Lærere og pædagoger på de 63 skoler, der har deltaget i trivselsprogrammet Skolestyrken fra Alliancen mod mobning, har fået viden, redskaber og et fælles sprog i forhold til trivsel og mobning. 

Alligevel viser en ny evaluering, at de ikke oplever, at eleverne trives bedre, eller at der heller ikke er kommet mindre mobning, end før de meldte sig til programmet. 

Kigger man på den nationale trivselsmåling, lå de skoler, har meldt sig til programmet, dog lavt i målingen af elevernes sociale trivsel, før de gik i gang. Efter ét års arbejde med programmet kommer de på niveau med andre skolers trivsel og efter to år endda på nogle parametre højere. 

Det tyder på, at der har været en relativt positiv udvikling i elevtrivsel i forhold til sammenlignelige skoler - simpelthen fordi trivslen i folkeskolen på landsplan har været faldende i de senere års trivselsmålinger. 

"Det betyder, at skoler, som er en del af programmet, kan have haft en relativt positiv udvikling i elevtrivsel, sammenlignet med lignende skoler, uden at der er kommet færre trivselsudfordringer eller mindre mobning på skolerne", hedder det i evalueringsrapporten.

”At vi kan se effekter på elevernes trivsel allerede efter et år med Skolestyrken og dermed formår at påvirke den negative udvikling, der generelt ses i de nationale trivselsmålinger, viser, at Skolestyrken har potentiale til at gøre en forskel for rigtig mange børn og unge", fremhæver direktør for Mary Fonden Helle Østergaard i en pressemeddelelse om Rambølls evaluering af Skolestyrken. 

"Det er et resultat af mange års dedikeret samarbejde mellem tre organisationer, der brænder for at skabe trygge fællesskaber blandt børn og unge, og et bevis på, hvor langt man kan komme med samarbejde".

Mangler tid og resurser

Evalueringen viser også, at personalet på Skolestyrken-skoler oplever at have fået en mere fælles tilgang til trivselsarbejdet. Udbyttet er tilsyneladende størst på de skoler, der har arbejdet mest aktivt med programmet. 

”Denne analyse viser, at hvis man afsætter resurser, arbejder helhedsorienteret og lytter til og inddrager eleverne og personalet på skolen, så kan vi styrke trivslen", fremhæver generaldirektør i Red Barnet Johanne Schmidt Nielsen. 

"Selv på skoler, der har store trivselsudfordringer. Vi ved, at personalet på mange skoler savner tid, kompetencer og resurser til at arbejde med elevernes trivsel. Det er afgørende, at der gøres mere for at skabe bedre rammer for trivselsarbejdet på skolerne, så pædagoger og lærere kan skabe trygge fællesskaber for alle elever".

På basis af både spørgeskemaer og interview konkluderer Rambøll, at skolens  resursepersoner - de vejledere, der har stået i spidsen for skolens arbejde med trivselsprogrammet, der er mest positive over for effekten. 

66 procent af resursepersonerne er enige eller meget enige i, at arbejdet med Skolestyrken har kvalificeret deres praksis i forhold til at forebygge og håndtere mobning, mens det gælder 38 procent af det øvrige personale. 

Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med Skolestyrken har kvalificeret drøftelser mellem kolleger om trivsel og mobning. Her er 80 procent af resursepersonerne enige eller meget enige, mens det gælder 50 procent af det øvrige personale.

Og selvom lærere og pædagoger overordnet set har oplevet, at arbejdet med at håndtere og forebygge mobning er styrket, så oplever de altså ikke, at der er blevet mindre mobning blandt eleverne, eller at de trives bedre. 

Fx er der en stigende andel af pædagogisk personale, som tit eller meget tit oplever elever med ustabilt fremmøde. I førmålingen var det 28 procent, der fortalte om et ustabilt fremmøde, mens det i eftermålingen gælder 39 procent. 

Flere oplever henvendelser om mobning, mens der ikke er nogen signifikant udvikling i, hvor ofte de ansatte håndterer situationer, hvor elever har været udsat for mobning.