Bogens to forfattere, Carina Kaltoft og Malene Meyer, har arbejdet med konceptet "læsemodul" igennem mange år. Konceptet, som det beskrives i denne bog, er startet på Bernadotteskolen og har afsæt i en newzealandsk metode. I bogen her gennemgås tankerne bag konceptet. Det primære er, at eleverne skal læse på deres eget niveau og igennem læsningen og det arbejde, der følger med, det være sig sprogligt arbejde, lydarbejde, ordlæsning med mere, skal opleve læseglæde og fællesskab.

I bogen får man en grundig gennemgang af, hvad man skal bruge for at komme i gang, og af hvordan man som lærer arbejder med læsemodul. Det er vigtigt, at man får inddelt sine elever i de rette grupper. Der henvises til tekster, man kan bruge til at afgøre, hvilke elever der skal være i hvilke grupper. Man kan frit downloade disse tekster på lærergnister.gyldendal.dk.

Når eleverne er fordelt i de rette grupper, kan arbejdet begynde. Som udgangspunkt anbefales det, at man har læsemodul to gange halvfems minutter om ugen, i hvert tilfælde i de små klasser. Efterhånden som eleverne bliver ældre, kan man tilpasse og ændre sin metode og struktur. I løbet af de halvfems minutter kommer alle klassens læsegrupper til at læse med læreren. Når man ikke læser med læreren, kan man arbejde med værkstedsaktiviteter i klassen. Dette kan både være danskfaglige aktiviteter og andet. Der er en del forslag til værkstedsaktiviteter i bogen. Det anbefales også, at man lægger sine læsemodultimer på de dage, hvor man er to voksne i klassen, især i 1. og 2. klasse. Det er, for at læreren kan være 100 procent engageret i arbejdet med de enkelte læsegrupper, når det er deres tur til at læse. Den anden voksne, om det er en lærer eller en pædagog, kan så have fokus på de grupper, der arbejder med værkstedsaktiviteter.

I bogen finder man ideer til, hvordan man strukturerer den tid, man læser med grupperne. Forfatterne opererer med begrebet “De 15 gyldne minutter”. Man læser og samtaler i ti minutter med gruppen, og så arbejder man fem minutter med læsefaglige aktiviteter, eksempelvis konsonantklynger, intonation ved spørgsmål, arbejde med rimdele eller helt andre ting. Dagens læsemodullektie noteres i elevernes læselog. Denne lægges i elevernes læsemodulmappe sammen med læsebogen og kommer i tasken. Når man kommer hjem, læser man sin lektie og er klar til at læse videre, næste gang der er læsemodul henne på skolen.

Det er tydeligt, at konceptet er gennemprøvet og udviklet over mange år. De to forfattere lægger ikke skjul på, at de, sammen med en masse kolleger, har brugt meget tid på at tænke, afprøve og udvikle konceptet, så det er brugbart og nemt at gå til. Når man har startet sit læsemodulbibliotek op og inddelt bøgerne i fire niveauer, kopieret, oprettet mapper og inddelt eleverne i grupper, er det bare at gå i gang. Efterhånden som man bliver fortrolig med formen, vil det hele blive meget mere overskueligt, kan man læse.

Netop opstarten af et læsemodulbibliotek kan måske virke uoverskueligt for nogle. Men der lægges vægt på, at man sagtens kan starte med at finde bøger på skolens pædagogiske læringscenter, i bogkælderen, og hvor man ellers har tingene stående. Mange skoler har gamle læsebogssystemer stående på lager. Disse kan sammen med mange af skolens andre bøger fint danne grundlaget for biblioteket. Man skal med andre ord ikke ud at købe en masse bøger af en bestemt slags, før man kan komme i gang. Når man er kommet godt i gang, kan man altid købe mere af noget og nyt af noget andet.

Det vigtigste er, at man har bøger nok til, at en gruppe på fire-seks elever kan have en bog hver, og at bøgerne til læsemodul står samlet et sted og altså ikke er en del af den almindelige udlånspulje. På bogens hjemmeside kan man – foruden kopiarkene – finde en liste med bøger, der egner sig til læsemodul. Det er ikke en komplet og kanoniseret liste, men en liste til hjælp og inspiration. Et hurtigt blik på listen, og man finder en masse titler, man kender fra skolens pædagogiske læringscenter og bogkælder.

Alt i alt giver bogen hér et grundigt og overskueligt overblik over et koncept, man kan indføre i sin klasse eller på hele skolen, hvis det skulle være. Hvis man går sammen med en flok kolleger, vil jeg vove at påstå, at man kan samle bøger, oprette mapper og komme i gang i løbet af nogle uger, hvis man går frem efter bogens grundige gennemgang af alt, hvad man skal bruge og gøre. Når man så er blevet fortrolig med konceptet og har fået skabt en god struktur i klassen, så også eleverne er fortrolige med konceptet, så kan man udbygge sine værkstedsaktiviteter og sine læsefaglige aktiviteter, så man får et større og større bagkatalog. På den måde kan man sørge for, at konceptet forbliver under stadig udvikling.

Jeg kan forestille mig, at læsemodul godt kan implementeres rundtomkring på en overkommelig måde. Alene det faktum, at man ikke skal investere i en masse bøger for at komme i gang, kan nok gøre det spiseligt for mange. Personligt skal jeg have konceptet sat i gang og prøvet af ved førstkommende lejlighed. Det bliver spændende at se, om det at læse i grupper med sine kammerater på en fagligt målrettet måde styrker fællesskabet på en ny måde.