Når de pædagogiske læringscentre skrumper ude på skolerne, og politikerne igen og igen overser skolebibliotekaren i kampen for elevernes læselyst, så kræver det nogle, der kan råbe højt og sætte PLC’et på dagsordenen.
Det mener Runa Barbara Petersen, der er formand for Pædagogisk LæringsCenterForening. Og med hyppige medlemsblade, møder med skolepolitikerne og undervisningsministeren og en stærk lokal tilstedeværelse rundt omkring i Danmark, oplever hun og foreningen medlemsfremgang og “rigtig god energi” i disse år.
Forklaringen er mange, men en af de centrale er det faglige fællesskab, lyder det fra Runa Barbara Petersen.
”Nogle PLC-medarbejdere står meget alene ude på skolerne. Og mange steder bliver PLC’et det første, lederen nedprioriterer, når der skal spares. Så jeg oplever en høj grad af trang til at høre til og have et fællesskab med ligesindede”, siger Runa Barbara Petersen og uddyber:
”Det er også en faglig kamp for bedre vilkår, flere timer og bedre muligheder for eftervidereuddannelse. Og der ved lærerne godt, at vi står stærkere både på skolen og mere bredt politisk, når vi holder sammen”.
Vigende tilslutning til faglige foreninger
Der findes foreninger for lærerne i alle skolens fag og for mange af de særlige funktioner, blandt andet UU-vejledere og PLC-medarbejdere. I alt samarbejder Danmarks Lærerforening med 27 faglige foreninger. Det er forskelligt, hvad foreningerne tilbyder og hvad et medlemskab koster, men fælles for mange af foreningerne er, at de er frivilligt drevne, og at det i mange tilfælde kniber med at skaffe medlemmer.
Det viser en undersøgelse, fagbladet Folkeskolen har gennemført i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Her svarer en tredjedel af respondenterne, at de aldrig har været medlem af en faglig forening.
Tendensen bekræftes af medlemstallene for mange af foreningerne, som Folkeskolen har fået indsigt i. Dansklærerforeningens medlemstal toppede i midten af 1990’erne på cirka 15.000. I dag har foreningen cirka 7.000 medlemmer. Det samme gør sig gældende for f.eks. Sproglærerforeningen, der generelt oplever et faldende medlemstal og har gjort det i en årrække.
”PLC er rygsøjlen for det, politikerne ønsker”
Men hos PLCF er historien altså en anden. I dag har PLCF cirka 750 medlemmer. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal for de foregående år, men Runa Barbara Petersen fortæller, at medlemsfremgangen kan mærkes, og at foreningen hyppigt får henvendelser fra nye, der vil meldes ind, og at trafikken på hjemmesiden og foreningens sociale medier stiger. En positiv udvikling, som Runa Barbara Petersen er sikker på vil fortsætte:
”Vi har i dén grad noget at kæmpe for. Elevernes læselyst og læseevner er dalende, og en af vores vigtigste mærkesager er at vise, at skolebibliotekaren og PLC-medarbejderen er nøglemedarbejdere i den forbindelse”, siger Runa Barbara Petersen, og slår fast:
”Men man kan ikke være nøglemedarbejder, når der ikke er adgang til efteruddannelse, hvis ens timetal hele tiden skrumper, og hvis de bøger, eleverne kan låne på biblioteket, er slidte og uddaterede. For mig er det helt meningsløst, at der tales så meget om læselyst og analoge undervisningsmidler, uden at der følger midler med til PLC’et. Det er og bør være selve rygsøjlen, når vi taler udvikling af læsekompetencer og læseglæde. Det er her, eleverne er dagligt, vi har kompetencerne og relationerne, og vi kender eleverne”, siger Runa Barbara Petersen.
Formandens pointe er, at politikere gerne taler om skolebiblioteket, PLC og læsevejledere som vigtige, men at der ikke følger penge med, og at der har indsneget sig et ensidigt fokus på projekter. Og i den nyligt indgåede aftale om et kvalitetsprogram for folkeskolen nævnes PLC eller skolebibliotek slet ikke.
For nylig havde Runa Barbara Petersen møde med undervisningsminister Mattias Tesfaye, hvor hun delte netop de bekymringer. Og hun oplevede, at ministeren lyttede, og han generelt viser en oprigtig interesse i at styrke skolebibliotekerne. Men der er lang vej fra ord til handling, mener hun.
”Styrken i et stærkt PLC er at have nogle medarbejdere, der er uddannede i at vejlede Peter nede i 4., som måske kæmper med en diagnose og aldrig kunne finde på at åbne en bog af sig selv. En læringsvejleder, der har tid til at vejlede Peter, kender Peter og hans lærer – og som også har den fornødne tid til at lave indsatser, både når det gælder læsning – men også indsatser til andre fag og temaer. Dén vigtige rolle mener jeg, at politikerne negligerer”, siger PLCF-formanden, der fortæller, at foreningen vil fortsætte den politiske kamp de kommende år.
