416 paller bliver en en masse insekthoteller til skoler og daginstitutioner

Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder skoler et insekthotel

Når de yngste børn nu er tilbage i skolen og skal være meget udenfor, kan de fx indrette et hotel til nærområdets insekter. Havnefogeden har købt en stak billige paller og bygget insekthoteller, som skoler og daginstitutioner kan bestille.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Havnefoged Niels Tarpgaard havde noget ledig tid og fik et tilbud om 416 paller til en billig pris. Derfor har han sammen med naturvejleder Søren Frederiksen bygget palletårne, som eleverne kan bygge videre på. De kan stoppe hullerne med tørre blade, kogler, små grene, uld eller hø alt efter hvilke insekter, man gerne vil tiltrække. Nogle vil gerne bo fugtigt, mens andre foretrækker en højere beliggende bolig, der er tør.

Skoler og daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune kan bare henvende sig i uge 17 og 18, og så bliver hotellerne leveret i uge 19.