Eksperimenter skal på skoleskemaet i madkundskab, og det har forfatterne Camilla Damsgaard og Susanne Tønneskov Hansen sørget for hjælp til, da de har udarbejdet et undervisningsmateriale, der skal skabe en forståelse for emnet. Materialet består af to dele - en teoribog til læreren samt en ressourcebog, hvor siderne er beregnet til elevernes skriftlige opdagelser.

Fakta:

Eksperimenter i madkundskab

Forfattere: Camilla Damsgaard, Susanne Tønneskov Hansen

Håndbog 500 kroner

72 sider

Resourcebog 250 kroner

67 sider

Forlag: Meloni

I forordet beskriver forfatterne, hvordan fagets indhold naturligvis knytter sig til maden, men at valgfaget i højere grad lægger vægt på det eksperimenterende: “At eksperimentere bidrager til, at eleverne gennem deres undersøgelser tilegner sig viden og erfaringer, de kan anvende og overføre til andre sammenhænge”. De mener, at en eksperimenterende tilgang til undervisningen kan styrke den enkelte elevs engagement og nysgerrighed.

Teoribogens tungeste afsnit kommer efter forordet. Afsnittet “Introduktion til bogen” beskriver, hvorfor vi skal eksperimentere, og hvordan fagets indhold skal tages alvorligt, hvis eleverne skal opnå de rette kompetencer. For at dette lykkes, skal teorien højnes og kvalificeres på lige fod med det praktiske arbejde i faget, men teorien tilegnes ikke kun ved at læse i bøger eller lytte til oplæg. Det opnås i høj grad ligesom i de naturvidenskabelige fag, hvor der trækkes på undersøgende og eksperimenterende tilgange, som åbner op for fordybelse, variation og alsidige læreprocesser.

Afsnittet kunne bruges til undervisning på lærerstudiet, da forfatterne både kommer ind omkring lærerens rolle, hvordan Undervisningsministeriet har øget bevågenhed på emnet, og der bliver henvist til Dewey, Thomas Illum Hansen og Peter Brodersen. Tre teoretikere, som jeg alle brugte til eksamen i madkundskab, da jeg blev uddannet madkundskabslærer.

For at komme i gang med at bruge bøgerne, skal eleverne forstå konceptet “at danne sig en hypotese”. Eleverne skal have muligheden for at drøfte, hvad de forventer, der vil ske i forsøget, allerede inden de går i gang. Samtidig er det væsentligt, at der skabes rum for tanke og refleksion over det undersøgte, for at eleverne får et optimalt udbytte af undervisningen.

Der er 10 forskellige emner i bogen. Det første omhandler forsøg med gær. Ved nærmere gennemgang minder forsøget meget om et lignende, Clio har haft på deres portal i flere år. Andet emne handler om rødkål og pH værdi. Et emne der i efterårets GoCook tema også blev behandlet. Resten af emnerne har jeg ikke set behandlet før.

Emne nr. 3 behandler phenolase og kan tjene til illustration af, hvordan bogens afsnit er bygget op. Formålet med forsøget er, at eleverne skal tilegne sig viden om enzymet, undersøge, hvordan enzymet brunfarver frugter og grøntsager under påvirkning af ilt, og hvordan brunfarvningen kan undgås.

Teoribogen starter med billeder af overskårne æbler, der er blevet brune. På anden side kommer de formelle krav med fælles mål i en overskuelig tabel. Tredje side består af 7 “trin for trin” bokse, som læreren kan bruge som vejledning til emnet. Boksene er efterfulgt af spørgsmål til evaluering.

Næste side indeholder både en faktaboks, som også findes i bogen til eleven og et afsnit med faglig viden. Afsnittet med faglig viden er en styrke ved undervisningsmaterialet, da det giver læreren mulighed for på kort tid at gøre sig til ekspert indenfor emnet, uden at bruge alt for meget af den kostbare forberedelsestid, vi har som lærere.

Afsnittet i ressourcebogen har stor overskuelighed, og starter med en kort tekst skrevet til eleven. Med både relevante billeder og tegnet illustrationer vil eleverne kunne forstå, hvilket emne, der skal arbejdes med. For at komme godt i gang med forsøget, er der indsat en boks med materialer, både med ingredienser men også med værktøj, der skal bruges. Herefter tages eleven i hånden i en “sådan gør du” vejledning i 9 trin. Trinene er korte, præcise og nemme at forstå. Første trin er, at eleven skal skrive en hypotese. Efterfølgende er der et skema til selve forsøgets observationer, og slutteligt skal observationerne sammenfattes til nogle linjer, som bliver elevens konklusion på forsøget.

Et spændende materiale, der gennem eksperimenterende arbejde skal ende med, at eleven får tilegnet sig ny viden, netop ved selv at danne sig erfaringer med enzymet både på en praktisk, undersøgende og teoretisk måde. Et emne jeg vil sætte på min årsplan i det kommende skoleår.