"Vi skal vide, hvad vi er enige om. Og det skal være okay at være uenige. Derfor kan vi stadig have et godt samarbejde", siger formand for Skole og forældre Mette With Hagensen om samarbejdet mellem skoleleder og skolebestyrelse.
Skole og Forældre: Få klarhed over rollerne i samarbejdet med skolebestyrelsen
Konflikter mellem skoleleder og skolebestyrelse er det emne, som fylder mest hos Skole og Forældres rådgivning. "Det gælder om at holde konfliktniveauet nede", siger formand Mette With Hagensen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Hornum Skole i Vesthimmerland blev både skoleleder og viceskoleleder forflyttet efter voldsom kritik, og nu har en skoleleder i Næstved sagt sit job op på grund af mistillid fra skolebestyrelsen.
Facebook-hetz drev skoleledelsen væk
Der opstår jævntligt konflikter mellem skoleledere og skolebestyrelser. Skole og forældre rådgiver medlemmer af skolebestyrelser, og de fleste henvendelser drejer sig netop om den slags konflikter, fortæller formand Mette With Hagensen.
"Helt grundlæggende er vores indgang til skolebestyrelsens arbejde, at det skal foregå i tæt samarbejde med skolelederen. Hvis vi skal skabe en god skole for børnene, så skal der være et tæt og konstruktivt samarbejde. Der skal være tillid i samarbejdet. Vi behøver ikke vide, lige præcis, hvor vi er, men vi skal vide, hvor vi har hinanden", siger formand for Skole og forældre Mette With Hagensen.
Mistillid fra skolebestyrelsen fik leder til at sige op
"Vi skal vide, hvad vi er enige om. Og det skal være okay at være uenige. Derfor kan vi stadig have et godt samarbejde", siger hun og understreger, at det kræver en vis åbenhed og respekt og en tydelig rammesætning af rollefordelingen.
"Men der kan være personkonflikter og det kan være, at det her ikke er så nemt, som jeg siger her", siger Mette With Hagensen.
"I vores rådgivning lægger vi vægt på at få konfliktniveauet ned. Vi siger det i rådgivningen og på de kurser, vi holder. Når det er gået galt handler det om at få genskabt tilliden for at komme videre. Det er opslidende for en hel skole, hvis samarbejdet ikke fungerer".