Praktikkoordinator på Højboskolen Lotte Josephsen har løbende vejledning med praktikanter. I år har hun ønsket at få færre praktikanter for at have overskud til at sætte sig ind i læreruddannelsens nye rammer for praktikken.
Foto: Maria Becher Trier
Skoler betaler for at få mere praktik-ansvar
På Højboskolen er skoleleder Peder Pedersen stolt over at have fået større ansvar i at uddanne fremtidens lærere. Men det ærgrer ham, at han må finde de penge, som mere praktik koster, på skolens øvrige budget.
”Vi er glade for at have fået en større rolle i at være
uddannelsessted”.
Skoleleder Peder Pedersen smiler stort, når han lovpriser, at Højboskolen i
Skanderborg Kommune har fået større ansvar for at uddanne fremtidens lærere.
”Vi skal stå for 20 procent af uddannelsen. Det er godt. For
de har haft for lidt praktik, og vi har haft en for lille rolle i deres
uddannelse. Vi er glade for det, men det er også et ansvar, vi skal tage på
os”, siger han.
”Vi vil gerne have personalet med, så alle kan være stolte
af det”, siger han og understreger, at ingen i personalegruppen har stejlet
over, at der med længere praktik også kommer flere opgaver til personalet.
Pengene mangler
Men han ærgrer sig lidt over, at mere praktik ikke udløser flere
penge til skolen. Den politiske aftale om læreruddannelsen betyder blandt
andet, at fra dette skoleår får nye lærerstuderende en tredjedel mere praktik,
så de studerende fremover har praktik alle fire år på uddannelsen.
Men det beløb som Højboskolen modtager for at have
praktikanter fra den nye læreruddannelse, er nøjagtigt det samme, som de får for de lærerstuderende på den gamle ordning. Skolen skal med
andre ord levere en bedre ydelse i en længere periode for samme beløb som før.
5.633 kroner per praktikforløb er beløbet, og det er ikke
nok, siger Peder Pedersen.
”Det er underfinansieret. Især hvis man skal flytte sig fra
det, som er det mest nødvendige at gøre, til det, som vi synes er det rigtige.
Vi skal have opgraderet lærere til at uddanne de studerende, og lærerne har
brug for uddannelse. Og det er der ikke penge til”, siger han.
Rammer andre indsatser
Skolens egne beregninger viser, at selv om man ikke
videreuddanner lærere til at vejlede de lærerstuderende, så koster det skolen i
omegnen af 500-600 kroner hver gang, den tager imod lærerstuderende på den nye
ordning.
Men hvor kommer pengene så fra?
”Ja, vi skal jo have det til at hænge sammen, så må vi finde
dem et andet sted”, siger Peder Pedersen og trækker på skuldrene.
I Skanderborg Kommune genkender chef for skole og
specialtilbud Peter Bech Milsgaard udfordringen. I øjeblikket er man i
forvaltningen ved at se på, hvilke prioriteringer, der må foretages for at få
økonomien til at hænge sammen.
”Vi er vildt glade for mere praktik. Derfor råber vi ikke så højt om den manglende
finansiering. Vi ser det som en investering i at få gode medarbejdere ud i
skolerne. Vi skal nok finde veje, men det er ærgerligt, at det bliver en
merudgift”, siger han.
Selv om den nye læreruddannelse trådte i kraft i august, har
kommunen endnu ikke meldt prioriteringer ud til skolerne.
”Det er svært at sige, hvordan vi gør det. Vi kigger på det
nu. Vi har før haft Louise Klinge ud og som kursusaktivitet fortælle om relationskompetence.
Det er sådanne puljer, man kommer til at kigge på nu”, siger Peter Bech
Milsgaard.
Praktikkoordinator holder igen
På Højboskolen er praktikkoordinator Lotte Josephsen
bekymret for, at den manglende finansiering i længden kan betyde, at skolen
ikke kan tage imod så mange praktikanter, som den har gjort indtil nu. Sidste år
havde skolen 17 praktikanter. I år har de 7.
”Det handler ikke direkte om økonomien i år, men om
overskuddet til at have praktikanter og sætte sig ind i de nye rammer. Så jeg
har bedt om, at vi ikke havde så mange i år. I år har vi ingen
førsteårsstuderende i udstrakt praktik. Det havde vi sidste år i
prøveperioden”, siger Lotte Josephsen.
På læreruddannelserne på professionshøjskolen Via - Aarhus, Silkeborg, Skive,
Holstebro og Nr. Nissum - mærker uddannelsesdekan Elsebeth Jensen ikke, at den
manglende finansiering afholder skolerne fra at tage imod praktikanter på den
nye læreruddannelse.
”Til trods for at det er sådan, så bliver opgaven løftet”,
siger Elsebeth Jensen. ”Jeg har været med på læreruddannelsen siden 1995. Jeg
har aldrig oplevet et større fællesskab og en større fælles interesse i at
løfte uddannelsesområdet”, siger hun og tilføjer: ”Jeg håber på sigt, at der også kommer en bedre
økonomi til det”.