Forsker vil undersøge den sociale side af kommunikationsteknologi til unge med et handicap

Unge uden et verbalt sprog eller med nedsat hørelse er afhængige af teknologiske hjælpemidler som talemaskiner eller høreapparater. Ofte er teknologien i fokus, men udnyttelsen af hjælpemidlerne handler i lige så høj grad om at have lærere og andre professionelle omkring sig, der kan skabe rammer for den indbyrdes kommunikation, skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside. Nu vil lektor ved DPU Louise Bøttcher undersøge, hvordan den teknologiske genstand skaber mening i sociale sammenhænge. ”Ofte betragter vi hjælpemidler som en protese, der kan fjerne eller kompensere en bestemt funktionsnedsættelse, omtrent som et kunstigt ben, der kan tages af og på. Men den idé holder ikke”, siger hun.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aarhus Universitet: Millionbevilling til forskning i kommunikationsteknologi til unge med handicap