Paradis Is-kiosken på Roskilde Havn er stadig iklædt røde Tour de France-prikker som en sidste reminiscens af en lang og varm sommer, der bød på etapestart i domkirkebyen i verdens største cykelløb.

En stiv blæst vidner om, at sommeren med septembers komme er på retur, og at den snart står på efterårsstorme og løv i samme farver som prikkerne på bjergtrøjen og den ikoniske gule førertrøje, danske Jonas Vingegaard kom hele vejen til Paris i.

Dermed er det også blevet tid for projektet 'Hovedet i Havet' til at sætte punktum for togterne med den tidligere minestryger Marianne-F.

Den har i to uger fungeret som flydende klasseværelse på Roskilde Fjord med besøg af klasser fra Roskilde og Halsnæs kommune.

Med på sidste tur for 2022 er elever fra Klostermarkskolen og Magretheskolen, begge i Roskilde Kommune. Ole Grevald er lærer på science-valgholdet på Klostermarkskolen.

Han har tidligere benyttet sig af Hovedet i Havets tilbud. Men man skal være hurtig, fortæller han. Turene bliver revet væk.

Underviserne på minestrygeren er universitetsstuderende fra Aarhus Universitet. Og det er i virkeligheden den store attraktion for Ole Grevald på denne tur, fortæller han.

Den skal nemlig fungere som en smagsprøve for eleverne på valgholdet om, hvordan Stem-fagene kan bruges i praksis, hvis de vælger at gå den vej senere i deres uddannelsesforløb.

"Det handler om at se, hvad science kan bruges til i praksis. At opleve nogle unge studerende, eleverne kan spejle sig i, og som kan smitte med deres engagement", siger han.

Har fjorden det godt?

Trods blæsten sejler Marianne-F roligt gennem fjorden og finder en pynt med relativt læ. Det er blevet tid til turens egentlige formål. Vandmiljøet i Roskilde Fjord skal undersøges efter alle kunstens regler.

Ida Vinter er en af de tre studerende, der udgør holdet af gæsteundervisere i det flydende klasseværelse.

I forstavnen af skibet instruerer hun eleverne i at tage vandprøver i toppen og bunden af fjorden. De skal undersøges for temperatur og saltindhold.

Det sidste foregår ved hjælp af et såkaldt refraktometer, som til forveksling ligner en kikkert.

Men først skal der etableres en hypotese. I fællesskab når eleverne og underviseren frem til, at den overordnede tese er, at vandmiljøet i fjorden ikke har det godt.

Hvad temperatur og saltindhold angår, lyder den, at vandet er koldere og mere salt i bunden af vandsøjlen end i toppen af den.

De grundige undersøgelser viser en temperatur på 19 grader både i toppen og bunden af fjorden, mens saltindholdet måles til 15 promille i toppen og 16-17 promille i bunden.

"Så hypotesen holdt ikke helt. Hvordan kan det være?", spørger Ida Vinter.

Fejlkilderne bliver udpeget: Båden lå ikke for anker, og derfor kan man ikke være helt sikker på, at prøverne er taget helt samme sted. Desuden blæser det så meget, at vandet bliver hvirvlet rundt.

Havbunden lugter af æg

I agterstavnen af den tidligere minestryger gør dagens to andre gæsteundervisere Malene Svanholm Pejstrup og Theis Erdland klar til at tage prøver af selve havbunden. Det sker ved hjælp af en grab, der sendes ned i dybet.

Da den kommer til syne igen, er den fuld af en begsort masse, der dufter livligt af æg. Det skyldes, at der er iltsvind i fjorden, og derfor bruger bakterier og mikroorganismer svovl i stedet for ilt til at trække vejret, forklarer Malene Svanholm Pejstrup.

Iltsvindet opstår, når næringsstoffer fra de omkringliggende marker ender i fjorden og giver algerne gode vækstbetingelser.

