Jonathan Oldenburg var ikke i tvivl om, at han skulle have
musik på læreruddannelsen, og ikke heller ikke om, at det var det fag, han
skulle skrive sin bachelor i.
Emnet viste sig, da han var i praktik i musik,
for her stod han med 28 elever på valgfaget, og udfordringerne blev tydelige.
”Det var et stort hold, de var samlet fra forskellige
skoler, og nogle af eleverne var bare placeret på holdet. Oveni kommer, at
valgfaget har fået en mere teoretisk vinkel, hvor musikforståelse og refleksion
over musikken fylder mere", fortæller Jonathan Oldenburg.
"Det giver virkelig nogle udfordringer som
musiklærer. For eleverne vil helst bare spille, og de har svært ved at tale om
musik og synes, at musikforståelse er kedeligt”, tilføjer han.
Oplevelserne i praktikken fik Jonathan Oldenburg Nielsen til
at overveje, om man kunne gribe undervisningen anderledes an. Han havde
tidligere arbejdet med lydreportager i dansk, og han lytter selv meget til
musikpodcasts, og det inspirerede ham til at prøve at lave musikpodcasts med
eleverne.
Ved siden af studiet fik han nogle valgholdstimer på en
skole, og her gik han i gang med at afprøve ideen, som blev kernen i hans
bachelorprojekt.
”Jeg havde 20 elever. Hvis de alle skal spille samtidig,
bliver det ret uoverskueligt, og de får meget ventetid. Men inddelt i fire
grupper, hvor to grupper spiller, mens de andre to arbejder selvstændigt med
podcastproduktion, giver muligheden, for at man kan støtte de elever, der er
ved at få et nummer op at køre”.
Det er ikke farligt at tale om musik
På fire dobbeltmoduler kunne eleverne få klippet en fin musikpodcast sammen, og undervejs blev det helt naturligt for eleverne at reflektere over og diskutere musik.
”De var meget motiverede og kunne pludselig arbejde meget
selvstændigt, fordi de havde ejerskab og selvbestemmelse. Nogle satte bare en
telefon imellem sig og begyndte at snakke om musikken, andre fordelte roller,
en var meget teknisk dygtig og sådan kom forskellige styrker i spil”.
For Jonathan Oldenburg handlede podcastprojektet både om en
bedre organisering af de mange elever og om at få elevernes tungebånd på gled.
”Det er et greb til at få dem aktiveret og lade dem finde ud
af, at det ikke er så farligt at tale om musik. De føler tit, at de ikke ved
noget, men det finder de ud af, at de faktisk gør. Og så er det enormt
tilfredsstillende, at der kommer en produktion ud af det”.
Samtidig får de arbejdet med lyd, fordi de skal rense og
klippe og indsætte lydklip. Nogle optog noget af det, de spillede og satte ind
og talte om, hvordan de havde arrangeret musikken, og på den måde fik de
mulighed for at reflektere over deres egne musikalske valg.
”Podcastmediet lægger op til refleksion og samtale, så det
er i sig selv aktiverende”, siger Jonathan Oldenburg.
Elev: Sig, hvad du føler
”Jeg synes, det er en god idé med podcast, også fordi man ikke bare spiller musikken, men også kommer til at snakke om musikken. Og det er også vigtigt for at vide, hvad der står bag. Fx har vi nogle forskellige emner eller underemner, musikhistorie eller musikoplevelser, hvis man har valgt det. Så kan man sige noget om, hvad man føler i musikken for eksempel”, siger en elev i Jonathan Oldenburgs bachelorprojekt.
De kan mere, end de selv tror
Jonathan Oldenburg blev færdig med sin læreruddannelsen i
2022 og arbejder nu på Jacobskolen på Frederiksberg, hvor han flere gange har
brugt ideen med at lave podcast med eleverne.
Han har også kontaktet Dansk Sang,
og de har for nyligt udgivet ”Lav en podcast”, som ligger digitalt på deres
læringsportal og er med i mange af de nye materialer til valgfaget.
”I samarbejdet med dem er forløbet blevet mere stramt, for
det kunne jeg se var en fordel, da jeg gennemførte det selv. Så nu er der en
klar skabelon for, hvad eleverne skal huske at have med, fx noget om kunstnere
og teksten og bud på, hvordan de analyserer musikken. Det et svært for eleverne
at tale om musik, så det er virkelig godt, at de får det trænet – også i
forhold til prøven”, siger han.
Han var selv ret imponeret over, hvad eleverne kunne få
produceret på kort tid.
”Der sker noget fedt, når lærerens blik ikke er på eleverne
hele tiden. De tager styring og skaber en klar rollefordeling, og de kan mere, end de selv tror – og også mere end jeg troede, også fordi det er mindre
angstprovokerende for dem at tale i en mikrofon end foran resten af klassen”.
”Og så er det virkelig en fordel som musiklærer, at man kan
trække sig lidt. Man kommer tit til at være ret styrende, fordi man skal have
det hele op at køre. Det her er også en mulighed for at træde lidt tilbage og
indtage en mere vejledende rolle, hvor man kan komme rundt til eleverne og tale
med dem i små grupper”.