Ny bog lærer børn takt og tone

Lærer og journalist Hélène Wagn giver i en ny bog børn 20 urokkelige regler for gode manerer. Det er regler, som hun mener, børn bør lære, før de starter i skole, så læreren ikke skal sidde med problemerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der sker desværre det, at læreren sidder med 24 små individualister i børnehaveklasse, der ikke har lært gode manere. I stedet for at kunne bruge 45 minutter på undervisning, bliver mindst 10-15 minutter desværre brugt på at få ro og orden. Det er ikke fair over for skolelærerne," siger Hélène Wagn til Berlingske Tidende.

Bogen er fortalt i børnenes eget sprog og rådene gives af den seje skater-tøs Emma G. Hélène Wagn mener nemlig, at der er større sandsynlighed for, at børnene vil lytte til en på deres egen alder end til forældre og lærere. Emma G. forklarer for eksempel også, at hvis man lærer reglerne får man længere snor af sine forældre.