I sin vision for det engelske skolevæsen sagde den konservative premiereminister David Cameron i efteråret noget, der var sød musik for lærere og skoleledere: uddannelse skal ud af hænderne på bureaukraterne og i stedet styres af lærere og ledere.

Den engelske avis The Guardian kan nu berette, at den tanke konkret skal udmøntes i, at alle engelske skoler, der i dag styres lokalt af den engelske pendant til kommunerne, skal være såkaldte academies. Et akademi i England er defineret som en skole, der refererer til staten og altså ikke de lokale skolemyndigheder. Indtil nu er 85 procent af de cirka 24.000 engelske skoler funderet lokalt, så det er en stor manøvre, som er på vej.

Oppositionspartiet Labour frygter, at omlægningen vil føre til mere styring gennem ansvarliggørelse (accountability) og gennemsigtighed og ifølge Lejf Moos, der er forsker i skoleledelse ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) kan Labour meget vel have ret i sin forudsigelse af, at omlægningen ikke kommer til at betyde mere indflydelse til lærere og ledere.

"Det lyder da spændende, men det har ikke ligget i de akademier, der er vokset frem de sidste 10 eller 20 år. Slet ikke", siger Lejf Moos.

"Ansvarliggørelsen og gennemsigtighed er det eneste, som de engelske uddannelsespolitikkerne har styret efter i 30 år, det gjorde Labour også under Blair", siger Lejf Moos. Han har været på besøg på et akademi i Manchester og oplevede en "temmelig topstyret" institution, hvor "akademiledelsen ved, hvad skoleledelserne skal gøre".

"Det handler om at lægge magten ud til bestyrelserne af akademierne. Bestyrelserne er ikke rektor eller lærerne. Det er udpegede bestyrelser. Ligesom vi kender det fra bestyrelsesverdenen herhjemme. Altså folk udenfor skolen, der kan være fra kirker eller andre steder", siger Lejf Moos.

Lars Løkke om selvejende folkeskoler: Spændende

En gammel magtkamp

Flytningen af det engelske skolevæsen fra lokal til nationalt niveau, skal ses i lyset af en magtkamp, der har varet årtier.

"Margaret Thatcher og Tony Blair (to forhenværende og markante premierministre - red.), var trætte af kommunerne, fordi de var så besværlige. Så man har givet det lokale niveau mindre og mindre indflydelse gennem årerne", siger Lejf Moos, der i øvrigt fortæller, at et akademi ikke nødvendigvis bare er en enkelt enhed. I 2012 var der for eksempel 48 academies, der havde skoler på hver tre eller flere matrikler.

Lærerflugt i England

Danske tendenser

Tidligere i år var Lejf Moos medforfatter til bogen: "Nordic Superintendents: Agents in a Broken Chain"(link til højre for artiklen). Her sættes der fokus på skolecheferne over hele Norden. Lejf Moos har undersøgt de danske forhold - og bogens forfattere har opdaget, at også de danske kommunale skolechefer bliver kørt lidt ud på et sidespor af statsmagten.

"I bogen kalder vi det et bypass. Det handler om, at der er flere detaljerede standarter fra national side, som skolerne skal forholde sig til. Blandt andet i resultatmål og kompetencemål, samtidig er der flere og mere vægtede nationale test. Der måler, om eleverne opnår tilstrækkelig gode resultater. Og det er hverken kommunen, der sætter målene eller definere testene. Kommunen skal sørge for at læse testresultaterne, og bruge dem i forhold til styringen af skolerne", siger Lejf Moos. Han peger på en anden bypass-tendens, der går i retningen af flere selvstyrende institutioner, der refererer direkte til staten - den måde at styre på gælder for eksempel for gymnasier og universiteter.

Globale baciller banker på

Udover intentionen om at gøre alle engelske skoler til akademier lægges i den engelske reform af skolevæsenet ifølge The Guardian op til at at folænge skoledagen for eleverne - links til højre for artiklen.