Slut med ”skolebiblioteket”
Kun nørder havde hørt om internettet, da den gældende bekendtgørelse for skolebiblioteker blev skrevet i 1995. Nu er et udvalg i gang med at tale om indholdet af en ny bekendtgørelse – og den kan ende med at blive uden ordet ”skolebibliotek”.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"I Aarhus foreslog en Venstre-politiker, at man slog skolebibliotekerne og folkebibliotekerne sammen, fordi det er tosset at have to biblioteksvæsener. Men vi har kun ét biblioteksvæsen i Danmark - og så har vi et skolevæsen", siger formanden for Danmarks Skolebibliotekarer C. C. Rasmussen. "Og 'skolebibliotek' lyder lidt altmodisch".
Han er ret overbevist om, at et nyt navn bliver en af ændringerne, når der kommer en længe ventet ny bekendtgørelse - for eksempel navnet læringscenter. Og dem, der arbejder der, kunne man så for eksempel kalde læringsvejledere. Det afgørende er, at omdrejningspunktet er læremidler, og at det, der foregår, er undervisning af elever, vejledning og rådgivning af kolleger.
Er det it-vejlederen eller læringsvejlederen på det nye læringscenter, der skal vejlede om digitale læremidler?
"Vi samarbejder jo mere og mere, og der er mange skolebibliotekarer, der også er it-vejledere. Det finder man ud af ude på skolerne", mener C.C. Rasmussen.
På vej mod Skolebibliotek 3.0?
KL vil af med uddannelseskrav
I KL kunne chefkonsulent Søren Valentin Christiansen også godt forestille sig et andet navn end skolebibliotek:
"Vi har ikke lagt os fast på noget navn, men vi mener ikke ordet skolebibliotek er det rigtige - set i lyset af det, som skolebiblioteket laver i dag og digitaliseringen af mange læremidler, så er skolebiblioteket nok for snævert et navn".
KL håber, at en ny bekendtgørelse medfører regelforenklinger og større frihed til lokalt at tilrettelægge opgaven - herunder også kigge på, hvilke kompetencer, der er brug for til at løse opgaven.
"Skal det bestemmes centralt, hvad for en uddannelse, folk skal have, eller er det et spørgsmål om, at man på skolen bliver enige om, hvilke kompetencer, man har brug for, ser på, hvad man har, og hvilke kompetencer, der er brug for at supplere med?"
Det er afgørende for både Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolebibliotekarer, at der bliver et klart krav i bekendtgørelsen om, at de ansatte skal være lærere med en videreuddannelse til skolebibliotekar/læringsvejleder:
"Ellers kan de simpelthen ikke yde den didaktiske vejledning, der er nødvendig", siger C. C. Rasmussen.
Ikke-lærer bliver chef for skolebibliotek
