Det er en svær ligning, lærerne lige nu står med ved skolekøkkenbordene. For mens målene for madkundskab til stadighed er blevet skærpet, så er de kokkeknive-færdigheder, eleverne har med hjemmefra, blevet tilsvarende sløvet.

En ny undersøgelse af store skolebørns forhold til mad viser, at fire ud af ti ikke selv kan koge et æg. Det handler ikke om, at børn ikke spiser hårdkogte æg, for lige så mange er ikke i stand til at koge pasta, som ellers står øverst på danske børns hitlister.

Arla Fonden har i sin nye ’Børn, Unge og Mad’-rapport spurgt 800 børn mellem 12 og 15 år om deres madvaner, og her bliver det tydeligt, at det står sløjt til med køkkenkompetencerne. Tre ud af ti børn vurderer ikke selv, at de kan gøre grøntsager klar – som for eksempel skrælle en gulerod.

Det billede kan madkundskabslærer i Randers  gennem 25 år Karina Schaaning Wiedenhofer sagtens genkende.

”Der er stadig nogle få børn, som kan rigtigt meget. Men flertallet kan mindre, når jeg får dem, end de kunne for 10-15 år siden og langt mindre, end da jeg begyndte i faget. De kan godt tale med om klimaforandringer, men giver man dem en klassisk kartoffelskræller med træskaft, så ved de ikke, hvad de skal gøre med den”, fortæller hun.

Elevernes finmotorik er blevet stadig dårligere. Hun må bruge tid på at lære dem det helt basale abegreb, for at de ikke snitter sig i fingrene. Mange har prøvet at bage boller, men de er ikke vant til at ælte en dej, fortæller hun.

”Jeg skal simpelthen starte på et lavere niveau i køkkenet, end jeg skulle for 15 år siden”.

De er ikke vant til at købe ind

Motorikekspert: Håndværk og design er et supervigtigt fag

Arla Fondens direktør Sanne Vinther understreger, at det jo ikke er små børn, der er tale om i undersøgelsen, og netop derfor er det foruroligende, at de ikke kan klare begynderopgaver i køkkenet.

”Grundlæggende madkompetencer er vigtige for alle, fordi de er med til at sikre, at vores børn kan tage vare på deres egen sundhed. Uden dem har de et dårligere udgangspunkt for at tage bæredygtige og sunde valg for sig selv og deres familier. For at blive bevidste om madspild. Om den glæde, det er at lave mad sammen, og de samtaler, som man har imens, der er med til at understøtte fællesskab i familierne. Der er så mange vigtige ting i livet, som de nu får mindre af”, siger hun.

Det er de kompetencer, Karina Schaaning Wiedenhofer arbejder på at give eleverne i madkundskab, og målene for, hvor langt de skal komme i timerne er høje. Men det er meget svært at nå, når elevernes udgangspunkt bliver lavere og lavere.

”Når jeg får eleverne i valghold i 7. klasse, er der ting, som jeg ville forvente de ville kunne, som jeg er nødt til at runde igen. Vi har lige haft et forløb om bakterier, og de har meget svært ved at omsætte de teoretiske fagmål til praksis, for de mangler helt basal viden, som at råt kød ikke må ligge på samme skærebræt som salaten, eller at de skal vaske deres hænder ordentlig. De har godt nok lært at vaske hænder under corona, men det er som om de aldrig har adopteret den viden over i køkkenet”, fortæller hun.

Undersøgelsen viser også, at eleverne i mindre grad er vant til at hjælpe med indkøb, rengøring og tøjvask, og det ser Karina Schaaning Wiedenhofer også.

”Tidligere læste vi gerne varedeklarationer i 4. eller 5. klasse, men det må jeg gennemgå for dem på valgholdet også, for de er simpelthen ikke vant til at købe ind til aftensmad. Slik ja, men ikke mad”, siger hun.

Da hun havde sin klasse med på historisk værksted og bad eleverne lægge noget tøj sammen, krøllede de det bare rundt i en bylt, og da hun spurgte, vidste de reelt ikke, hvordan tøjet skulle lægges sammen.

Madkundskabslærer: Eleverne er kreative, men prøvevilkårene er helt urimelige

”Nogle er vant til fx at tømme opvaskemaskine, men mange er det slet ikke, og de har meget svært ved at holde orden i køkkenet, for de har ingen ide om, hvad der hører til hvor i et køkken”, siger hun.

Lad dem nu gøre det selv

Karina Schaaning Wiedenhofer ville gerne have flere timer til at lære madkundskab, og hun peger også på, at det gør det sværere at nå at lære eleverne det, de skal, når en del af timerne rundt omkring på skolerne bliver undervist af lærere, som ikke er uddannet i madkundskab. Men hun og direktøren i Arla Fonden er helt enige om, at det store ansvar for, at børnenes køkkenkompetencer er blevet dårligere, skal findes i hjemmene.

Da fonden gennemførte den samme undersøgelse første gang for fire år siden, fortalte syv ud af ti børn, at de var med til at lave mad hjemme i løbet af ugen. I den nye undersøgelse er det kun halvdelen af børnene, der er med i køkkenet.

”Det er voldsomt at bruge ordet ’forfærdeligt’, men det er fristende”, siger Sanne Vinther.

Særligt fordi syv ud af ti børn i undersøgelsen fortæller, at de godt kan lide at lave mad, halvdelen vil gerne være mere med til at lave mad hjemme, og otte ud af ti vil gerne blive bedre til at lave mad.

Sanne Vinther mener, at det hænger sammen med, at der generelt bliver lavet mindre mad i hjemmene. Og hver femte barn i undersøgelsen har oplevet, at deres forældre har sagt nej til, at de måtte hjælpe med at lave med hjemme, for eksempel fordi forældrene ikke havde tid.

”Vi skal støtte forældrene i at turde at tage deres børn med ind i køkkenet”, siger Sanne Vinther.

Karina Schaaning Wiedenhofers oplevelse er også, at børnene gerne vil lave mad.

”Det er ikke, fordi de ikke vil – og det gælder også de andre ting end maden i hjemkundskab. De er bare vant til, at der er andre, der ordner tingene for dem. Det er en generel tendens, der også gælder andre fag. Jeg ved godt at de har teenagehjerner, men i bund og grund synes jeg, de burde være en smule mere selvstændige og selv kunne finde ud af det basale i deres hverdag”.

Det handler så igen om, hvad de er vant til hjemmefra.

”Derfor skubber jeg også til forældrene og siger til dem: Prøv nu at lade jeres børn gøre tingene selv. Jeg tror godt på, at de kan håndtere det. Nogle stejler, mens andre synes, det er okay. Men børnene lærer jo ingenting, hvis vi hele tiden gør alting for dem”, siger Karina Schaaning Wiedenhofer.