Det mener udviklingskoordinator på ernæring- og sundhedsuddannelsen på University College Sjælland, Helle Storm. Hun mener, det er problematisk, hvis professionsbachelorerne må gennemgå brugerbetalte suppleringskurser for at få lov at starte på en kandidatuddannelse. Især fordi et enigt Folketing har vedtaget, at der ikke skal være brugerbetaling på almindelige uddannelser.

"Vores pointe er, at når døren mellem de mellemlange og de lange videregående uddannelser kun står åben for dem, der vil betale og som har tid og kan forsørges af anden vej, så er der tale om en uhensigtsmæssig system-stopklods", siger Helle Storm.

FTF: Foretag en vurdering af relevante uddannelser

Også FTF mener, der bør foretages en vurdering af, hvilke specialeretninger, der giver adgang til suppleringsuddannelsen, og hvilke der skal give direkte adgang til de pædagogiske kandidatuddannelser. Det skriver organisationen i et høringssvar til Videnskabsministeriet.

Inden for en måned forventes bekendtgørelsen om suppleringsuddannelsen til de pædagogiske kandidatuddannelser at ligge klar. Ifølge udkastet til bekendtgørelsen skal professionsbachelorer i blandt andet ernæring og sundhed gennemføre en suppleringsuddannelse, inden de kan starte på de forskellige pædagogiske kandidatuddannelser. Det kan for eksempel være pædagogisk antropologi, pædagogisk psykologi eller pædagogisk sociologi.

Uddannelsen kvalificerer til formidling og undervisning

Tidsfristen for høringssvar er passeret, og FTF foreslår i sit svar, at der foretages en vurdering af eksisterende relevante professionsbacheloruddannelser, som pt. ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Da professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed kvalificerer til arbejde inden for blandt andet formidling, undervisning og vejledning, foreslår FTF, at der i bekendtgørelsen fastlægges, hvilke af uddannelsens syv specialeretninger, der giver adgang til kandidatuddannelser, og hvilke der giver adgang til suppleringsuddannelsen.

"Det ligger eksplicit i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, at uddannelsen er rettet såvel mod professionsfeltet som mod fortsættelse i videre uddannelse", pointerer Helle Storm fra University College Sjælland.

PB'ere i ernæring og sundhed har kvalifikationerne

Hun mener desuden, at der er en sammenhæng mellem, hvilket speciale en professionsbachelor i ernæring og sundhed har, og hvilke muligheder, der er for videreuddannelse.

"Specifikt i forhold til DPU, som er en pædagogisk kandidatuddannelse, er det vores erfaring, at dimittender med en professionsbachelor i ernæring og sundhed har de formidlingsmæssige, kommunikative, pædagogiske, psykologiske, sociologiske, antropologiske, metodiske og videnskabsteoretiske kompetencer, som er en forudsætning for, at de kan gennemføre et studie på DPU og lignende uddannelser", siger Helle Storm.

Hun forudser, at konsekvenserne af universitetssektorens mangel på anerkendelse af professionsbachelorniveauet betyder, at for få vælger at gå videre i uddannelsessystemet.

Regionale samfundsmæssige konsekvenser

Hun mener ikke kun, det har konsekvenser for den enkelte dimittend, men at det også samfundsmæssigt problematisk på regionalt plan. Studier har vist, at førstegangs mønsterbrydere typisk vælger de mellemlange videregående uddannelser. En konsekvens kan derfor være, at regioner med overvægt af kortuddannede fastholdes i den situation. Det står i modsætning til Globaliseringsrådets og Folkestingets målsætning om, at flere gennemfører længerevarende uddannelser, mener Helle Storm.