Skolelederne skal bruge deres tid på at lære med lærerne

Skoleledernes supervision og deltagelse i læreres udvikling er ifølge Hattie-undersøgelserne det, som har den allerstørste effekt på, hvad eleverne får ud af skolen. Effekten er dobbelt så stor som alt andet, en skoleleder kan bruge sin tid på.

Hanne Birgitte Jørgensen

Offentliggjort fredag 20. april 2012 - 17:37 Sidst opdateret fredag 20. april 2012 - 17:37

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Konferencen i Roskilde i denne uge om Visible Learning bygger på bogen "Visible Learning" af professor John Hattie.

International guru: Tag imod de nationale test som en chance

Skoleledelse var et særskilt punkt på konferencen, men her bygger resultaterne på lidt færre undersøgelser. Det skyldes, at selv om der er mange studier af skoleledelse, er der relativt få, som ser på, hvordan forskellige indsatsområder for skolelederen påvirker elevernes læring, fortalte Anna Sullivan, som er chefkonsulent inden for skoleledelse i Visible Learning-teamet. Derfor bygger forskernes konklusioner her på 28 studier af 1800 ledere, især i engelsktalende lande.

Gruppen har set på flere forskellige områder, som har betydning:

- at bruge resurser strategisk

- at sikre et godt og støttende arbejdsmiljø

- at planlægge, koordinere og evaluere, hvad lærerne underviser i

- Sikre, at der er klare mål og forventninger

- Fremme og deltage i lærernes egen læring og udvikling.

Studiet viste, at det sidste område har dobbelt så stor effekt på elevernes udbytte af undervisningen som alt andet, skolelederne bruger deres tid på. På en skala fra 0,1 til 1,0 kommer det ud med en faktor 0,84, hvor andenpladsen ligger på at 'sikre klare mål og forventninger'. Det har en faktor 0,42, mens et godt arbejdsmiljø har en faktor 0,27.

Skub på lærernes udvikling

"Der er ingen tvivl om, at det at gå aktivt ind i lærernes udvikling og skubbe på er afgørende for at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. Men det er jo ikke sådan, at man bare kan sige, at så gør man det og lader resten ligge. For eksempel er det jo helt afgørende, at det er også er et godt arbejdsmiljø og klare mål. Men man skal bare overveje, hvor man lægger det meste af sin tid", sagde Anna Sullivan.

Metoder som supervision, videofilm af undervisning og elev-undersøgelser er med til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Elev-fokusgrupper kan for eksempel være at filme elever, som skulle tale om, hvad der kendetegner en god elev på denne skole. Eleverne svarede blandt andet, at en god elev kunne sidde stille på en stol og ikke sagde læreren imod.

Ledelsen har så afspillet klip fra fokusgrupperne på lærermøder og dermed startet en diskussion om, hvilken feedback eleverne får på skolen.

Anna Sullivan sluttede med at foreslå, at man altid spørger eleverne: Hvad har du lært? I stedet for at spørge, "hvordan har du det?" for at holde fokus på udbyttet af undervisningen.