"Det er generelt en god ting, for så får småfiskene mad", forklarer Malene Svanholm Pejstrup. "Men når der kommer for mange alger, fører det til iltsvind".

Bundprøverne sies, og en række snegle og muslinger kommer til syne. De fleste af dem er dog døde.

Mere liv er der i de vandmænd, et net har samlet sammen. De bliver hældt ud i et stort kar og herefter lagt under mikroskop og sammen med resten af, hvad der er at finde af liv i de netop indhentede prøver undersøgt minutiøst.

Forskning er også strips og gaffatape

Til sidst får eleverne om ikke lov til at stikke hovedet fysisk i havet, så per stedfortræder. Et go-pro-kamera er monteret på, hvad der ved første øjekast ligner en bunke metalskrot, der er behændigt hæftet sammen med plastikstrips og gaffatape.

"Forskning er ikke altid de sidste nye innovative løsninger. Med strips og gaffa kommer man langt", fortæller Malene Svanholm Pejstrup og tilføjer:

"Det var måske en ide til projektopgaven. Der står sikkert noget gammelt skrammel i fysiklokalet, og det kunne da være megasejt at bruge det til at lave sin egen undervandsfilmer".

Kameraet nedsænkes i vandet, og på en af undervisernes telefon kan eleverne følge med i, hvad det filmer på bunden.

Hypotesen bekræftet

"Nå, kan vi be- eller afkræfte vores hypotese om, at Roskilde Fjord ikke har det godt?"

Det er blevet tid til opsamling på de indsamlede resultater. Og eleverne er ikke i tvivl.

"Der er meget dødt på bunden, og det tyder på, at den ikke har det godt. Jeg havde regnet med at se flere dansemyggelarver. Så det tyder på, at fjorden ikke har det godt", lyder det fra Ella fra Klostermarkskolen.

Og hvad kan man så gøre ved det?, lyder det opfølgende spørgsmål.

Et forslag går på at etablere stenrev. Et andet at begrænse brugen af gødning på markerne. Det har dog den bagside, at man så vil kunne producere færre fødevarer, lyder et modargument.

Ole Grevald udfordrer sine elever. For ikke så langt fra, hvor Marianne-F ligger og vugger i bølgerne, findes Danmarks største skarvkoloni.

Skarven lever af fisk, som der er masser af i fjorden, så hvordan harmonerer det med konklusionen om, at den er død?

Men den hopper eleverne ikke på. Forklaringen er, at fiskene kan svømme derhen, hvor der er mest ilt i vandet. Det kan snegle og muslinger ikke. Så selv om fiskene måske lever i bedste velgående, er det så som så med biodiversiteten.

Til sidst lyder en opfordring til at tage fjordliv og havmiljø op som emne til den fællesfaglige prøve.

Eleverne får data med hjem, der kan bruges til det formål - og via Hovedet i Havets hjemmeside kan de endda sammenligne det med "officiel data", fortæller projektleder Signe Brokjær.

Vandmænds fascinerende sexliv

Motoren sættes i gear igen, og minestrygeren sætter kurs retur mod Roskilde havn. Men elevernes nysgerrighed er ikke stillet.

Ella henvender sig til Malene og Ida. For betyder en encellet organisme egentlig, at den består af én celle eller af én type af celler?

Og så vil hun lige høre, hvor Malene har købt sin smarte guldring med grøn sten. Den er købt på et loppemarked.

En elev har et spørgsmål om vandmænd, der er Theis Erdlands speciale. Han forklarer levende og med animerede fagter om forskellen på, hvordan diploider - herunder mennesker - og haploider - herunder vandmænd - formerer sig.

Om hvordan gopler i princippet kan undgå celledød og leve evigt.

Ole Grevald lyser op i et smil.

"Det er præcis det her, de unge mennesker har brug for. Når de kommer hjem, kan de måske ikke helt huske, om det var en hjertemusling eller en blåmusling, de fandt. Men de kan huske ham, der synes, at vandmænd er det fedeste i verden og kan smitte med det engagement", siger han.