"Jeg er glad!"

Så kontant lyder meldingen fra formand for Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC) Klaus Frederik Svensson, da folkeskolen.dk/plc fanger ham på telefonen.

Glæden skyldes en beslutning i Københavns Kommune om for fremtiden i kommunalt regi at kalde de fysiske rum på skolerne med bøger og andre læringsresurser for skolebiblioteker i stedet for pædagogiske læringscentre.

Klaus Frederik Svensson sidder i byrådet i Lolland Kommune for Socialdemokratiet. Og nu skal han have en snak med formanden for kommunens børne- og skoleudvalg, som han siger.

KFPLC-formanden så nemlig gerne, at Lolland Kommune fulgte i hovedstadens fodspor og selv gik tilbage til at kalde de pædagogiske læringscentre for skolebiblioteker.

Han har nemlig gennem længere tid plæderet - blandt andet i et debatindlæg hos Altinget - for at genindføre betegnelsen.

”Jeg har ikke noget imod begrebet læringscenter. Jeg har heller ikke noget imod digitalisering. Men vi arbejder med børn, og for dem hedder det altså et skolebibliotek. Det er et ord, der er fast indlejret i vores samfund og kultur”, siger han og tilføjer:

”Det skaber to forskellige virkeligheder. Der er den teknokratiske virkelighed, hvor det hedder et pædagogisk læringscenter. Men når man står ude på skolen, hedder det et skolebibliotek. I København – og forhåbentlig på et tidspunkt i Lolland Kommune – ændrer man det nu til noget mere fornuftigt, jordbundent og logisk”.

Skolebibliotek - når det kan lade sig gøre

På et byrådsmøde i Københavns Kommune blev det i sidste uge besluttet, at man i kommunalt regi skal bruge ordene skolebiblioteker og skolebibliotekar, ”når det kan lade sig gøre”.

Det sker, efter forvaltningen har vurderet, at skolerne ”kan kalde det fysiske rum for skolebibliotek, hvis de vil”.

Forvaltningen bemærker desuden, at flere skoler allerede i praksis kalder deres PLC-rum for skolebiblioteket i daglig tale, ”mens lærerne internt i personalegruppen bruger betegnelsen PLC om den funktion på skolen, der samler og koordinerer skolens vejledningskompetencer mv.”

Roland Hachmann er lektor på UC Syd og har i en årrække forsket i pædagogiske læringscentre.

Han vurderer, at beslutningen i Københavns Kommune er med til at trække endnu en streg i en debat, der har raset, siden daværende undervisningsminister Christine Antorini i 2013 sagde, at det pædagogiske læringscenter er ”det sted”, der kitter leg og læring sammen.

Nemlig debatten, om det pædagogiske læringscenter er et fysisk sted, en funktion eller begge dele.

Skolebiblioteket vender tilbage i Københavns Kommune

”Skolebibliotekerne har for så vidt aldrig været taget ud af ligningen. Skolebibliotekaren er nævnt specifikt i bekendtgørelsen om PLC – og det siger næsten sig selv, at man ikke kan være skolebibliotekar uden at have et skolebibliotek”, siger Roland Hachmann og tilføjer:

”Det, man slår fast i København, er, at PLC ikke længere er et fysisk sted. Rummet, man træder ind i, hedder skolebiblioteket. Den, der har ansvaret for, hvad der sker i det rum, hedder skolebibliotekaren. Og skolebibliotekaren er en del af PLC – sammen med vejledere og resursepersoner, der ikke nødvendigvis har en tilknytning til skolebiblioteket”.

At det pædagogiske læringscenter er en funktion – ikke et fysisk sted – fremgår også tydeligere af den nye PLC-vejledning, der udkom i sidste skoleår, en af den foregående, fortæller Roland Hachmann:

”Det er en positiv udvikling i den forstand, at man nu bliver mere nuanceret omkring, hvad der er det pædagogiske læringscenter som organiseringsform, og hvad der handler om at arbejde med bøger og litteratur”.

