Hverken kvaliteten eller den sociale mobilitet bliver bedre af det.

Samtidig bliver uddannelsernes mål snævret ind fra bred og dyb læring til basale og målbare færdigheder - alligevel går de samme skadelige reformtanker sejrsgang på tværs af kloden.

Det fortæller den finske professor Pasi Sahlberg om den globale reformbevægelse, som han og en række andre forskere har døbt »Germ« (se faktaboks), og som de kalder en virus, der inficerer og dræber skolesystemer, hvor den bryder ud.

Men hvad er det for en virus? Og er der tegn på spredning i det danske skolevæsen?

»Jeg har hørt, at jeres regering har hyret konsulentbureauet McKinsey. Hvis McKinsey er der, så er der virus. Helt sikkert. Ikke kun i Danmark - alle steder, hvor McKinsey er, sker det. Det er bureauets måde at tænke uddannelsesforbedringer på. McKinsey ville aldrig anbefale at sige: Okay, lad os bygge et skolesystem på tillid og professionelt ansvar. McKinseys agenda er at skabe et stærkt markedsbaseret skolevæsen«, siger Pasi Sahlberg.

For omkring et årti siden begyndte Pasi Sahlberg og andre uddannelsesforskere at se et mønster: En række træk gik igen hos skolesystemer, der ikke klarede sig godt. Det blev til »Germ - Global Educational Reform Movement« - eller på dansk: Den globale uddannelsesreformbevægelse. Navnet spiller på, at »germ« betyder bakterie - der altså kan være grundlaget for en virus.

Germ kommer med tanker fra det frie marked - og lægger for eksempel vægt på konkurrence mellem skolerne.

»Bevægelsen er kommet på mode blandt politikere og meningsdannere, fordi den baserer sig på ideer fra det frie marked, der er baseret på almindelig sund fornuft. Men de forstår ikke, at denne markedslogik ikke harmonerer godt i uddannelsesregi«, siger Pasi Sahlberg.

Der er nogle gennemgående træk i de skolesystemer, der er blevet ramt af Germ:

- Standardisering og fokus på output (læring)

- Testbaseret ansvarliggørelse af skoler og lærere (accountability)

- Fokus på kernefag i skolen - læsning og regning.

Men hvordan er sammenhængen mellem virus og virkeligheden med reformen?

Dansk forsker: 
Stærke og svage sider ved international bevægelse

Germ-indikator: Standardisering

Med 1993-loven blev der indført centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) til styring af folkeskolens undervisning og som et supplement til formålsparagraffen. Det er i dag Fælles Mål. Med reformen blev de Fælles Mål »forenklede«, så det blev udspecificeret, hvad eleverne skal lære på de forskellige niveauer og klassetrin. Der er altså standarder for, hvad der skal læres i skolen. Pasi Sahlberg er kritisk over for styrende standarder, der er defineret på forhånd af andre end de professionelle.

»For mig er det meget svært at sætte en præcis standardiseret forventning til præstation for noget, der er så kompliceret som menneskelig læring. Alle har brug for standarder, vi kan ikke have et system uden ideer om, hvad folk skal gøre. I Finland sætter lærerne standarden, og en gruppe lærere siger for eksempel: »Okay, det er det her niveau, vi skal sigte efter i forhold til viden og evner«. På den måde er det helt anderledes. Derfor er det vigtigt, hvem der sætter standarderne, og hvordan de bliver ført ud i livet. Nu har vi uddannelsessystemer, hvor 100 procent af standarder og forventninger bliver sat uden for skolen. I mange dele af USA, England, Australien og også New Zealand arbejder man i retning af det. Lærerne tager bare de eksterne standarder og siger: Okay, det her er det, vi skal igennem. Det underminerer kompleksiteten og læringens dynamiske natur, hvis folk skal gøre ting, som andre har bestemt«, siger han og peger i stedet på, at standarderne skal sættes af lærerne selv:

»Det er noget helt andet, hvis lærerne selv sætter standarderne. Nogle af de standarder, jeg har set, der bliver gennemført udefra, er så komplicerede, at selvom man læser grundigt, forstår man ikke, hvad meningen med det er. Men hvis du selv sætter standarderne, bliver du nødt til at forstå, hvorfor det er en vigtig ting at lære«, siger Pasi Sahlberg.

