Skolelederen har stor betydning for elevernes læring, for lærernes trivsel og for skolens udvikling, viser forskningen. Derfor har Skolerådets formandskab viet halvdelen af sin netop offentliggjorte beretning til anbefalinger om bedre skoleledelse.

"Skolelederen i Danmark bruger i dag for meget tid på rent praktisk at få skolens hverdag til at fungere. Skolernes resultater kan forbedres, hvis den pædagogiske ledelse fokuserer mere på at forbedre selve undervisningen", lyder det.

Lederne skal derfor engagere sig mere i udvikling af undervisning og i det professionelle samarbejde mellem lærerne. Det bliver hilst velkommen hos Danmarks Lærerforening såvel som hos Skolelederforeningen.

"Lige netop pædagogisk ledelse mener vi absolut, at der skal være mere af i folkeskolen, og lederne skal uddannes bedre til at varetage ledelse af fagprofessionelle. Nogle steder findes det, men andre steder lægger kommunerne for meget administration over på skolelederne", fortæller formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen.

Det kan ledernes formand Anders Balle nikke genkendende til.

"Skolelederne vil meget gerne bedrive mere pædagogisk ledelse og den største bekymring er, hvordan man bliver mere nærværende. Det kræver både tid og uddannelse, men tiden er ofte den sværeste. Vi vil gerne have afskaffet en del af bureaukratiet, så lederne ikke skal bruge så meget tid på at opgøre og svare på spørgsmål fra alle sider".

Det støtter formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard.

"Det handler om at give lederne de rigtige rammer og forudsætninger. Forvaltningerne skal bakke op om den pædagogiske ledelse og vise, at det skal prioriteres og der skal være tid til det".

Uddannelserne skal have pædagogiske moduler

Skolerådsformændene peger på, at stadig flere ledere bliver uddannet, men man kan ikke umiddelbart se en effekt. Årsagen kan være, at uddannelserne ikke er tilstrækkeligt rettet mod ledelse i folkeskolen. Skolerådet anbefaler derfor, at flere uddannelser tilbyder moduler i pædagogisk ledelse og at ministeren får undersøgt hvilke uddannelser, der giver effekt.

"Uddannelserne skal være mere specialiseret i pædagogisk ledelse. Det kan være fornuftigt nok at de lærer noget om administration, økonomi og personaleledelse, men det er afgørende, at de også bliver uddannet i pædagogiske ledelse", siger formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard.

DLF: Matrikelskoler er den forkerte retning

Skolerådet mener, at lederne skal helt ned og blande sig i udviklingen af undervisningen. "Skolelederen skal direkte involvere sig i planlægning, koordinering og evaluering af undervisning, fagenes indhold og mål med henblik på at sikre høje forventninger til elevernes udbytte af skolegangen".

Skolelederne skal bruge deres tid på at lære med lærerne

Men de seneste år har budt på en række skolesammenlægninger og i nogle tilfælde fortsætter skolerne på flere matrikler med én fælles ledelse. Det mener Danmarks Lærerforening gør det meget svært for lederne at være så tæt på undervisningen.

"Hvis skolelederen har fire afdelinger under sig, så bliver afstanden fra leder til den enkelte lærer større og det bliver sværere at få en daglig snak om, hvordan det går med undervisningen. Man risikerer at lederen bare bliver en administrator", siger Bjørn Hansen. Og skoleledernes formand Anders Balle er enig: "Når man mange steder har sparet væsentligt på ledelsen, så bliver det endnu sværere at være nærværende".

Jørgen Søndergaard medgiver, at det giver særlige udfordringer.

"På store skoler med mange afdelinger er det ikke skolelederen selv, der skal drive den pædagogiske ledelse helt ud i klasserne. Det handler om at få iscenesat opgaven systematisk, så mange aktører og resursepersoner kommer i spil i forhold til supervision, opfølgning og dialog".