Til foråret skal der landes overenskomster for alle offentligt ansatte, også lærerne. Og mens det er uvist hvordan forhandlingerne ender, ved Danmarks Lærerforening allerede, hvordan medlemmerne skal hjælpes i tilfælde af strejke eller lockout.

Det er blevet vedtaget i foreningens hovedstyrelse som en fast procedure forud for hver overenskomstforhandling. 

Sådan foregår det

Hvis der mod forventning ikke kan forhandles en aftale på plads, som både arbejdstagerne, altså de kommunalt ansatte, og arbejdsgiverne, dvs staten eller kommunerne, kan godkende, kan parterne varsle konflikt. 

Overenskomst

OK24 starter på fredag: Forskere forventer fredeligt forår

I 2013 blev lærerne lockoutet af de kommunale arbejdsgivere, KL, som ville af med den dengang gældende arbejdstidsaftale. 

Men de ansattes organisationer - enten hver for sig eller samlet -  kan også vælge at varsle strejke, altså at udtage en gruppe medlemmer, der nedlægger arbejdet som et værktøj til at presse arbejdsgiverne. Hverken under strejke eller lockout får de omfattede ansatte løn.

Hvis der udbryder strejke, vil der som regel kun udtages en lille gruppe medlemmer til at deltage, f.eks. 15 procent. Og denne gruppe vil få 2110 kroner dagligt i konfliktstøtte. Forud for OK21-forhandlingerne var beløbet 1985 kroner.

Skulle samtlige DLF-medlemmer blive lockoutet, er det daglige konfliktbeløb 960 kroner per konfliktdag. Og modsat strejkestøtten, vil lockout-pengene blive udbetalt som et lån, ligesom det også var i 2013.

Beløbene er stort set de samme som ved tidligere OK-aftaler korrigeret for inflation.

Samtidig skal medlemmerne også betale i tilfælde af konflikt. Det særlige konfliktkontingent indføres nemlig i tilfælde af strejke, boykot eller lockout, og det månedlige beløb er vedtaget til 600 kroner. Dette er et a conto-beløb, så man kan enten få penge tilbage eller skulle betale lidt mere, når konflikten er slut.