»For mig er problemet hele ideen om stan­dardisering, hvor du har fået sat en klar forventning og standard for udkommet af un-dervisningen - og så går du ind og leverer det, som er besluttet udefra. Men du kan ikke på forhånd planlægge, hvad der kommer til at ske«, siger Pasi Sahlberg - han peger i øvrigt på, at standardisering arbejder sammen med testbaseret ansvarlighed - »fordi standarderne er udarbejdet, så de kan måles i resultaterne«.

Germ-indikator: Testbaseret ansvarliggørelse af skoler og lærere (accountability)

Med folkeskolereformen får de nationale test en ny funktion. Reformen skal »sikre målbare forbedringer«. Og det skal måles i de nationale test. I aftaleteksten bag folkeskolereformen står der endvidere:

»De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau, og som skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever«.

Aftaleteksten uddyber:

»Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau«. De nationale test rykker altså helt ind i skolens maskinrum.

I andre lande har man gjort lærernes løn afhængig af, i hvor høj grad eleverne opnår de på forhånd fastsatte måltal - det har man ikke gjort i Danmark. Pasi Sahlberg mener, at det er naturligt, at der følger et ansvar med offentlige penge. Men han er skeptisk over for at give test en central position.

»Hvis det bliver en drivende kraft i den danske reform, så må folk indstille sig på lignende konsekvenser som andre steder med ansvarliggørelse, hvor det også får indflydelse på for eksempel lønnen. Hvis det bliver brugt til at måle årlig fremgang, så begynder lærere og skoler at gøre, hvad der skal til for at opnå årlig fremgang - og så vil nogle andre ting blive mindre vigtige«, siger Pasi Sahlberg.

Germ-indikator: Fokus på kernefag - læsning og regning

Han peger på, at en anden indikator for Germ - nemlig fokus på skolens kernefag, læsning og regning - kan have samme konsekvens. Med folkeskolereformen er der sat målbare mål op for folkeskolen. Og fremgang i disse mål er afgørende for, om skolen bliver en succes eller ej. Der kommer altså fokus på læsning og regning.

For Pasi Sahlberg er denne fokusering en direkte konsekvens af internationale undersøgelser som Pisa, Timss og Pirls. Det bliver afgørende for, om et skolesystem er en succes eller ej. Men ifølge Pasi Sahlberg kommer det med en slagside:

»Hvis det er læsning og regning, der er i fokus, så vil der helt sikkert være skoler og kommuner, hvor man for at sikre fremgangen vil have mindre musik, kunst og sociale studier. Og investere mere i læsning og matematik«, siger Pasi Sahlberg.

Hvad gør man så?

Pasi Sahlberg understreger, at han ikke kender det danske system indgående nok til at vurdere, i hvor høj grad Germ er ankommet og har slået rod. Han fortæller desuden, at det ikke behøver at være problematisk i små og klogt udførte doser.

»Vores skoler har brug for sund konkurrence, smart ansvarliggørelse, testning af høj kvalitet og så videre. Problemet er, hvis Germ-elementerne bliver drivende for forandringerne«, siger Pasi Sahlberg.

I USA spørger lærere ham tit, hvad de skal gøre, hvis de skal have et tilfredsstillende arbejdsliv i et skolevæsen, hvor der er Germ.

»Mange lærere oplever, at de bliver bedt om ting i skolen, som afgjort ikke handler om at få børn til at lære«, siger Pasi Sahlberg. Han giver i de tilfælde rådet:

»Det, du kan gøre, er at sikre dig, at du har et fællesskab med kollegaer på en skole, hvor I prøver at bygge en anden form for fællesskab og kultur. Der er omkring 100.000 skoler i USA, og der er mange skoler, hvor de ligger som isolerede øer i midten af meget giftige forretningsagtige, konkurrencebaserede kulturer. Men lærerne har besluttet sig for at sikre det her sted, og de gør det på en komplet anderledes måde. Og hvis du kan gøre noget sådant med din skoleleder og kollegaer, kan det være et givende sted at arbejde«, siger Pasi Sahlberg.

»Hvis jeg stadig var lærer i dag, så ville jeg afgjort prøve at starte en bevægelse på min egen skole - hvor jeg ville have forældre og børn med på et arbejde med at gøre stedet til et sted, hvor der er godt for alle at arbejde. Det kan du gøre i næsten enhver form for miljø, hvis du vil, men du kan ikke gøre det alene«, siger han.