Som lærer ser du gerne, at »bomben« Ole kommer i specialklasse, så du kan få ro til at undervise. Som leder ønsker du purken inkluderet i almenundervisningen.

Det karikerede eksempel viser forskellen på at være lærer og leder. Som leder skal du være klar til at træffe beslutninger, lærerne ikke er enige i. Samtidig skal du have dem til at bakke dig op.

»Der kommer sjældent noget godt ud af at træffe beslutninger om undervisningen hen over hovedet på lærerne. Lederen må inddrage dem ved at tage deres synspunkter alvorligt. Men han skal medtænke risikoen for, at de dømmer hans udsagn irrelevante. Ledelsespositionen er ikke givet, men bliver til i hverdagens samspil«, siger Helene Ratner, der som ph.d.-studerende på Center for Skoleledelse på Copenhagen Business School bygger sin forskning på feltarbejde ude blandt skoleledere.

Mange skoler sætter gang i anerkendende pædagogik og inklusion, men nogle lærere oplever, at det ikke løser deres problemer. Det skal du have forståelse for.

»Ikke alle lærere oplever, at de teknikker, som findes til at gentænke deres relationer med eleverne, hjælper, og så føler de sig magtesløse. Hvis lederen beskriver dem som modstandere af forandringer, løser han ingen problemer. Som leder må man have blik for de udfordringer, nye pædagogiske trends medfører, og støtte op om lærerne«.

Som ny skoleleder kommer du typisk med nye ideer, men du skal nedtone dine forventninger til, hvor hurtigt de giver resultater.

»En leder skal have ambitioner, men han skal vide, at det er hårdt arbejde at implementere visioner i skolens hverdag. For det første er det en opgave, han aldrig bliver færdig med, for der kommer nye elever, ideer og krav til. For det andet kan visioner ikke bare besluttes og implementeres, men er afhængig af, at lærerne knytter an til dem og oversætter dem til deres egen undervisningspraksis«.

I det strategiske arbejde kan du bruge brandslukning til at tage skolens temperatur: Hvorfor er der konflikt i et lærerteam eller omkring en elev? Spiller vores grundværdier ind her?

»Der er megen værdifuld viden at hente i konflikter, for her udfoldes skolens værdier gennem konkrete dilemmaer. Man vinder i det hele taget meget ved at tage hverdagens problemer alvorligt«, siger Helene Ratner.

Som leder skal du både kunne motivere, skabe sammenhænge og løse problemer, der ikke lige lader sig løse.

»Der er utrolig mange krav, så skolelederen kan næsten ikke undgå at bryde en regel. Det kan opleves som manglende handlerum, men man kan også se krydspresset som et strategisk spillerum, hvor lederen undersøger, hvordan kravene kan komme til at tale sammen«.

En dygtig skoleleder har fornemmelse for det politiske spil og kan oversætte kravene til skolen til et forståeligt dansk. Helene Ratner holder fast i eksemplet med inklusion.

»Når skolen skal inkludere flere elever, tænker mange forældre, at det fører til dårligere undervisning. Skolelederen må - sammen med lærerne - genskabe fortællingen om skolens fællesskab, for eksempel ved at forklare forældrene, at en inkluderende skole står for et positivt menneskesyn, og at børnene lærer at omgås forskellige mennesketyper, og den evne får de måske brug for på fremtidens arbejdsmarked«. |