Topjob skærper kravet til rekrutteringen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det stiller store krav til lederens kompetencer, når han skal lede gennem andre ledere. Han skal både være strategisk og analytisk, han skal forstå relationerne i sit ledelsesteam og blandt personalet, og han skal kende til økonomi.

»Alt det har skoleledere altid skullet, men nu skal de være endnu skarpere til det. Derfor skal rekrutteringen professionaliseres«, siger souschef Stine Hinge-Christensen fra Center for ledelsesudvikling i KL.

Det betyder blandt andet, at nuværende skoleledere skal klædes på til at spotte ledertalenter, så man undgår »Rip, Rap og Rup-effekten«, hvor man peger på nogle, der ligner én selv.

»Det er nemt at få øje på lærere, der stikker op i det faglige landskab, for dem har vi altid belønnet. Det er ikke en kritik af de ledere, der nu går af, for dengang de blev ansat, talte man ikke så meget om konflikthåndtering, om at kunne læse og forstå andre mennesker og om at kunne prioritere opgaverne. Vi skal have skoleledere ind, som er bedre rustet til at lede en så stor virksomhed, som folkeskolen er. Så kan det godt være, det ikke er verdens bedste tysklærer, men hvis han tør gå nye veje og er troværdig, egner han sig måske som leder«, siger Stine Hinge-Christensen.

Skolelederne skal øve sig i at spotte ledertalenter, medgiver Anders Balle, formand for Skolelederne. Men de skal ikke kun kigge efter én type. Der skal være plads til forskellige kompetencer og typer i ledelsesteamet, så medlemmerne kan inspirere hinanden.

»Når den øverste leder rykker længere væk fra undervisningen, er det nødvendigt at se på hele strukturen, så andre ledere kommer tæt på den enkelte lærer og følger op på hendes undervisning. Med al den fokus, der er på elevernes præstationer, har vi brug for at styrke ledelsen af læringsmiljøerne«.

Anders Balle henviser til en ny undersøgelse fra New Zealand, som viser, at eleverne lærer mere på skoler, hvor skolelederen engagerer sig i arbejdet med pædagogik og læring. Alligevel skærer mange danske kommuner ned på ledelse.

»Jeg er åben for nye måder at indrette ledelsesstrukturen på, men det skal være for at styrke ledelsen. Det vil også gøre jobbet attraktivt for lærere, hvis det er overkommeligt og pædagogisk nærværende. Det giver arbejdsglæde, når man kan se, at man gør en forskel for børnene«, siger Anders Balle. |