Søren Buch er i gang med toplederuddannelsen KIOL Executive og har også en befalingsmands- og officersuddannelse fra Den Kongelige Livgarde bag sig.

Ny børn-og-unge-topchef i Skanderborg

Søren Buch, 48, bliver ny koncernchef for i Børn og Unge i Skanderborg Kommune. Søren Buch er oprindeligt folkeskolelærer, han har været skoleleder, leder af PPR, og i Herning Kommune var han leder af 0-3 års området, før han kom til Holstebro Kommune i 2016 og blev familie- og dagtilbudschef. "Det er ret unikt at finde en kandidat, der har arbejdet med og har indgående kendskab til alle de komplekse fagområder, som børne- og unge-området dækker over", siger direktør i Skanderborg Frederik Gammelgaard i en pressemeddelelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skanderborg.dk: Skanderborg Kommune ansætter ny koncernchef på børne- og unge-området