. Og til alle jer, der sidder og tænker, at dansk, matematik, engelsk og fysisk er ”vigtigere” folkeskolefag end retorik: Jeg er ikke uenig. Jeg foreslår ikke, at retorik skal være på skemaet mere end en enkelt gang om ugen. 

Tværtimod foreslår jeg, at retorik skal fungere som et fag, der samler og forbinder de løse ender, som de øvrige fag ikke får taget fat om. Det skal være et fag, der giver eleverne de værktøjer, de har brug for, for at klare sig i den komplekse verden, de vokser op i.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk