Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører, havde indkaldt Tina Nedergaard (V) til samrådet om it-rygsække til ordblinde elever.

"Det har ligget uddannelsesudvalget på sinde, at rygsækken skal være klar til studiestart. når elever går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, Ministeren har tidligere lovet at stramme op, men der er stadig lange ventetider. Det er så alvorligt for unge at skulle vente otte-ti uger på en rygsæk, at nogle dropper ud af deres ungdomsuddannelse. Hvad vil ministeren gøre ved det", spurgte Christine Antorini.

Ventetiden bragt ned

Systemet er belastet af en stigning på 4.000 ansøgninger på tre år, forklarede Tina Nedergaard. Alligevel går det fremad med ventetiden hos SU-styrelsen, der behandler ansøgningerne om it-rygsække.

"Den massive stigning er på 80 procent, men både Undervisningsministeriet og SU-styrelsen arbejder hårdt på at sikre den bedst mulige indsats for elever med særlige behov", sagde hun og oplyste, at det siden efteråret er lykkedes at bringe ventetiden ned på fire til syv uger.

Det er stadig urimeligt længe, mente Christine Antorini.

"Vi taler om unge, som er fuldt i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men de er ordblinde, og der er eksempler på, at de er nødt til at stoppe", sagde uddannelsesordføreren.

Det er ingen større øvelse at bringe sagsbehandlingstiden ned i en periode, hvor det ikke vælter ind med nye ansøgninger, mente Per Husted (S). Han efterlyste en plan for, hvad SU-styrelsen vil gøre til august.

Et af problemerne er, at uddannelsesinstitutionerne ofte sender ansøgningerne ind meget tæt på studiestart, forklarede Tina Nedergaard.

"Vi er i dialog med institutionerne for at få dem til at sende ansøgningerne, så snart eleverne er optaget. Vi kan af gode grunde ikke behandle dem, før vi får dem, men vi vil fortsætte med at vejlede institutionerne om, at de skal sende ansøgningerne ind så hurtigt som muligt, så vi kan få hjælpemidlerne på plads til studiestart", sagde ministeren.

Ny ordblindetest på vej

Ofte får institutionerne først kendskab til en elevs behov for en it-rygsæk den dag, han eller hun begynder på uddannelsen. Derfor er SU-styrelsen og Undervisningsministeriet ved at udvikle en ordblindetest, som kan anvendes fra mellemtrinet i folkeskolen til videreuddannelse.

"Testen skal gøre det muligt at identificere unge med læsevanskeligheder hurtigst muligt, så de kan få den nødvendige støtte uden forsinkelse, når de begynder i for eksempel gymnasiet", sagde Tina Nedergaard.

På længere sigt vil regeringens forslag om en obligatorisk sproglig vurdering midt i 1. klasse og en obligatorisk læsetest midt i anden klasse afhjælpe behovet for it-rygsække, mente hun.

"Hvis lærerne vurderer, at en elev ikke vil læse sikkert og alderssvarende med udgangen af 2. klasse, har kommunen pligt til at iværksætte den nødvendige støtte. Vi skal spotte eleverne så tidligt som muligt".

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ville gerne vide, hvad 'på længere sigt' betyder".

"Det svarer man, når man ikke kan sige det præcist", replicerede Tina Nedergaard.

Rygsækken bør følge brugeren

Et andet grundlæggende problem er, at ordblinde elever skal aflevere deres it-rygsæk, når de forlader folkeskolen, og så søge om en ny hos SU-styrelsen. Også det forsøger Tina Nedergaard at gøre noget ved.

"Vi taler med KL om, hvordan vi kan skabe mulighed for at overdrage hjælpemidler mellem de forskellige sektorer. Men der er ingen lette løsninger, for kommunerne vil ikke finansiere it-rygsække til statens uddannelsesinstitutioner", sagde Tina Nedergaard.

Bureaukrati får skyld for meget, mente de radikales Marianne Jelved.

"Hvis et barn har ret til en it-rygsæk i folkeskolen, burde den følge med barnet efter folkeskolen", sagde hun.

Elevens behov kan ændre sig

Tanken tiltaler Tine Nedergaard.

"Men hvis staten skal betale for it-rygsække i folkeskolen, bryder vi med princippet om, at folkeskolen er et kommunalt ansvar. Løsningen ligger ikke lige for, men derfor skal vi ikke give op. Vi bør kunne finde et smidigere system. Men vi skal også huske, at elevens behov for hjælpemidler kan ændre sig fra 2. klasse til 2. g. Derfor afhænger det af en konkret vurdering i den enkelte sag".

Christine Antorini var stadig ikke tilfreds med ministerens svar.

"For halvandet år siden var vi i uddannelsesudvalget enige om, at problemerne ved overgangen fra en skoleform til en anden skulle afhjælpes. Og så sidder vi igen i dag og diskuterer ventetider", sagde hun, mens Johanne Schmidt-Nielsen to gange efterlyste et konkret mål fra Tina Nedergaard.

"Jeg tror ikke, det er muligt at komme ned på en ventetid på nul dage, for der vil altid være sager, som kræver flere vurderinger. Men vores aktuelle mål er, at 70 procent af ansøgningerne skal behandles inden for 30 dage", sagde ministeren.