I morgen offentliggøres de nyeste Pisa-resultater, og hvis det går, som det plejer, vil de fleste fokusere på det samme: Hvor ligger Danmark på ranglisten? Er vi kravlet op af listen? Eller er vi faldet?

Men dagen efter holder Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg sammen med formandskabet for Rådet for børns læring Pisa-høring på Christiansborg. Formand for rådet, SFI-direktør Agi Csonka forstår godt, hvorfor fokus nemt kommer til at ligge på ranglisten:

"Det er jo dejligt konkret og nemt at kigge på en rangliste og se på, hvor vi ligger, og om vi har flyttet os", siger hun. Men det er uhensigtsmæssigt:

"Det er ikke fordi, det er uinteressant at kigge på ranglisten, men man skal bare være opmærksom på, at det ikke behøver at sige noget som helst om skolens evner, at Danmark har rykket sig to pladser frem eller tilbage. Det er som regel ikke statistisk signifikant", siger Agi Csonka.

Fokus på det interessante

Rådsformanden ærgrer sig derfor over, at diskussionen om ranglistepladsen fylder så meget. Hun ærgrer sig især over, at de analyser, der bliver lavet i OECD på baggrund af Pisa-dataene, ikke får den fortjente opmærksomhed.

"Vi synes, at de her analyser er solide og ret interessante, fordi de handler om social ulighed i uddannelsessystemet - hvor gode er landene til at få bunden med, hvor stor betydning har ens baggrund for, hvor langt man når i uddannelsessystemet? Vores fokus i formandsskabet og i rådet ligger på, at der i folkeskolereformen står et mål om at mindske betydningen af social baggrund, og hvordan det går med denne opgave. Det kommer vi til at sætte fokus på ved høringen", siger Agi Csonka.

Selvom man skal passe på med at lægge så massiv fokus på Danmarks placering på Pisa-ranglisten, er det dog alligevel nogle interessante resultater. For i Danmark er vi faktisk ikke særligt gode til at mindske betydningen af social baggrund. Heller ikke sammenlignet med andre, vi normalt sammenligner os med. 

Vi er lige så dårlige til 
at bryde social arv som USA 

"Finland falder for eksempel ofte positivt ud. Her har forældrenes baggrundmindre betydning   for hvordan man klarere sig senere. I Danmark kan vi simpelthen konstatere, at vi kommer nogle børn ind allerede i dagtilbuddene, hvor deres forudsætninger er meget forskellige alt efter, hvilken social baggrund deres forældre har. Og den forskel får vi ikke gjort noget som helst ved. Hverken gennem dagtilbuddene eller skolen", siger hun.

Agi Csonka vil ikke løfte sløret for for meget af det, som vil blive sagt på høringen, men hun mener, der er hjælp at hente. Også i skolen.

"Man ved fra forskningslitteraturen, at der er nogle forskellige måder at arbejde på, som faktisk bidrager til at mindske forældrebaggrundens betydning. Det er noget af det, vi vil snakke om. Både konkret, hvad det er for nogle undervisningsformer, og hvilke konkrete tiltag man kan lave. Der er noget, man kan gøre i skolen, både i forhold til selve undervisningen og i forhold til samarbejdet med forældrene. Det er de to ting, vi vil fokusere på", siger Agi Csonka.