Skolemad er kommet på den internationale dagsorden, fordi man tror på, at det kan få stor betydning både for elevernes sundhed og læring, men også for social sammenhængskraft og bæredygtige lokale fødevaresystemer.

Københavns og Syddansk Universitet afholdt i onsdags i samarbejde med FN's Fødevareprogram et seminar på Christiansborg med besøg fra Donald Bundy, lederen af forskningsafdelingen i den internationale School Meals Coalition, som har stået i spidsen for bevægelsen, hvor over 100 lande – heriblandt Danmark - har skrevet under på et charter for skolemad. Han benyttede også lejligheden til at besøge to danske skoler og se deres skolemadsinitiativer.

På seminariet præsenterede professor for Københavns Universitet Bent Egberg Mikkelsen et casestudie, der gør status over situationen for dansk skolemad og 10 nye anbefalinger på området.

Rapporten fortæller, at der ser ud til, at der findes tilbud på omkring 65 procent af de danske folkeskoler, og at omkring 10 procent af børnene i gennemsnit benytter sig af en eller anden form for ordning. 

Med andre ord: ”Nogle børn spiser på nogle skoler, men kun af og til”.

Men bag de tal gemmer sig meget store forskelle. Nogle skoler har bare har en skolebod. Nogle har frivillige skolemadsordninger, enten hvor eleverne er involveret som på 15 københavnske madskoler, Læringshuset og på Paradisbakken i Nexø, eller på de københavnske Eat-skoler, som får maden leveret fra et centralkøkken eller igen skoler, der får maden leveret fra private køkkener i kommercielle løsninger. Og så er der Læsø, hvor alle elever spiser gratis sammen med deres lærere på skolen.  

Alle skal være med, hvis det skal have effekt

Politisk er der stor enighed om, at skolemad er en god ide, og både de Radikale, Moderaterne og Alternativet er kommet med forslag til, hvordan det skal indføres. 

Ifølge Bent Mikkelsen er det vigtigste spørgsmål lige nu, hvordan det skal organiseres - skolemåltider til alle? Eller af og til til nogle elever på nogle skoler?

”Det er et vigtigt valg, som politikerne er tvunget til at tage snart, for det giver ikke mening at tale finansiering, før man har besluttet sig til, hvilken model man vil vælge. Min anbefaling, baseret på både forskning og forsøg, er den universelle, hvor man indfører skolemad for alle”, siger Bent Egberg Mikkelsen.

Han har fulgt projektet på Læsø, og det viser virkelig gode resultater, fortæller han.

”Når alle er med, er der en masse fordele for driften, fordi du opnår volumen, kan planlægge indkøb og styre det i en bæredygtig retning. Det nedsætter madspildet og kan påvirke fødevaresystemet i en mere bæredygtig retning. Og oveni kommer det allervigtigste, nemlig den sociale dimension, hvor det, at man nyder et måltid sammen, giver mere social sammenhængskraft og et bedre læringsklima på skolen. Man går ikke ud og starter et masseslagsmål med nogle, man lige har spist et godt måltid sammen med”, siger han.

Afgørende at lærerne er ombord

Den første af de ti anbefalinger i rapporten handler om læreraftaler og spisemiljø og den anden om pædagogisk integration, og det er ikke tilfældigt.

”Det er helt afgørende, at et skolemadsinitiativ skal inkludere lærerne. Hvis man ikke har lærerne med ombord, så kommer det ikke til at fungere. Sådan som spisepausen er i dag, hvor lærerne går, eleverne trækker gardinerne for, sætter youtube på og smider madpakken efter hinanden eller i skraldespanden, så bliver det meget tydeligt, hvor stor en rolle lærerne spiller”, siger Bent Egberg Mikkelsen.

Han understreger, at lærernes involvering også handler om at få høstet alle de potentielle gevinster for læringen. Både bedre udbytte af undervisningen og muligheden for at udvikle nye læringsformer der har med fødevarer og verdensmåle at gøre.

”Det her vil tage tid, og det kræver, at de aktuelle udfordringer i forbindelse med lærernes tidsplanlægning får opmærksomhed. Hvis vi indfører skolemad og lærerne siger: Hvorfor skal vi investere milliarder i det her, når vi har brug for bøger, så går det ikke”, siger han.