Pendulet svinger tilbage

Når skiltene på dørene til skolebibliotekerne blev skiftet ud med nogen, der var påtrykt pædagogisk læringscenter, handler det om, at begrebet blev indført på et tidspunkt, hvor skolebibliotekernes rolle var under hastig forvandling, vurderer Roland Hachmann.

I 2013 stod der nemlig digitale læremidler og multimodalitet allerøverst på den politiske dagsorden.

Lektor: Ny bekendtgørelse gør PLC til drivkraft for strategisk skoleudvikling

”Skolebibliotekerne skulle rykkes fra kun at beskæftige sig med børns læsning af litteratur til også at kunne overskue andre læremidler. Det ligger jo i navnet bibliotek, at det er det sted, der håndterer bibliografier – altså bøger. Skolebibliotekets opgave skulle udvides, og det nye ord 'pædagogisk læringscenter' skulle være med til at skabe en ny identitet”, siger han.

Men nu svinger pendulet den anden vej. En heftig debat om særligt fagportaler og skærmbrug i skolen har ført til et politisk fokus på, at også analoge læremidler skal være tilgængelige.

”Og så er det jo pludselig relevant at have nogen, der tager sig af bøger igen. Og jeg tror, en del skoler lige nu er glade for de civilt ulydige skolebibliotekarer, der har gemt bøgerne i kasser i kælderen i stedet for at smide dem ud”, siger Roland Hachmann.

Klaus Frederik Svensson, skolebiblioteker er i dag noget andet, end de var engang. Er det ikke meget fornuftigt, at man gennem navnet signalerer, at det i dag håndterer meget andet end bøger?

”Der har været et kæmpe fokus på at digitalisere folkeskolen. Også meget mere, end jeg fornemmer er tilfældet i andre lande, når jeg snakker med udenlandske kollegaer”.

”Det, jeg har gjort, er at forsøge at fremprovokere en debat om, hvorvidt det er den vej, vi skal gå. Multimodalitet kræver, der er flere modaliteter på spil. Langt henad vejen har der de seneste fem år kun været én: Computeren”.

”Budskabet er, at der skal være plads til bøgerne i folkeskolen. Selvfølgelig skal vi bruge computeren til det, den er god til. Og vi skal have podcastvægge på skolebiblioteket. Jeg er slet ikke teknologiforskrækket – heller ikke i min undervisning. Men vi skal passe på, vi ikke udfaser noget, vi ved virker. Og det gør bogen”.

Center leder tankerne hen på et fysisk sted

Formand for Pædagogisk LæringsCenterForening Marlene Møller Drost siger til folkeskolen.dk/plc, at foreningen er enig i, at skolens fagbegreber skal være velkendte for elever og forældre.

”At Københavns kommune beslutter - og måske andre kommuner følger med - at ’skolebibliotek’ og ’skolebibliotekar’ kan bruges igen er jo ikke ensbetydende med, at formål og opgaver ændrer sig ift. den nye bekendtgørelse og vejledning”, lyder det fra Marlene Møller Drost, der tilføjer:

”Vi er mere end reolhylder og bøger - vi er skolens kraftcenter for pædagogisk, didaktisk udvikling, og vi skal udvikle i takt med folkeskolens udvikling og i samarbejde. Det er formål, opgaver og indhold, som er væsentligt. Og ikke mindst tid og ressourcer til de pædagogiske medarbejdere, der faciliterer PLC. Det handler dybest set om, at ordet PLC, som for mange er fremmedgørende, bliver erstattet af et ord vi kender godt”.

Og apropos erstatning af ord, håber Klaus Frederik Svensson nu, at man også finder en anden betegnelse for pædagogisk læringscenter forstået som organisering af skolens vejledere og resursepersoner. Han har selv foreslået pædagogisk læringsteam.

Det vil nemlig være med til at tydeliggøre, at der netop er tale om en funktion og ikke et sted, som ordet center ifølge ham leder tankerne hen på.

”Det er jo en gruppe af resursepersoner, der skal sikre, at børnene får den bedst mulige læring og trivsel, uanset baggrund. Hvad skal vi kalde dem? Jeg har ikke svaret. Men jeg tænker, at team giver bedre mening. Det handler igen om at kalde tingene, det, det er", siger han.