Arbejdsmiljø

”Du møder intetanende op på dit arbejde, og så åbner du en besked på Aula, hvor du får virkelig meget skæld ud fra en forældre. Det er virkelig slidsomt. Sådan et vredt udbrud ligger ansatte jo vågne om natten over”, siger Anja Anthar, der er distriktskoleleder på Grønnevang Skole i Hillerød.

Skoleleder: ”Det gør indtryk, når kollegaer bliver lagt for had på sociale medier og truet på deres helbred”

Skolens ledere står model til trusler og udskamning i en grad, som ikke er rimelig, mener skoleleder Anja Athar. ”Vi må finde tilbage til en omgangstone, hvor vi søger dialog og stiller spørgsmål”.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Hvis man bliver ved med at dryppe vand på en sten, så går der hul til sidst”.

Sådan siger Anja Athar, der er distriktskoleleder på Grønnevang Skole i Hillerød, når hun skal beskrive det pres, som skoleledere er underlagt i dag. Igennem 12 år som skoleleder har hun ikke blot selv oplevet vrede beskeder og trusler fra forældre. Hun hører også i stigende grad historier fra andre skoleledere, der oplever grimt sprog, trusler, chikane og at blive hængt ud offentligt på diverse sociale medier.

”Det gør indtryk på mig, når kollegaer bliver lagt for had på sociale medier og truet på deres helbred”, siger Anja Anthar.

Personligt har hun ikke oplevet trusler mod sit helbred eller sin familie, men hun har modtaget trusler fra personer, der ville forsøge at få hende fyret. Hun oplever også en omgangstone fra nogle forældre, der er blevet mere rå.

”Du møder intetanende op på dit arbejde, og så åbner du en besked på Aula, hvor du får virkelig meget skæld ud fra en forældre. Det er virkelig slidsomt. Sådan et vredt udbrud ligger ansatte jo vågne om natten over”.

Hun mener, at den hårde tone er et problem, der ikke kun rammer skolelederne.

”Jeg tror ikke, at du kan finde en lærer, pædagog, sosu eller socialrådgiver, der ikke genkender det her” .

”Som ansat i det offentlige skal man kunne holde til at møde en borger i dyb frustration, men det er meget slidsomt i længden. Og så er det, at der til sidst går hul på stenen”, siger skolelederen.

Formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, deler Anja Athars oplevelse. Med henvisning til den nylige debat om vold i skolen, siger han:

”Det er ikke sådan, at det kun er personalet, der er hårdt ramt, og at ledelsen ikke tager sig af noget som helst. Ledelsen er også under angreb. Primært fra forældrene. Det er sjældent fysisk vold, men i højere grad chikane. Vi har set tilfælde, hvor skoleledere er blevet fyret på grund af chikane fra forældre”.

Begge ser de en tendens til at vrede forældre i stigende grad lufter deres harme over en skoleleder i det offentlige rum. Hvad enten det er på Aula, Facebook eller overfor landsdækkende medier, at forældre udtaler sig om en skoleleder, står de som offentligt ansatte i en særlig penibel situation.

 ”Det særlige er, at vi kan ikke kan gå ind og svare på det, for vi må ikke diskutere konkrete sager om konkrete forældre, børn eller klasser. Vi har en tavshedspligt og en diskretionspligt og et etisk hensyn, der skal tages”, siger Anja Athar.

Ledere er også ansatte

Anja Athar var også i medierne, da hun for nylig udtalte sig om arbejdsrelateret vold mod lærere på tv2.dk.

I dækningen af den slags problemer ser hun en tendens til, at medierne udelukkende fokuserer på skolelederne som dem, der skal løse problemer og stå til ansvar. Og en vigtig pointe bliver hurtigt overset i debatten, mener hun.

”Skoleledere er jo også medarbejdere med et arbejdsmiljø, og det, der slider på de andre ansatte, slider også på lederne”, siger hun og opfordrer både kommunalpolitikere og forvaltninger til at sende nogle tydelige signaler om, at den hårde tone fra forældre ikke er i orden.

”Vi må finde tilbage til en omgangstone, hvor vi søger dialog og stiller spørgsmål. Forældre har selvfølgelig lov til at ytre sig, hvis de er kede af det, men det kan man gøre på mange måder”, siger Anja Athar.

Selvom forældrene udgør kernen i problemet, mener hun ikke, at det er dem, der skal bære hele ansvaret for at løse problemet.

”Mit budskab er kun delvist henvendt til forældrene, for de er en del af en trend, som de ikke selv er herre over”, siger hun og henviser til, at der er en generel forråelse af tonen overfor ansatte flere steder i samfundet.

Hendes budskab er først og fremmest henvendt til det offentlige skolevæsen, for eksempel forvaltningerne i kommunerne, med en opfordring til dem om at se på, hvad de kan gøre for at vende udviklingen. Hun sigter også mod politikerne, som hun mener burde sætte nogle rammer og sende nogle signaler om, hvad det vil sige at være på arbejde i det offentlige.

”Skal man virkelig gå på arbejde og forvente at blive skældt ud, eller skal man gå på arbejde og forvente at gå i dialog?”, spørger skolelederen.